Kommunalbudgetter
i privatiseringens tegn

De kommunale budgetter for år 2000 er i hus over hele landet, og der er en række fællestræk ved de forlig, som kommunalpolitikerne har indgået. Hovedlinien er forringelser indenfor børnepasningen, på skoleområdet og inden for ældreområdet, herunder udlicitering/privatisering af offentligt arbejde. Hertil kommer skattestigninger i enkelte kommuner - samt skattelettelser for erhvervslivet og andre former for erhvervstilskud..

Udliciteringen af hjemmehjælpen fortsætter, ikke blot i Venstrekommunerne, men også i de store, socialdemokratisk styrede arbejderkommuner. Om Socialdemokratiet eller de erklærede borgerlige partier har flertallet gør ikke nogen afgørende forskel. Politikken er grundlæggende set ens. Overalt gælder det tilpasningen af de sociale forhold i Danmark til de herskende forhold i EU.

En politik, som SF over hele landet tager aktivt del i. I alle kommuner, hvor de har mulighed for at tage ansvar for nedskæringspolitikken, er SF på banen som et "ansvarligt" parti. Hængekøjens tid er forbi.

Det kommunale selvstyre har trange kår. Det er EU og den danske regering, der sætter dagsordenen for afviklingen af den offentlige service i kommunerne med hensyn til privatiseringen af offentlige arbejdsopgaver og de deraf følgende sociale nedskæringer.

Det skal dog nævnes, at de enkelte kommuner tilsyneladende befinder sig fint med den økonomiske spændetrøje, som den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering har lagt dem i. De har med stor iver arbejdet for at holde budgetterne inden for de fastsatte rammer.

I Odense blev forliget om Budget 2000 indgået på en lidt særpræget måde. Borgmester Anker Boye fremlagde på socialdemokraternes vegne et budgetforslag, som man forventede, at de øvrige partier ville sluge uden indvendinger. Men hovmod stod for fald.

De fem partier SF, Venstre, de Konservative, det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti sagde nej til udspillet, hvorefter de indgik en aftale vedrørende Budget 2000, som Socialdemokratiet derefter fik til underskrivelse. Et forlig, der på enkelte områder blødte lidt op på de sociale nedskæringer set i forhold til det socialdemokratiske udspil, men som i al væsentlighed bevarede det reaktionære præg. Der var tale om kosmetiske ændringer.

Bag forliget i Odense står 28 ud af 29 byrådsmedlemmer. Kun Enhedslistens enlige byrådsmedlem deltog ikke i den store forbrødring. Det nye i situationen er ikke, at SF deltog i nedskæringsforliget, det har de gjort ved flere lejligheder, men at Dansk Folkeparti indgår som forligspartner.

Erhvervslivet forgyldes i form af nedsættelse af dækningsafgiften fra 8,3 pct til 7,8 pct. næste år - og i de tre næste år med 0,2 pct. om året., 4,5 mill. kr til erhvervslivet år 2000, stigende til 10 mill. kr. år 2003. Samtidig afsættes 47 mill. kr. til udbygning af nyt erhvervsområde i det sydøstlige område af Odense.

Derimod flås børnefamilierne. Forældre på orlov mister 1831 kr. om måneden i kommunalt tilskud, og samtidig hæves daginstitutionstaksterne 10 pct. over de næste tre år. En børnehaveplads vil stige 140 kr. om måneden og en dagplejeplads 160 kr.

Skolerne bevilges på papiret hele 4 mill. kr. ekstra om året til undervisningsmidler, men det rækker ingen steder, da skolerne samtidig skal spare 3,6 pct på det generelle budget. Samtidig skal lærerne undervise to timer mere om ugen i 1.-3. klasse. Resultatet bliver fyring af 14 lærere. Den nye læreroverenskomst skal udnyttes til at tvinge lærerne til at arbejde mere for samme løn.

Ældreområdet får også et gok i nøden. Taksterne for mad og tøjvask sættes i vejret, og der startes et privatiserings forsøg inden for hjemmehjælpen, idet de ældre i to af byens 10 ældredistrikter tilbydes valgfrihed mellem offentlig og privat hjælp til personlig pleje.

Der er, som sædvanlig, intet at glæde sig over for den almindelige odenseanske befolkning, selvom den lokale avis, Fyens Stiftidende, forsøger at give folk et andet billede af situationen. Et billede af, at kommunalpolitikerne har været yderst gavmilde i år - med ekstrabevillinger til skolerne, de ældre mv. Det har intet på sig.

Flere ting går igen i budgetterne for år 2000 i de øvrige kommuner på Fyn.

I mere eller mindre omfang ligner budgetterne hinanden. Den arbejdende befolkning, børnene og de ældre udsættes for nye forringelser af deres forhold, mens erhvervslivet enten holdes skadefrit eller modtager nye tilskud.

Udliciteringen af offentligt arbejde øges, ikke mindst på ældreområdet, men enkelte steder også inden for daginstitutionsområdet, hvor en af foregangskommunerne er Assens Kommune. Her sidder Venstre på borgmesterposten, og flertallet af kommunalpolitikerne går ind for, at Jydsk Rengøring overtager driften af alle byens daginstitutioner samt rengøringen på skolerne. Alt pedel-arbejdet skal ligeledes udliciteres. Meget muligt også til Jydsk Rengøring i en "pakke-løsning".

Den socialdemokratisk ledede kommune, Tommerup, følger i Venstre-kommunen Farums fodspor. Man vil lease folkeskolerne ud i form af et midlertidigt salg, hvis der ellers bliver givet grønt lys fra de overordnede myndigheder. Andre kommuner overvejer lignende tiltag.

Et andet fællestræk er udnyttelsen af den mulighed for at sætte daginstitutionstaksterne yderligere i vejret, som blev givet kommunerne i forbindelse med indgåelsen af håndfæstningen imellem staten og Kommunernes Landsforening. Her blev rammerne for kommunernes råderum ved udarbejdelsen af Budget 2000 fastlagt.

Selvom regeringen har fastlagt, at skattestigninger skulle undgås, har enkelte kommuner, herunder Nyborg Kommune, besluttet at lade den kommunale skatteprocent stige - uden af den grund at lade andre sociale forringelser ligge i denne omgang. Erhvervslivet har undgået nye skattestigninger. De har derimod fået støtte via erhvervsfremmende ordninger.

Et tredje fællestræk er den forventede kommunale udnyttelse af den nye læreroverenskomst. I en stor del af kommunerne bruges lærer-overenskomsten til at skære ned i antallet af lærere på trods af, at elevtallet er stigende, og at man mange steder sætter undervisningstiden for eleverne i 1.-3. klasse op med to timer om ugen.

Forsikringerne fra lærerformanden Anni Herfort Andersen om, at de nye overenskomster ikke ville medføre forringelser af lærernes arbejdsforhold, er blevet gjort grundigt til skamme. Kommunernes ønske om at medvirke til at udvikle folkeskolen, som hun garanterede var til stede, har vist sig ikke-eksisterende.

Lærerne i mange fynske kommuner er stærkt utilfredse med kommunalpolitikernes kyniske brug af de nye overenskomster, som toppen af Danmarks Lærerforening fik presset lærerne til at sige ja til.

I Ishøj Kommune ved København har lærerne været i strejke i protest mod kommunens planer om at udnytte overenskomsten til at afskedige lærere og presse de tilbageblevne lærere til at undervise mere for samme løn.

Der er lagt op til en stormende lærerkongres, hvor en af de ledende kræfter i OK-nej-bevægelsen, Anders Bondo Christensen, vil stille op som modkandidat til Annie Hertoft.

Han påpeger, at udnyttelsen af den nye overenskomst vil udvikle sig til en katastrofe, hvis der ikke gribes ind over for den nuværende udvikling. Kommunerne vil udnytte den fleksible overenskomst til det yderste. Danmarks Lærerforening bør gøre noget nu og forlange et møde med Kommunernes Landsforening og stille op med krav om, at KL lever op til deres egne flotte ord om udviklingen af folkeskolen. Det er ifølge Anders Bondo eleverne, det i sidste ende går udover. Bliver kommunernes planer ført ud i livet, vil vi blive bombet tilbage til den gammeldags terpeskole.

Karakteren af de kommunale budgetter for år 2000 er ikke til at tage fejl af: De er kulsorte. Mo/Od