Gylle

PÅKUNST- OGKULTURSIDEN
i borgersprøjten ‘Jyllandsposten’ står under overskriften "Sidespring for åben skærm" at der bliver gråd og hyl og skrig når det nye ‘bekendelsesshows’ kommer på Tv-skærmen. En sekstenårig pige kaldes ‘omgangstøs’, fordi hun var piercet i skamlæben og brystvorten. "Dramaer fra dagligdagens" Danmark skal krænges ud - hedder det sig, og det skulle give gode seertal. I første udgave af programmerne er der dækket op med sidespring og svigt, tilbedelse og tilsvining - f.eks. tændte du virkelig på den fyrs brystvorter, jamen lad os så se de brystvorter!. Ynglingen hiver op i blusen og publikum jubler.

Selvudkrængende talkshows er ikke nyt for kendere af amerikansk TV- selvfølgelig skal vi i Dansk TV også være følgagtige her. I USA er det Jerry Springer og Ricki Lake blevet millionærer for den slags ‘fremmelige og appetitlige’ shows for hele nationen. På I,yngby Handelsskole deltes invitationer ud til eleverne om at være med i forestillingerne; det gælder jo om at sætte gang i ungdommens interesse. Produktionsselskabet MTV udtaler: "Vi søger historier som disse hvor klassiske konfrontationer forekommer f.eks. unge mennesker der har været udsat for fysiske overgreb fra deres forældre- (uhm 1ækkert!) eller ustyrlig utroskab. Medlemmer af ungdomsbander. To bander mødes i studiet for at sige deres mening til hinanden’! Bandekrige undser man sig heller ikke for som underholdning - hvad gør det ,når der også her er profit at hente helst i millionklassen.

Deltagerne (ofrene) hentes primært af en ung researchgruppe, der opererer på stranden, på diskoteker og på undervisningssteder; tips der ender i et Tv-show belønnes med 502 kroner. Det forsikres, at ‘der passet godt på de unge’, og at programmet har en psykolog på ‘stand by’,som det hedder. Ungdomsrådgiveren, journalisten, socialrådgiveren ,medredaktør i radioen Tine Bryld, vist tidligere VSer(ottertressernes ‘oprør’ skabte mange tjanser) fraråder og henstiller de unge til at undlade at deltage i ‘underholdningen'. Konsekvenserne er uoverskuelige. Sådant et program er mere skadeligt end gavnligt for de medvirkende. De kan ikke have psykologer helt ude i det miljø, hvor de unges hverdag skal fortsætte bagefter, og det kan ændre deres verden, så den ikke bliver til at bære, siger hun.

Men det skal nok fedt hjælpe op imod mediefyrsternes hensynsløse adfærd, det virker kun som en skid i en balje vand. Hvis hun derimod havde givet tilkende, at ungdommen er udsat for et plumråddent dekadent kapitalistisk samfunds ødelæggende og vildledende overgreb - ja så kunne det have sin virkning.

''VILDUVÆREMILLIONÆR?'
og meget andet underlødigt fordummende er spejlbilledet af kapitalismens dominans ligesom den ildelugtende strøm af reklamer som man tvangsindlægges til. Bræk på bræk i udsendelserne og reklamerne hærger indtil det ulidelige. De psykiatriske afdelinger må forvente at skulle modtage et stort antal reklamefolk, når de går i panik ved at opdage at deres indsats overhovedet ingen effekt giver. Forbrugerne - alle almindelige mennesker - reflekterer overhovedet ikke efter reklamernes forløjede anvisninger. Det jævne folk - for slet ikke at tale de hundred tusinde af mindre bemidlede - køber sgu ind efter eget hoved, hvor man finder bedst og billigst.

Der var engang, hvor der var debat i ‘Folketinget' om reklamer i fjernsynet. De borgerlige partier ønskede skidtet tilladt af hensyn til ‘erhvervslivet’ (læs profitmagerne); Socialdemokratiet stejlede og sagde nej , indtil de vendte på en tallerken og under tredjebehandlingen (som det hedder i fagsproget) gik man sammen med de borgerlige ind for rædslerne. Forskellen på de borgerlige og socialdemokraterne: det er bare farven der har en anden lyd’. DERVARENGANG, ITREDIVERNE, det kommunistiske dagblad ‘Arbejderbladet’ , som Martin Andersen Nexø kaldte et åndehul befriet for alskens kapitalistisk fordærv.

I halvfemserne var der endnu et rødt dagblad som var ‘Arbejderbladets' arvtager.

'Dagbladet Arbejderen ' hed det, med en understregning af, hvor det hørte til.

Det er allerede 'dengang' - og for længe siden.

Desværre lå det underdrejet i modvind i hørmen fra magthavernes ideologi om det borgerlige demokratis velsignelser’ for til sidst at gå ned i sumpen af opportunisme og klasseforrædderi. Hvor dybt DKP/ML er sunket ,ses af et oplæg i det fhv. revolutionære blad omkring "nyt’ partiprogram.

Her stilles der krav til velfærdsstaten men med rimelige hensyntagen til ‘det moderne menneske’ som ønsker medbestemmelse og ‘valgmuligheder - faktisk i bedste Fog Rasmussen-stil.

I sammenhæng hermed erklærer man "en inderlig tiltro" til at menneskene nok skal finde sin egen løsning.

Endvidere i begrebsforvirring hævder man at velfærdsstaten er en direkte følge af Karl Marx og Frederich Engels' ‘Det kommunistiske Manifest’ - hvilket ævl. Så tales der om 'alliance med venstrekræfterne'; hermed mense selvfølgelig KPiD, som har en tyrkertro på at man kan indføre´'Socialismen’ ved hjælp af Danmarks riges grundlov, eller Enhedslisten , som er af den opfattelse at vi i Danmark har virkeligt demokrati.

Sluttelig anføres om 'det nye parti’, at det på een gang skal være et ‘masseparti’ og et ‘fortropsparti’ og fremfor alt et demokratisk parti. Velbekomme, endnu et farvel til det revolutionære parti; den uappetitlige ret er serveret:

GYLLE!

Så lige en huskekage til overløberne fra MARX: