Arbejdstiden skal ned

Slagteriarbejdernes strejke på Danish Crown-virksomhederne landet over sætter fokus på et af de helt centrale spørgsmål for arbejderklassen i dag - arbejdstiden og arbejdstempoet. Strejken var usædvanlig. En rapport fra arbejdsgiverne og Forbundet (NNF) forsøgte at dokumentere, at det højt opskruede arbejdstempo på slagterierne var gået ned. Det fik bægeret til at flyde over. Over hele landet blev arbejdet nedlagt.

Arbejdstempoet på slagterierne er ekstremt opskruet. Det invaliderer og ødelægger mennesker. Det er en ren "udsug og smid væk"-brug af arbejdskraft.

Arbejdstempoet på danske arbejdspladser er ekstremt opskruet. Spørg buschafføreren, kassedamen, hjemmehjælperen eller rengøringsassistenten. Vi løber og løber - til den dag vi falder om. Så er der til gengæld venteliste til stort set alt.

Nu skal vi arbejde endnu mere. Sådan lyder det konstant fra arbejdsgiverne og deres finansminister Mogens Lykketoft. Samfundet har simpelthen ikke råd til, at vi lader være, siger de.

I forvejen arbejder danske arbejdere langt mindre end arbejdere i andre lande, lyder det.

Den officielle arbejdstid er sat ned. Men den reelle arbejdstid stiger derimod. Indførelsen af den fleksible arbejdstid betyder mere arbejde, både i det private og i det offentlige. Længere arbejdsdage, længere arbejdsuger, skiftende arbejdstider. Mere fleksibel arbejdstid sammen med rationaliseringer og fyringer betyder, at overarbejde i dag er en systematisk og vedvarende del af arbejdstiden inden for mange brancher. Overalt får arbejdsgiverne bygget den fleksible arbejdstid mere og mere ind i overenskomsterne, som det værktøj, der skal rive normalarbejdsdagen ned og gøre den til en saga blot. Hvis ikke denne udvikling standes af os.

" I øjeblikket arbejder den amerikanske arbejder flere timer end i noget andet industrialiseret land, og han eller hun er også forrest, når det gælder produktivitet." Det er en af konklusionerne i den seneste analyse fra ILO, den Internationale Lønmodtagerorganisation. Både japanerne og amerikanerne arbejder årligt over 300 timer mere end danskerne.

Det er i sig ikke noget nyt. Mere bemærkelsesværdigt er, at det alligevel er ved at lykkedes EU at overhale USA indenom, når det gælder at udnytte arbejderne mest muligt og billigst muligt. Modsat USA er den officielle arbejdstid sat ned i mange EU lande. Men produktiviten er sat langt mere op end i USA. Arbejdsgiverne i USA tjener forsat mest pr. stk. arbejder, men stigningen i, hvad man kan tjene pr. stk. arbejder, vokser hurtigst hos arbejdsgiverne i EU.

EU har formået at presse arbejdstempoet så djævelsk op, at deres hellige konkurrenceevne som økonomisk magtfaktor er blevet betydelig styrket. For at nå op og tjene mere på arbejdskraften end USA må EU sikre sig både et højere arbejdstempo og en reelt længere arbejdstid. Derfor er arbejdsgivernes brug af fleksibel arbejdstid så afgørende - for dem selv.

På det engelske forbund TUC´s kongres fornylig blev det slået fast, at den fleksible arbejdstid havde resulteret i en 48 timers arbejdsuge for store dele af de ufaglærte.

Når Lykketoft og regeringen forsørger at bilde os ind, at vi bliver nødt til at arbejde mere, for ellers bliver der ikke råd til alle de ældre, alle de børn, rygerne og de rødhårede, så er det ikke alene et ekko af EU-arbejdsgivernes krav. Det er på linie med argumentationen i slagerteri-rapporten om det nedsatte arbejdstempo.

Undersøgelselser af den fleksible arbejdstids virkning fra Arbetslivsinstituttet i Stockholmviser at arbejdstiden stiger:

Tal fra PROSA herhjemme viser, at 42% af deres medlemmer har mere end en 37-timers arbejdsuge.

I gamle dage var hjemmearbejde en særlig udbytningsform af især mødre og børn. I dag ser det tjekket og smart ud, med mobiltelefon og computer. Hverken arbejdstid eller arbejdsforhold er til gengæld smarte. Og systemet er det samme: Du bliver ikke betalt for antal arbejdstimer, og du kan passe børn og hus samtidig. I dag hedder det tele-arbejde. Eller distancearbejde. Allerede nu er der 280.000 danskere, der udfører en eller anden form for tele-arbejde. Et rigtig vækstområde i EU, hvor Danmark klarer sig godt. Men hvad med tele-arbejderne i EU og Danmark, hvordan klarer de sig ?

Det tyske forskningscenter Imperica har undersøgt vilkårene i EU. Hver anden tele-arbejder har fået forøget sin arbejdstid med 10 %, hver femte med over 20 %.

"Telearbejde giver frihed og fleksibilitet. Og vi har kun set begyndelsen. Men overarbejde er efter vores mening en af de største faldgruber ved telearbejde," udtaler LO-sekretær Marie Louise Knuppert. LO har indgået en rammeaftale for tele-arbejde for 1,5 mill. lønmodtagere i Danmark.

Arbejdstiden skal ned. Ikke kun med en fridag, lidt ekstra ferie. Det er den daglige arbejdstid, der skal ned. Det er det daglige stress og jag, der slider og slider. Det er hver eneste dag, vi gerne vil se vores børn og familie, have tid til at leve.

Den daglige arbejdstid må sættes ned til 6 timer om dagen - 30 timer om ugen. At vi samtidig må kræve stop for tempo-opskrueninger og rationaliseringer, bekræfter udviklingen kun alt for godt.

At både arbejdsgiverne, regeringen og LO-toppen hyler op om, der hverken er råd til arbejdstids nedsættelse, lønkompensation eller reelle lønstigninger bygger kun på den kendsgerning, at de vogter profitten.

Hundredetusinder arbejdsløse står uden reelt arbejde.