Ny OK-køreplan skal forhindre storkonflikt

Forhandlingerne om næste års overenskomster er bag lukkede døre i fuld gang. Der netop indgået en aftale mellem arbejdsgiverne og LO om en ny køreplan for overenskomsterne, der skal sikre, at forhandlingerne ikke går i hårknude i den sidste fase med risiko for storkonflikt.

Den nye forhandlingstrategi gå ud på at starte de egentlige forhandlinger tidligere end normalt. Der skal være tid til at tilrettelægge en ny minus-overenskomst, så man kommer baglandets, de menige LO-medlemmers, modstand mod et nyt overenskomstforræderi i forkøbet.

Ifølge organisationerne trænger de nye spilleregler på arbejdsmarkedet sig på, fordi de kommende forhandlingerne kan blive ekstraordinært vanskelige. Det er den 6. ferieuge, der bliver hovedkravet ved overenskomsterne, og ikke mindst indenfor HK-området frygter man konflikt, hvis ikke målet om den 6. ferieuge, eller et skridt på vejen mod den 6. ferieuge, nås.

HK indgik deres seneste overenskomstforlig i 1997, mens de øvrige arbejdere indenfor det private arbejdsmarked som bekendt fik trukket et elendigt regeringsindgreb ned over hovedet i forbindelse med OK-forhandlingerne i 1998 - efter at de havde forkastet det indgåede forlig mellem LO-toppen og arbejdsgiverne.

Derfor er de nye ferie- og omsorgsdage ikke indeholdt i den gældende HK-overenskomst. Opfyldes kravet om at nå op på samme antal feriedage som på det øvrige arbejdsmarked ikke, så risikerer man, at HK-medlemmerne stemmer nej til OK 2000.

En situation som både LO og Dansk Arbejdsgiverforening frygter. Begge parter ønsker at undgå en ny konflikt for alt i verden, og er indstillet på at sikre, at overenskomstforligets omkostninger bliver så små som muligt på arbejderklassens bekostning. Bekymringerne går på, hvordan man forhindrer, at utilfredsheden bryder ud i lys lue på arbejdspladserne.

Den nye køreplan går ud på, at den formelle start på overenskomst år 2000 fremrykkes, så de starter allerede i november måned. På en række møder frem til årsskiftet skal LO og DA kontrollere, at der forhandles mellem forbundene og deres respektive arbejdsgiverparter for alvor. Hvis ikke, skal LO og DA skubbe på for at få forhandlingerne i gang.

Den anden vigtige ændring er, at 2. overenskomstvarsel, det sidste overenskomstvarsel, skal kunne bruges mere "dynamisk" i forhandlingerne. Med "dynamisk" forstås, at 2. overenskomstvarsel ikke automatisk skal sendes fire uger før overenskomstens udløb. At en eventuel konflikt kan udskydes, så der om nødvendigt bliver mere tid til at flække en ny minus-overenskomst sammen.

Samtidig overvejer parterne at henvende sig til regeringen for at få ændret forligsmandsloven, hvis bestemmelser betyder, at en konflikt træder i kraft på trediedagen efter, at et overenskomstresultat stemmes ned. Fremover er det meningen, at en konflikt først skal kunne træde i kraft på 5. eller 8.-dagen, så parterne får muligheden for at forhandle et nyt mæglingsforslag på plads, inden konflikten er gået i gang.

Det skal undgås, at arbejderne bruger den i forvejen stærkt begrænsede, overenskomstmæssige ret til at stemme et usselt overenskomstforlig ned. Til at gå i konflikt for de overenskomstkrav, som de har stillet. Arbejderklassens vigtigste våben, strejkevåbenet, skal undergraves yderligere - med fuld accept fra LO-toppen, naturligvis.

Det nye angreb på den allerede minimale ret til at nedstemme et overenskomstforlig og gå i konflikt for et bedre overenskomstresultat, kaldes af LO-formanden Hans Jensen i Aktuelt at skabe de bedst mulige rammer for forhandlingerne, så de enkelte overenskomstparter får bedst mulige betingelser for at føre reelle forhandlinge!

Hvordan arbejderklassen skal kæmpe for ordentlige overenskomster, når deres våben på forhånd er frataget dem - eller med Hans Jensens ord føre reelle forhandlinger om de nye overenskomster - det må man være LO-formand for at kunne se.

LO-toppen er i færd med at begå endnu en svinestreg overfor arbejderklassen i bestræbelserne for at få gennemtrumfet endnu en lorteoverenskomst igennem ved OK 2000. En minus-overenskomst, der skal bankes igennem uden de store sværdslag på grund af stigende utilfredshed på arbejdspladserne.

Det er ikke mindst arbejdsgiverforeningen Dansk Industri, der har presset på for at få køreplanen for OK-forhandlingerne ændret, så risikoen for storkonflikt minimeres. Søderberg