DKP/ML har indkaldt til deres 1. revisionistiske kongres, påsken år 2000. Ifølge Arbejderen åbner ballet traditionelt med revision af partiprogrammet. Indhyllet i mange besværgelser går man i struben på det revolutionære klasseindhold i hver eneste tekst, men det er værd at huske, at praksis allerede er ændret, og ændringen af program og vedtægter nærmest kun har rituel betydning.

Der er for lidt kød på de ting, der er offentliggjort i Arbejderen til, at jeg kan skrive en lang sang, men jeg hæftede mig ved et par ting, som nærmest forlanger en lille replik.

Det kommunistiske parti defineres (punkt 6) som både masseparti, et fortropsparti og et demokratisk parti. Det er en ualmindelig indforstået lille remse, og det springer i øjnene at DKP/ML ikke er nogen af delene, og at definitionen er principiel forkert! Det kommunistiske parti kan ikke ses adskilt fra arbejderklassen. Revolutionens og socialismens sejr er netop defineret ved, at arbejderklassen tager magten og beholder den.

"Det kommunistiske parti er en del, en trop af arbejderklassen... Partiet adskiller sig fra andre tropper derved, at det er en fortrop, en klassebevidst trop, en marxistisk trop af arbejderklassen, der er væbnet med kendskab til samfundslivet, med kendskab til lovene om samfundets udvikling og om klassekampen, og derfor er istand til at føre arbejderklassen og lede dens kamp." (citat fra SUKP(b)s Historie).

DKP/MLs partidefinition er ikke udtryk for nogen lille eller tilfældig fejl, men faktisk en beskrivelsen af et parti, der kun er kommunistisk af navn og ikke i ånd ,og slet ikke af gavn.

Et andet og åbenlyst brud med den marxistisk-leninistiske opfattelse, er det forhold at det tidligere sovjet de facto bliver kaldt socialistisk helt frem til murens fald!

I indledningen skriver DKP/ML: "Det gamle program er på mange måder overhalet af tiden. Det blev udarbejdet på et tidspunkt hvor kontrarevolutionen i Sovjet og i Østeuropa endnu ikke var tilendebragt … det gav partiets bud på, hvorfor det var gået galt i de tidligere socialistiske lande." Ingen nævnt ingen glemt.

Netop diskussionen om der var socialisme eller ej i det tidligere sovjet under Stalin og efter Hrustjov er en central bestanddel i diskussionen mellem revisionismen og marxismen-leninismen. I dag er tiden ikke til at udviske disse modsatrettede opfattelser af historiske kendsgerninger, men tværtimod til at skærpe kampen imod revisionismen helt frem til i dag. Anerkendelse af Enver Hoxhas betydning og værk, samt anerkendelsen af, at han havde ret, da han analyserede Hrustjov, som udtryk for den moderne revisionisme og Mao, Castro m.fl. som udtryk for varianter af den moderne revisionisme, er en bestanddel af marxismen- leninismen i dag.

Hvad er DKP/MLs eksistensberettigelse? Det er det store spørgsmål.

FSK.