Menneskeret år 2000:
Fri for racisme og nazisme

 

Ikke mindst i Skandinavien, der internationalt udnyttes som et fristed, optrapper nazisterne deres aktivister. Deltagerne i den vellykkede nordiske konference i Oslo den 3.-5. september om kampen mod nazisme var enige om at det er på høje tid at den fælles kamp mod nazisme styrkes.

 

 

Det var tre meget givtige dage, de 120 anti-nazister fra Danmark, Sverige og Norge tilbragte i Oslo fra fredag d. 3.september til søndag d. 5. september. Den første nordiske konference mod nazisme, som SOS Racisme i Norge var værter for, blev en succes - med udveksling af erfaringer fra kampen og debat om retningen for den folkelige, anti-nazistiske bevægelse i Norden.

En række anti-nazistiske organisationer, som fra Norge SOS Racisme, Anti-racistisk Center i Oslo, den norske marxistisk-leninistiske organisation Revolusjon m. fl., fra Sverige Anti-fascistisk Aktion og Hassans Venner og andre tilknyttet parably-organisationen Anti-racistisk Netværk, og fra Danmark Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN) og SOS Racisme i Danmark.

Resultatet af konferencen var en styrkelse af samarbejdet, samt en begyndende afklaring af de krav, der bør danne et fælles grundlag for den anti-nazistiske kamp - først og fremmest kravet om forbud mod nazisme.

Vi bringer her nogle udpluk fra nogle af konferencen mange oplæg og debat :

- Det er et stort fremskridt, at det er lykkedes for os at samle aktive anti-racister og anti-nazister fra hele Norden, så vi kan få et tæt samarbejde op at stå. Det gør nazisterne, og det er vigtigt, at vi også styrker vores samarbejde i kampen mod nazisme og racisme.

- Nazisterne kan ikke ties ihjel. Vi vil ikke have nazister i vore gader. Det er vigtigt, at vi afslører nazisterne og racisterne på ny og på ny og på ny. Se på Sverige-Demokraternes hjemmeside -så ser du på, hvem der står bag, så finder du folk, som går ind for terrorisme. Sverige-Demokraterne er andet og mere end blot et nyt "højreparti".

- Det er vigtigt, at vi på konferencen rejser diskussionen om ytringsfrihed. At kravet om forbud mod nazisme diskuteres. Vi bør samle os om et fælles nordisk manifest mod nazisme.

Anne Elisabeth Hansen

SOS Racisme i Norge

Fristedet Danmark

- Danmark er blevet fristed for nazismen: - Det er sket ved hjælp af politiet og myndighederne. .

- Danmark har skrevet under på FN´s anti-racistiske deklaration om at kriminalisere alle ideer, der bygger på racisme. Det er forkert at tale om vi skal forbyde nazismen. Har man tiltrådt FN-deklarationen fra 1965, så har man sagt ja til forbud mod nazisme.

- Nazismen er blevet forbudt, men alligevel følger Danmark den modsatte politik. Man retsforfølger ikke nazister, der står bag en nazi-video, hvor fire anti-nazister i tegnefilmsform bliver likvideret. Den danske SS-officer Søren Kam kræves ikke udleveret til retsforfølgelse for deltagelsen i mordet på journalisten Henrik Clemmensen under 2. Verdenskrig.

Desuden får nazisterne statsstøtte til at sende lokalradio, og den danske stat er rede til at give DNSB (det danske nazist-parti) statsstøtte til at drive friskole, hvis/når nazisterne opfylder lovens krav om, hvor mange elever, der kræves. Nazisterne får også tilladelse til at marchere under politibeskyttelse i danske gader. Den røde løber bliver lagt ud fra nazisterne.

Oveni kommer historierevisionismen. Det er kun "historikere", der er positivt indstillet overfor den danske samarbejdspolitik med den nazistiske besættelsesmagt under krigen, som af den danske stat tildeles penge og adgang til rigsarkiverne. Derfor har Aktive Modstandsfolk og FMN taget initiativ til at oprette et nyt dokumentationscenter mod den officielle hvidvaskning af samarbejdspolitikerne under krigen og omskrivningen af modstandsbevægelsens betydning.

Leif Larsen

næstformand i FMN - Folkebevægelsen mod Nazisme, Danmark

Fik ikke stoppet Le Pen

- I nogle byer i Frankrig stemmer 20 % af befolkningen på Le Pens parti. Det er beskæmmende Jeg har lyttet til jeres diskussioner her i dag og én ting vil sige jer: Hvor ville jeg ønske, at vi i Frankrig havde taget den diskussion om forbud mod nazistiske og racistiske organisationer og propaganda og taget den alvorligt. Så tror jeg, meget havde set anderledes ud i dag

Fodé Sylia

præsident for den internationale føderation af SOS Rascisme og medlem af EU-parlamentet.

Racistisk propaganda
= racistisk vold

- Der er intet hold i påstanden om, at hvis nazisterne fratages deres ytringsfrihed, så tyr de til vold. Det forholder sig omvendt. Det officielle Norge tager ikke nazisterne og racisterne alvorligt. Heller ikke under den igangværende valg-kamp. - To stortingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet har rejst land og rige rundt med uhyre grove udtalelser om indvandrere, men de har mødt forbavsende lidt modstand fra de andre politiske partier.

- Det politiske rum er blevet mindre, da Fremskridstpartiet har overtaget en stor del af racisternes og nazisternes holdninger, samtidig med, at også andre partier er drejet mod højre. Udtalelser, der for ti år siden ville blive mødt med ramaskrig, er i dag blevet helt acceptable i debatten. De højreekstreme kræfter vil derfor blive endnu mere yderliggående for at få en plads på scenen.

- Nazisterne er et lille gæng, men de er der. Den fysiske trussel fra nazisterne er ikke helt så udbredt i Norge som i andre lande, men der har været eksempler på vold og hærværk mod indvandrere samt trusler mod anti-racister. Med et vist held overfor journalister, der er blevet truet til tavshed.

Henrik Lunde
Anti-racistisk Center i Oslo

(Fortsættes næste side)

Mere kød på benet

- Det er ikke nok at mødes. Der må mere kød på benet, og derfor har vi i den forberede gruppe udarbejdet et fælles manifest. Det skal medvirke til at skabe et klart grundlag om, hvad nazisme er og betyder, når vi går herfra.

- Grundopfattelsen i manifestet er, at nazisternes frie udfoldelsesret skal begrænses. - Ytringsfrihed er ikke noget naturgivent fænomen, men et begreb skabt af mennesker, det har med mellemmenneskelige relationer at gøre.

- Man taler om dialog, om at tale med hinanden. Den politiske kamp fremstilles som en boksekamp, hvor man tæver løs på hinanden, for bagefter at række hinanden hånden som venner. 2. verdenskrig var en kamp på liv og død mellem nazismen og det alment menneskelige, og i 1945, ovenpå krigen, forbød man nazismen. Når man nu kræver ytringsfrihed for nazisterne, kræver man ophævelse af en allerede truffet beslutning.

- Nazisterne er kriminelle, men forbud mod nazisme drejer sig om politik, ikke om jura. Combat 18 planlagde terroraktioner, som afsendelsen af 4 brevbomber, fra nazi-bunkeren i Greve. Hvor meget nazi, har vi brug for? Hvorfor indføre det, der blev forbudt i 1945?

Frede Klitgård

formand for FMN

På konferencen var man enige om, at vi kan ikke forvente, at myndighederne af sig selv griber ind. Kun den aktive folkelige kamp mod nazisme kan garantere, at forbudet mod nazisme tages alvorligt. Der er, som mange fremhævede, tale om et vigtigt signal om, hvad der tillades i samfundet. At nazisme og racisme er forbrydelse mod menneskeheden.

Konferencen vedtog udtalelser og resolutioner, bl.a. om kommende fælles aktiviter og forsat styrkelse af den fælles antinazistiske kamp.

Samt et forslag om at presse de nordiske parlamenter og politikere til at svare på kritikken fra FN i forhold til den manglende efterlevelse af FN´s anti-racisme-deklaration, så der kan rejses en folkelig debat, der kunne medvirke til at sikre overholdelsen af deklarationen. Et oplæg fra Bjarne Overmark, Randers, om anti-racisme-deklarationen, og hvordan den kan anvendes til at lægge pres på myndighederne, vil blive sendt ud til alle deltagere på konferencen. Der var også bred enighed om at indkalde til en ny konference næste år, hvor diskussionen vil fortsætte. Deltagerne på konferencen kunne tage hjem med klar fornemmelse af, at det havde været en udbytterig weekend, der lover godt for den fortsatte kamp mod nazisme i de nordiske lande. Mo/Od