Dansk Mirakel Økonomi

Intet mindre end en mirakeløkonomi kalder Den Internationale Valutafond IMF den danske økonomi. Men for at holde den kurs skal Danmark sætte dagpengene til de arbejdsløse ned. De er alt for høje.

Og det går godt for dansk økonomi. Rigtigt godt.

Aktier, overskud og udbytter er fortsat med at stige og stige. Det viser strømmen af virksomhedernes halvårsregnskaber. Jo større virksomheder, jo bedre.

Alene fra den ll. august til den 25. august i år- på bare de 14 dage - blev ejerne af de fire mest værdifulde topkoncerner A. P. Møller, Tele Danmark, Den Danske Bank og Novo Nordisk tilsammen 20 milliarder kr. rigere.

Samtidig måtte bistandsmodtagere se deres indtægt skåret ned med op til 1.700 kr. om måneden i beskæftigelsestillæg.

Økonomiminister Marianne Jelved takkede, efter fremlæggelsen af regeringens økonomiske redegørelse i sidste uge, på TVbefolkningen for ikke at have købt så mange nye biler og lystbåde. Det var godt for den gode danske økonomi, mente fruen.

Men det går rigtig godt for den danske økonomi, mener regeringen. Underskuddet på betalingsbalancen er halveret og overskuddet i det offentlige er steget med 25 milliarder kr. fra 98 til 99 og forventes yderligere at stige med 29 milliarder kr. i år 2000.

Det går så godt, at det nu er tiden til at få lavet nogle nedskæringer, der rykker, tiden til at tænke langsigtet. Disse dybe, langsigtede tanker udtrykkes i øjeblikket i en række strategiske oplæg fra LO’s "Velfærd forpligter" over finansminister Lykketofts "Udfordringerne for velfærdssamfundet", diverse vismands-og OECD-rapporter til økonomiske redegørelser fra storbankerne, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. De er dog lige så forudsigelige i deres indhold som strømmen af virksomhederne halvårsregnskaber.

Samstemmende kan de meddele, at den gode økonomiske udvikling kun kan forsætte, hvis vi arbejder mere til en lavere løn, skærer den offentlige sektor ned gennem udlicitering og privatisering og indfører brugerbetaling for tidligere offentlige ydelser. Tilgengæld vil de så love at ændre dansk skattepolitik, så systemet med skattefinancierede offentlige ydelser ikke længere opretholdes, men tilpasses model Euroland.

"Fremtidens krav til et globaliseret samfund sætter under alle omstændigheder begrænsninger på, hvor "aparte" Danmark kan opfører sig skattepolitisk og på andre måder i forhold til den omkringliggende verden " kunne Mogens Lykketoft meddele Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Samtidig lovede han, at regeringen agtede at forsætte EU-tilpasningerne i dansk arbejdsmarkedslovgivning.

Forud for forhandlingerne om finanslov 2000 har regeringen fået megen international ros for deres indsats for at forværre forholdene for den danske arbejderklasse de sidste 10 år. Det kaldes i de kredse for "en klar forbedring af Danmarks økonomi". Det er især ændringer indenfor arbejdsmarkedspolitikken og socialpolitikken, der roses. En regering der på en og samme tid kan afskaffe formueskatten (mens aktiebørsen slår sine rekorder), sætte perioden for arbejdsløses mulighed for dagpenge ned fra 7 til 1 år, lægge skat på bistandshjælpen, beskære den og forære bistandsmodtagere som billig arbejdskraft til arbejdsgiverne gennem tvangsaktivering, holde unge ude fra dagpengeretten og med efterlønsindgrebet lade de nedslidte arbejde længere (for nu blot at nævne nogle ting blandt mange) - se, det er en regering, der vil noget og som fortjener anerkendelse.

Der blev endda uddelt et 13-tal i forrige uge fra det internationale kreditvurderingsselskab Moodys Investors Service til dansk økonomi for første gang. At det vakte særlig jubel skyldes, at netop det er adgangskortet til at skaffe staten og private virksomheder billigere lån i fremmed valuta.

Mindre opmærksomhed vakte det, at samme kreditvurderingsinstitut vurdere dansk økonomi stærk nok til at stå uden for Euroen.

"Danmark har været igennem en markant økonomisk ændring som en konsekvens af omfattende strukturelle reformer, hedder det, og videre: "Selv hvis Danmark vælger at stå uden for euroen, tror vi på, at den fundamentale styrke i dansk økonomi vil garantere, at opgraderingen af statsgælden (13-tallet der siger god for billigere udenlandske lån i fremtiden, red.) kan bevares, lyder det i meddelelsen fra Moody’s.

En af Den Danske Banks chefer, Jens Dalskov, kunne straks efter meddele, at det var afgørende for den gode udvikling, at Danmark vælger at tilslutte sig Euroen.

Mens finansminister Mogens Lykketoft forsørger at bagatellisere sit ja til Dansk medlemskab af Euroen: "Det vil blot formalisere 17 års valutasamarbejde", beroliger han.

Lykketoft har ret så langt hen ad vejen, at det han selv har været med til at stå i spidsen for, nemlig hvad der så pænt kaldes 'en markant ændring af dansk økonomi', i virkeligheden er en markant tilpasning af dansk økonomi og politik til Eurolands og Euro’s krav. I en sådan grad, at det fungerer selv uden formel tilslutning og medlemskab til ØMUen.

"Der skal spares betragtelige beløb på de offentlige finanser uanset vores forbedrede kreditværdighed, lige som 1ønudviklingen skal holdes nede. Derfor fortsætter vi med en stram økonomisk politik" hedder det fra finansministeren.

Arbejdsgiverne, de økonomiske vismænd og LO-toppens økonomer er enige om at udpege lønstigningerne som achilleshælen i dansk økonomi. Underforstået 'arbejderklassens lønstigninger'. De er højere end i resten af Euroland, lyder det. Det svækker dansk konkurrenceevne og eksporten. Nøjagtigt det samme siger arbejdsgiverne og deres politikere til arbejderne i de øvrige lande.

Konkurrenceevnen går altså ud på - evnen til at få arbejderne i de forskellige lande til at konkurrerer med hinanden om at arbejde til den lavest mulige løn.

Lønstigningen i Danmark er på 5 % mod 3% i resten af Euroland, hører vi hele tiden gentaget. På trods af at selv Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) egne tal fra den nyeste lønopgørelse viser, at det kun gælder for de højestlønnede funktionærer. DA må medgive at arbejdernes lønstigning de seneste 2 år er faldet til 3,5%. Hvilket ikke er nok for DA:"Lønningerne kan blive bragt ned af markedsmekanismerne, hvis virksomhederne fyrer tilstrækkelig mange folk til, at 1ønstigningerne kommer i balance med udlandets", mener overvismand Niels Kærgård. Han tilføjer engleagtigt, at det vil jo være relativt ubehageligt. Derfor er kravet op til finanslovforhandlingerne, at det er det offentlige, der skal fyre og nedlægge arbejdspladser, for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til de private virksomheder til en lavere pris.

Venstres finansordfører, Thor Pedersen, kræver, at der med finansloven kommer mere fart på privatiseringer og udlicitering. Også direktøren for Jydsk Rengøringsselskab, Thor Pedersen, ser en økonomisk trussel i offentlige ansatte: "Det stigende offentlige forbrug truer udbuddet af arbejdskraft. Næste år forventer regeringen, at den offentlige sektor vil ansætte en person, hver gang det private erhvervsliv må afskedige en. Den kraftige vækst i den offentlige sektor er dermed med til at lægge pres på arbejdsmarkedet, så færre vil være til rådighed for de private virksomheder, udtaler Thor Pedersen i en kommentar til regeringens økonomiske redegørelse, med ynkelig kapitalitisk logik.

Faldende arbejdsløshed har altid udgjort en trussel mod arbejdsgivernes tryk på lønnen, og (ifølge arbejdsgiverne selv) også længe inden den bliver en realitet. I dag tales der om fuld beskæftigelse med en arbejdsløshedsprocent på 5,5 % og om fremtidig mangel på arbejdskraft. Det er en særegen kynisk form for demagogi, når man ved, at næsten en million mennesker i den arbejdsdygtige alder i dag holdes udenfor det normale arbejdsmarked. Men ifølge vismændene bør denne situation bruges til at få gennemført forslaget om at sætte dagpengene ned, i takt med at man går arbejdsløs. "målet er at få folk til at blive lidt mere fleksible i deres krav til hvilke job, de tager", udtaler vismand og professor i nationaløkonomi på Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen. Overvismanden og lederen af regeringens økonomiske råd, Niels Kærgård, foreslår samtidig regeringen at stramme eller helt at afskaffe orlovs-og efterlønsordningerne. Regeringen må i sin økonomiske redegørelse indrømme, at arbejdsløsheden allerede nu er på vej op igen, og forventes at stige i år 2000. Det er især indenfor industrien og blandt de ufaglærte, arbejdsløsheden forsat vil stige. De seneste tal fra SID bekræfter en stigende arbejdsløshed blandt de ufaglærte.

Forud for finanslovsforhandlingerne har bl.a. Venstre krævet fuld skrue på brugerbetalingen og skattelettelser for 20-40 mia. kr. Borgernes såkaldte frie valg til selv at vælge hvad de vil betale for.

"Det borgerlige krav om skattelettelser på 20-40 mia.kr. er fup. Med mindre der bliver tale om kontant betaling for offentlige ydelser", siger finansminister Mogens Lykketoft.

Og det bliver der. Regeringens konference "Udfordringerne til velfærdssamfundet" i sidste uge handlede netop om, hvordan de offentlige ydelser fremover skal finansieres. Lykketoft foreslog selv, at der bliver tale om 'selvfinansiering' i stedet for de nuværende skattefinansierede offentlige ydelser. Selvfinansiering betyder at man selv må spare op - enten på bankbogen eller gennem forsikringsordninger.

LO-toppen foreslår i kongresoplægget "Velfærd forpligter", at den fremtidige selvfinancieringsordning bliver knyttet til ens stilling på arbejdsmarkedet. D.v.s at det kommer til at indgå i overenskomsterne ligesom pensionskasse og arbejdsmarkedsbidrag gør i dag. Lykketoft har allerede fået en særlig "privat" sygeforsikring ind i de offentlige ansattes overenskomst. Der er altså tale om en udvikling, som er sat på skinner. Mens det nok har længere udsigter med skattenedsættelser til lavtlønnede.

Netop manglen på privat opsparing er sjovt nok et nøgleproblem i dansk økonomi i dag, mener vismændene. Det skyldes ikke, at vi tjener for lidt til at lægge til side på kistebunden. Nej det skyldes, at vi får alt, hvad vi har brug for, foræret over skattebilletten, og derfor kniber det med lysten til at betale for offentlige ydelser gennem brugerbetaling. Skattepolitikken må lægges om, så den ikke længere skal finansiere de offentlige ydelser alene. Til gengæld for brugerbetaling foreslår de at sænke skatten på kapitalindkomst, på renter af kapital og ændre skatteværdien af rentefradrag.

Selv mirakler har deres klassekarakter. DG