De tre musketerer

I DISSEDAGEERDERIBYOGPÅ land "udsmykket" med strålende kæmpebilleder af fagbevægelsens - og d.v.s LO’s - koryfæer . Den digre formand for KAD (Kvindeligt Arbejderforbund) Lillian Knudsen, forrnanden for Metal Max Bæhring og ikke mindst tidligere fagforeningsformand og statsminister Anker Jørgensen designer å billedplakaten følgende slogan:

‘Uddannelse i FAGFORENINGEN giver adgang til hvadsomhelst’’- Underskrevet Fagforeningens interne kursus FIK. Hvad mon det her drejer sig om?. Kunne det tænkes, at man skolede tillidsfolk på arbejdspladserne til effektivt at kunne gå i brechen for arbejdskammeraternes krav og ret overfor arbejdsgiverne? Næppe.

I HALVTRESSERNEINDFØRTE arbejdsgiverne efter amerikansk mønster tidsstudier med stopur, hvor det gjaldt om at få ødelagt akkorderne så arbejdsgiverne kunne presse citronen og redde mere profit i land. Dengang var arbejderne forbandet over dette åbenlyse spioneri og chikane.

Kom de socialdemokratiske topfolk i fagbevægelsen arbejdernes protest i møde og gjorde indsigelse over svineriet?. Nej, ingenlunde - man ilede arbejdsgiverne til undsætning og for at tidsstudie- og stopurssystemet kunne glide smertefrit igennem til kapitalisternes fordel indkaldte man alle tillidsmænd til kursus på Danmarks Teknologiske Institut under parolen: Tidsstudier og stopure kan være til fordel for de ansatte, hvis bare tillids mændene bliver "uddannede" til at være med i legen. Forbrødringen mellem arbejdsgiverne og fagpamperne var særdeles åbenlys. At dette kærlighedsforhold helt op til i dag er både stedsegrønt og rosenrødt er der talrige eksempler på.

KAPITALISTERNESMUSKETERER har sikret et udsalg af retmæssige overenskomstkrav fra arbejderside med arbejdsgivernes ønske om flekstid, som har betydet uventet længere arbejdstid på forskellige tider af døgnet med dertil hørende stress, forvirring og museskader.

I foråret I998 indgik man så en overenskomst igen, til fryd for udbytterne - men til stor forskrækkelse for pamperne blev den forkastet af arbejderne. Påfølgende effektive strejke havde alle odds for sig for sejr, men blev med de billedophængte koryfæers fulde billigelse stoppet ved indgreb af regering og Folketing.

Tidligere tiders overenskomster, hvor man vidste besked og indrettede sig derefter for et nogenlunde familiemiljø, er en saga blot - og arbejdsgiverne gnider sig i profitfingrene og erklærer mere af den slags! Hvad arbejderne i de private og offentlige erhverv er ved at opdage er, at muligheden for at kæmpe forbedringer igennem og bruge strejkevåbnet som det afgørende våben, i virkeligheden er blevet afskaffet.

Der er indført EU-harmonisering og ligestilling af arbejdsbetingelser og løn for såvel Portugal som alle andre samhørige i "Europas Forenede Stater". Lillian Knudsens 'bedårende' smil på plakaten er skrupelløst infamt, for hun er den mest indædte forkæmper for EU og dermed prisgivelsen af de arbejdende kvinder til den europæiske monopolkapitalisrme.

DETANDET KONTRAFEJPÅ
plakaten for "uddannelsen i fagforeningen", det smukke billede af Max Bæring med energisk indtrængende øjne er et udtryk for, hvad man kan drive det til med følgagtighed overfor kapitalen. Sit rette sindelag har han vist offentligt ved at erklære at al den kritik af udliciteringer af snart sagt alt i samfundslivet til privatisering er det rene vrøvl. Toppamperen elsker EU’s uhørte muligheder for at forøge allehånde kapitalistiske selskabers profitinteresser, og dertil kommer, at han til fulde har forstået at udnytte fagforeningsuddannelsen til at skaffe sig givtige bestyrelsesposter, der kan tælles på mere end én hånd i såvel administrative som i kommercielle foretagender. Ergo hele ånden i "Fagforeningens interne kursus"(FIK) er følgagtighed overfor det bestående. Det kan jo ‘give adgang til hvadsomhelst’. Det er nu kommet så vidt at ‘arbejdsmarkedsforskere’ er-
klærer, at klimaet på arbejdspladserne har ændret sig fra kampen mod arbejdsgiverne til et vidtstrakt samarbejde der gør det mere relevant at sende ‘virksomhedsledere og tillidsmænd’ på kursus sammen!

DETTREDJEKONTRAFEJEREN håbefuld ungdommelig Anker Jørgensen. For ikke så længe siden brølede han som en løve- via ‘Ekstrabladet’- omkring balladen med angrebet på efterlønnen ‘Hva’ faen er meningen - åh ja -men er derefter falden til patten som et lam. Regeringsindgreb overfor arbejdernes ‘fuldt lovlige strejker’ er han heller ikke ubekendt med skønt tidligere fagforeningsformand for arbejdsmændene.

Fagforeningsposter "kan give adgang til hvad som helst" - for det meste forræderi mod arbejderklassen. LO’s magthierarkis værste skændsel er forræderiet overfor det grå (tredje) arbejdsmarked af udstødte bistandsmodtagere, arbejdsløse dag- og kontanthjælpsmodtagere, som nægtes ret til faglig organisering. På den måde tvangstilbageholder man unge og langtidsledige uden fremtidsudsigter - en moderne form for hvid slavehandel. Nu forestår en udskrivning på 1.6 milliarder til udbygning af svineriet.. I denne situation kunne man spørge med LENIN: ‘Hvad må der gøres? Kommunisterne må kæmpe i alle fagforeningerne for solidaritet med samfundets underste lag Tvangsaktiveringsofrene. Klassebevidste aktive i fagbevægelsen må tage bred kontakt med de retsløse. Overalt fra fagforeningerne og arbejdspladsklubber må der skabes samhørighed med dem på det grå arbejdsmarked - en vældig kamp må rejses af organiserede og dem, der nægtes organisering. Kun på sådan en mobilisering kan kapitalismens vilkårligheder slås i sønder og derved bevidstgøre arbejderklassen om socialismens uundgåelig hed for den endelige sejr.