EUog eliten

Siden Bertel Haarder (den borgerlige og sort reaktionære undervisningsminister i 80'erne) indledte angrebene på den danske "velfærdsskole", hvor der var plads til alle og alle havde en chance, har det stået grelt til i det danske uddannelsessystem. Forringelse efter forringelse er blevet klasket i hovedet på elever, studerende og deres undervisere år efter år.

I folkeskolen starter man 28 - 30 børn til en, nogen gange to, i børnehave- og første klasse. De mest urolige er sikkert dampbørn, og læreren har da også kun tid til de mere rolige og velopdragne. Dem hvis familier fungerer. Hvor der ikke er nød og elendighed, der kan give kurrer på tråden i ægteskabet. Der er ingen forældre, der skriger om regninger og studiegæld. De samme børn får også lektiehjælp, enten af de travle forældre eller en privatansat lærerstuderende. De får en "tryg" opvækst og en god start på uddannelsen. Der er tid til indlæring.

De urolige. Dem vi helst vil betegne som dampbørn, så det bliver en sygdom, og ikke et sygt samfunds syge symptom. De får ikke en tryg opvækst, og er der krise i familien bliver de ikke hjulpet i gang igen. Der er nemlig ikke afsat midler til dem. Hverken ekstra læsehjælp eller ekstrahjælp hos skolepsykologen (der for øvrigt passer flere skoler ad gangen og derfor kun er der to gange 30 minutter om ugen). Disse goder skal man jo selv spare op til i disse dage. Og dem hvis forældre ikke har gjort det - tjaeh, de havde jo chancen. Men måske var de også født i et samfund hvor hospitalsadressen betød alt.

Nuvel, arbejdsgiverne har brug for veluddannet arbejdskraft. De har brug for effektiv arbejdskraft. Og det skal gå stærkt. 20 års skolegang hvis du skal hele vejen til de videregående uddannelser. Og der skal ikke være nogen spring imellem. Ikke noget med at man skal tage væk for at få ro efter skilsmisse i familien. Og hvis man skal starte på universitetet efter sommerferien, skal man jo have eksamen, selv om mor dør. Igen er det de børn med en "tryg" opvækst, der klarer sig bedst.

De ellers så indkøbslystne borgerdamer har allerede fået øjnene op for problemet. De har proppet deres små tykke rollinger i privatskole. Men middelklassen, der altid render lige bagefter og slikker borgerskabet i r…., og den idealistiske del af borgerskabet, der selvfølgelig har deres børn i den folkelige skole, vil snart kræve forandringer. Og fordums mørke skammekroge og niveau et og to vil blive vækket til live.

Man vil have brudt med ideen om at teori og praksis hører sammen. "Boghovederne", hvoraf arbejderklassen udgør 2 % og hvoraf resten er middelklasse og borgerskab, skal ikke have øjnene åbnet for, hvem det er der skaber samfundets værdier, og hvordan de bliver skabt. Og omvendt skal arbejderklassen fordummes og ikke lære noget om kunst, kultur osv.

Kampen i uddannelsessystemet er altså den gode gamle klassekamp, dog i en ny skærpet konfrontation. Det er arbejderklassens forbitrede kamp mod nedværdigelse og øget udbytning. For mens privatskolerne og de fine uddannelsessteder bugner af velfærd har man tit ikke engang råd til materialer eller beskyttelsesudstyr på de tekniske skoler. Lærlingenes forhold er nogle af de værste i uddannelsessystemet overhovedet. Alene lønnen kan der grines meget af.

Det er derfor ikke bare et spørgsmål om hvorvidt der skal tildeles penge eller ej. Det er også et spørgsmål om undervisningens indhold og hvilken pædagogik, der benyttes.

I disse år er uddannelsessystemet under et gevaldigt pres. Vores egne kapitalister råber på nedskæringer på grund af krise, men endnu højere råber de multinationale selskaber nede i EU.

I Frankrig, England og Tyskland har man allerede vundet en del tid mod den totale bankerot. Her er alle velfærdsydelser væk, så der er åbnet op for sponsorater.

Der er altså tale om en EU-harmonisering der skærer igennem. -LA