Når røvhullerne ta´r magten

Medicinalfabrikken har nærmest verdensmonopol på insulinfremstilling.

Der forskes i genmanipulation, medicin mod knogleskørhed, enzymer til at perfektionere vaskepulver og meget andet.

Ledelsen lægger stor vægt på renoméet som den grønne virksomhed. Den har endda vundet flere priser for dens naturlige produktionstilrettelæggelse. Man kan spørge sig selv, hvordan en virksomhed, der årligt frembringer mere end 10.000 tons af farligt kemikalieaffald, som Kommunekemi i Nyborg blæser ud Jordens atmosfære, kan blive belønnet med grønne priser.

Men det sker altså.

Formalia bliver nemlig fulgt - i det store og hele. Det er kun små mængder, som af laboranter, der ikke følger forskrifterne, bliver hældt direkte ud i kloakken. Ellers bliver alt registreret, indsamlet, vejet, kontrolleret, deklareret og bogført med tid & sted for afsendelse mv.

Så er der jo styr på forureningen!

Så er der adgang til de grønne palmer.

Titlerne skal ikke inspirere til at undgå forureningen, men til virksomheder, som har kontrol over, hvilken belastning, de pålægger naturen og miljøet.

I forskrifterne spiller datoerne for afhentning af farligt gods sin egen spidsfindige rolle, hvilket forleden dag fik bragt selveste direktøren i panik. Som så ofte før uden at have baggrunden i orden.

Historien er som følger: For nogle uger siden fusionerede afhentningsfirmaet med et andet, hvorfor en række oplysninger - heriblandt afhentningsdatoerne - forsvandt op i den bureaukratiske atmosfære. Den ansvarlige laborant meddelte via sin sikre e-mail (her kan postvæsenet ikke sabotere informationen), at der for øjeblikket var forsinkelser med hensyn til afhentningsdatoerne. På en direkte forespørgsel, om han skulle rykke for oplysningerne var svaret utvetydigt:

- Der er ingen grund til hastværk. Afvent blot uden panik.

Men på sæt og vis nåede situationen til direktørens bord, der uden at kende til korrespondancen lod brænde falde ned over laboranten:

- Hvad er der gang i? Tingene er ikke i orden. Ordnung muss sein! Dette fører konsekvenser med sig!

Laboranten, der hører til den garvede type - belært af mange års ansættelse - rystede på hovedet, og returnede sin mail med svar på tiltale.

- Sig mig, snakker de da ikke sammen på de tæppebelagte ledelseskontorer, spurgte han ud i lokalet.

- Nu er vi blevet jaget på det ene samarbejdskursus efter det andet, hvor vi er blevet læst og påskrevet om nødvendigheden af kommunikation. Når så det kommer til deres eget bord, så undersøger de sgu ikke engang, hvordan det hænger sammen, før de hænger folk op med trusler og anklager.

Fordi ledelsen har altid ret. Har de ikke det, bliver uretten gjort til ret!

Det fik Jørgen til at minde os om historien om kroppens organer, der skændtes om, hvem der skulle bestemme. Hjernen mente naturligvis, at den var den klogeste, og derfor var selvvalgt. Hjertet, maven, nyrene osv. mente, at netop deres funktion var uundværlige. Til sidst blev røvhullet så træt af diskussionen, at det snerpede sig sammen. Der gik ikke lang tid, før alle blev enige om ligestilling og samarbejde.

Som skraldemænd, der indsamler og omhælder farlige kemikalier, finder vi, at der er megen sandhed i historiens pointe. Hvis alle på gulvet sætter sig på røven, så er de kloge hoveder i ledelsen - og deres aktionærer(s profitter) - ilde stedt.

Det samme gælder for så vidt for samfundet i helhed. - Reno