Pas på overenskomstfusk

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri har midt i sommerheden krævet, at de tre børnefridage, der blev indført i forbindelse med den socialdemokratisk ledede regerings overenskomstindgreb på det private arbejdsmarked i 1998, skal fjernes. Et krav, der er blevet mødt med stor forståelse fra en række fagforbund, mens enkelte forbund har reageret afvisende.

Dansk Industri hævder, at administrationen af børnefridagene/omsorgsdagene giver virksomhederne for megen rod, og industriens arbejdsgivere foreslår derfor, at de bliver udskiftet med andre goder, der kommer alle ansatte til gode.

CO Industri, kartellet for industriarbejderne, har givet udtryk for deres forståelse for at genforhandle børmefridagene allerede ved de næste overenskomstsforhandlinger. Der er grund til at være på vagt overfor, at kravet om en kompensation, der kommer arbejderne til gode, forsvinder i studehandlerne omkring de kommende overenskomster.

Kampen om børnefridagenes/
omsorgsdagenes fremtid og eventuelle erstatning af andre goder, som reelt kommer den arbejdende befolkning til gode f. eks i form af kortere arbejdstid, er i gang, og der ingen garanti for, at forbundsledelserne sikrer, at børnefridagene blot forsvinder i den blå luft. At de 3 børnefridage, som var en vigtig brik i regeringsindgrebet, bliver solgt, uden at arbejderklassen får nogen mærkbar erstatning

Max Bæhring, der er formand for Dansk Metal har overfor radioavisen udtalt, at han helst ser, at der bliver tale om mere arbejdsfri, som kan komme alle medlemmer til gode, og det er meget tænkeligt, at de tre børnedage byttes ud med flere feriefridage, så arbejderklassen selv kommer til at betale for kravet om nedsat arbejdstid/
indførslen af den 6. ferieuge.

 

Også KAD, Kvindeligt Arbejderforbund har meddelt, at forbundet er parat til at ofre børnefridagene på trods af, at der oprindeligt var tale om et krav, som KAD havde stillet op til OK-forhandlingerne sidste gang. Forkvinden Lillian Knudsen er parat til at lade børnefridagene indgå i en pulje, der skal fordeles til samtlige ansatte.

Hun udtaler, at medlemmerne kræver større frihed, og afskaffelsen af børnefridagene skal udmøntes i mere frihed til alle, men væver meget i det, når hun stilles overfor konkrete spørgsmål, om man vil forlange 6 ugers ferie eller rejse andre krav til kortere arbejdstid til arbejdsgiverne, der vil sikre den arbejdende en reel modydelse for slagtningen af børnefridagene.

Derimod har Poul Winkler, der er formand for FOA, Forbundet af Offenligt Ansatte, ifølge Aktuelt udtalt, at FOA ikke kunne drømme om at afskaffe omsorgsdagene, men omvendt gerne vil udbygge ordningen. Her er der ikke umiddelbart samme forståelse for at indfri det brændende ønske fra arbejdsgiverne/industrien om at fjerne børnefridagene/omsorgsdagene allerede efter kun to års virke. Fra og med næste overenskomst, men mon ikke FOA er til at overtale?

Arbejdsminister Ove Hygum har givet grønt lys for, at arbejdsmarkedets parter frit kan råde over de to dages ekstra frihed i 1998 stigende til tre dage om året fra og med 1999, som familierne med børn under 14 år fik ret til ved den forrige overenskomst. Han vil - efter sigende - ikke blande sig i de frie forhandlinger på arbejdsmarkedet.

Det sidste lyder hult, da børnefridagene blev indført som et led i regeringens indgreb/diktering af de gældende overenskomster ved de seneste sidste år. - på arbejdsgivernes side. Og at der også i denne omgang vil blive ført trepartsforhandlinger mellem staten, regeringen og arbejdsgiverne, hvor der vil blive udstukket nøje rammer for overenskomstforhandlingerne.

Rammer, der vil følge anvisninger fra EU.

Det kan meget vel tænkes, at børnefridagene forsøges erstattet af småpengeforbedringer, der udadtil skal give indtryk af, at arbejderne har fået boget til gengæld for arbejdsgivernes krav om fjernelse af børnefridagene, men som i virkeligheden ligger indenfor den overenskomstsramme, som regeringen og EU udstikker for år 2000.

Modkravet må være, at der sker en reel kompensation for udsalget af børnefridagene oveni de øvrige - gerne i form af nedsat ugentlig arbejdstid.

Søderberg