Dokumentations
center mod
historieforfalskning
Vores historie er vores fælles rødder og erfaring. Klassekampens historie forsøges hele tiden omskrevet til borgerskabets egen historie.
Danmark har nu fået et dokumentationscenter mod historieforfalskning. Det blev dannet d.4 august af tidligere modstandsfolk, bl.a. Frede Klitgård og Leif Larsen og andre interesserede.
Centeret vil "gennem seriøs forskning og grundige undersøgelser af såvel offentlige som privatejede dokumenter påvise fejl og mangler ved en gruppe etablerede historikeres hidtil offentliggjorte materiale der vedrører danmarkshistorien i det det 20. århundrede." Centeret vil bl.a. gribe fat i beskrivelsen af besættelse og modstandskampen, hvor vi i disse år oplever en strøm af historieforfalskning, men vil ikke være begrænset til den ene periode i historien.
Aktionsdag mod Nazisme
vil d. 9. nov., dagen for krystalnatten i Tyskland 1938, om eftermiddagen afholde demonstration og om aftenen være arrangør af et debatarrangement mod nazisme.
Forbud mod nazi-marcher!
D. 14. august vil de danske nazister for tredje år i træk afholde Rudolf Hess-marchen under politibeskyttelse.
Den danske regering er i direkte modstrid med befolkningen og med
Nürnberg-domstolen, som fastslog, at nazismen er lig med forbrydelse.
Også på Fyn, i Svendborg, har nazisterne fået lov til at marchere under politiets beskyttende vinger.
Vi tager skarpt afstand fra lovliggørelsen af nazi-marcher og fra at nazisterne modtager offentlige tilskud til udbredelse af deres menneskefjendske og kriminelle virksomhed.
Danmark skal ikke være et internationalt fristed for nazismen!
Aktionsdag mod Nazisme ‘99 og Folkebevægelsen mod Nazisme-Fyn
c/o FIDO, Klostervej 23, kld.
5000 Odense C
e-mail: Mo-Od@forum.dk
OKTOBER bogbutik på Fyn udvider
Den 28.august slår Oktober på Fyn dørene op til en større og bedre bogbutik i sine lokaler på Skibhusvej. Kommunistisk Politik har talt med Henning fra Oktober på Fyn.
Henning : Vi har brugt sommeren til at ny indrette og istandsætte vores butik og lokaler. Og glæder os til at se nye og gamle venner til reception lørdag d. 28.8. hernede.
Det har længe presset sig på, og nu er vi så ved at være klar. Vi er den eneste socialistiske bogbutik på hele Fyn og vi har virkelig kunnet mærket en øget interesse og brug de sidste par år. Der er masser af bøger, du kun kan få her hos os.
Stedet her er jo både bogbutik og aktivitetscenter. Bl.a. Rød 1. maj er blevet planlagt og forberedt her hvert år. Lige nu er vi i fuld gang med forberedelse til den anti-nazistiske markering 9.november her i Odense, det er jo desværre uhyggeligt aktuelt. Og da det ikke ligefrem er en balsal, vi råder over, så kan det tit være hektisk hernede og småt med plads. Efter omflytningen bliver hele forlokalet bogbutik. Det betyder en massiv forøgelse af vores udvalg. Nu kan vi få noget af alt det op, vi ellers har måttet haft stående pakket ned i kassen. Det bliver rigtigt godt.
Henning: -Vi vil nu have et langt større udvalg af politiske bøger, de kommunistiske klassikere selvfølgelig – Marx, Engels, Lenin, Stalin, bøger fra hele den kommunistiske bevægelse før og nu. Samt et langt større udvalg af progressiv skønlitteratur og en forøgelse af vores antikvariat.
Det er også her folk kommer ind for at høre noget om Oktober og få vores materialer. Det er et samlingssted for den kommunistiske bevægelse.