Blod uden ære

Nazistisk ideologi, nazistisk politik, nazistisk propaganda og nazistisk organisation er ikke noget som helst andet end forbrydelse, maskeret som ideologi og politik. Tilmed forbrydelse af den mest bestialske art: terrormord og massakrer. Hvad Hitler’ne, Hess’erne og Eichmann’erne satte i system i gigantisk skala, bedriver deres tilhænger af i dag som vilde terroristhandlinger. Hitlers fødselsdag ’fejredes’ i USA med en massakre på et gymnasium, Hess med drab på jødiske børn – begge dele udført af erklærede og organiserede nazister. Og i Europa, fascismens oprindelseskontinent, ligger dagens nazier heller ikke på den lade side.

Et skift ser ud til at være på vej: Fra en taktik med at benytte sig af relativt fredelige midler – marcher, bøger, pjecer og løbesedler, racistiske lokalradioer o.s.v. – for at ’legitimere’ nazismen som en slags politisk bevægelse – til en stadig optrapning af de terroristiske metoder, der altid har været den nazistiske virksomheds ufravigelige ledsager.

Den såkaldte Rudolf Hess-march har nazisterne forsøgt at gøre til en årligt tilbagevendende begivenhed i vort land. Til forundring for det store flertal af danskere, og forbløffelse for de fleste europæere, har myndighederne givet marchtilladelse ikke bare til danske nazister, men også indrejsetilladelse til deres meningsfæller fra Tyskland, Sverige, England, Norge, Slovakiet, Slovenien o.s.v. Disse 'internationale marcher' har været og er en del af nazismens taktik for at ’legitimere’ og at synliggøre sig. I år blev den march, der var indkaldt af Nazi-Johnni fra førerbunkeren i Greve forpurret af antinazistiske demonstranter. Heller ikke i Aalborg kom de på gaden. Men marchen er blevet et stort medieshow i ytringsfrihedens navn, som nazisterne forsøger at udnytte maksimalt. Nu forsøger Johnni igen at mobilisere sine tropper og har søgt polititilladelse til at afholde den march i det indre København, som i første omgang blev afvist . . . der leges stadig ’kat-og-mus’. Og godt nok har Nazi-Johnni endnu ikke fået strukket benene; men alligevel er der ikke så meget at glæde sig over. Faktisk blev der gennemført en Hess-march i Danmark: mange af førerens danske og udenlandske fæller havde på forhånd svigtet hans arrangement. De gennemførte i stedet en march, uden politianmeldelse (og uden moddemonstranter), i Svendborg den 7. august.

Den danske og internationale nazibevægelse gennemløber en række splittelser og omorganiseringer - og det var denne gang ikke DNSB, men den internationalt organiserede naziorden Blood&Honour (Blod og Ære), som tog teten i Hess-fejringen, med udgangspunkt i den tredje danske naziborg på Langeland. Det skete med en forsamling på henved 150 nazi-ariere til march og koncert - med seks nazirockbands, et svensk, et dansk og ikke mindre end 4 tyske.

Blood&Honour går ind for kraftigere anvendelse af terroristiske metoder, og det kan siges med sikkerhed, at banden på Langeland husede et pænt udvalg af spjældkandidater, straffede og ustraffede, gerningsmænd til allerede gennemførte, eller planlagte, forbrydelser mod menneskeheden.

Der skulle en verdensomspændende antifascistisk modstandskamp til at knække nazisme og fascisme i første omgang. Det er bittert at konstatere, at læren af denne krig (der endte med at erklære nazisme og fascisme for kriminelle og forbyde dem) er glemt. Lig på bordet, flere ofre for naziterror, ser ikke ud til at være nok for de herskende. Sådanne ofre vil komme, også i Danmark – og dem, der giver nazisterne lov til at vokse og udfolde sig i ytringsfrihedens navn vil have medansvar herfor. Det er kun et stadig voksende og massivt folkeligt pres, der kan udløse det nødvendige forbud mod nazistisk virksomhed og propaganda. Og ikke i Danmark alene – i Norden, i Europa. Kampen mod nazismen er international. Derfor er den nordiske konference ’Aldrig mer!’ i Oslo den 3.-5. september så vigtig - som den første bestræbelse i nyere tid på at koordinere den brede folkelige modstand mod nazismen.

Det er på forhånd sikkert, at den ikke vil få samme medieomtale som nazisternes legen ’kat-og-mus’. Til gengæld vil den kunne betyde et nyt spring fremad i organiseringen af den folkelige modstand mod nazi.