Det danske sundhedsvæsen
Sygdom til døden
Sundhedsministeriet har offentliggjort sin længe ventede rapport med ’overordnede analyser’ af ventetider i det syge danske sundhedsvæsen – og af dens skrantende økonomi.
Den er blevet lanceret med et brøl af optimisme fra sundhedsminister Carsten Kocks side: Patentløsningen på de fleste af problemerne skulle være samlebåndsoperationer, ikke mindst på de livstruede små sygehuse.
Det er blevet sværere og sværere at opretholde myten om det danske sundhedsvæsen som et af de bedste i verden. For den brutale kendsgerning er, at det danske sundhedsvæsen er stagneret og gået tilbage fra omkring midten af 70erne, igennem de sidste 25 år. Enorme ventelister på alle slags operationer, nedskæring i antallet af hospitaler og sengepladser, ringere behandling end i udlandet og overførsel af patienter til f.eks. kræftoperationer i nabolandene er nogle af tegnene på det syge væsen. I disse dage strejker serviceassistenterne på Hillerød Sygehus mod udlicitering og medfølgende forringelser, mens sygehusene i Københavns amt bebuder drastiske behandlingsstop.
Det er et sygt sundhedsvæsen, den ny rapport behandler - uden på nogen måde at vise vej ud af krisen.
Den stagnerende middellevetid
Den stadig forringede standard i sundhedsvæsenet afspejler sig direkte i middellevetiden for den danske befolkning. I 1970 lå danske mænd på en femteplads i OECD-landene, mens kvinderne lå på en ottendeplads. I 1996 lå mændene på en attendeplads, kvinderne på en toogtyvende plads. De danske kvinder har den højeste dødelighed i EU-landene, mens mændene indtil videre er indehavere af den næsten lige så ’fornemme’ andenplads. Fra midten af 70erne er befolkningernes middellevetid i f.eks. Frankrig, Norge, England og Spanien til stadighed blevet forøget, mens den danske er stagneret. Den danske middellevetid er 75,3 år, de nordiske landes gennemsnit 76,9 år, EU-landenes 76,8, mens den nordamerikanske er 76,2. UNDPs tal fra 1993 viste, at Danmark nu blandt 57 såkaldt "high human development countries" kun er nr. 28, hvad forventet middellevetid ved fødslen angår.
Eller sagt med andre ord: Omkring 6500 mennesker dør årligt unødvendigt, på grund af stagnation og besparelser i sundhedsvæsenet.
I perioden 1980 – 94 blev antallet af sygehuse i Danmark nedskåret med 18 pct. fra 115 til 83. Og denne tendens er fortsat med nye hospitalslukninger som Kommunehospitalet i København. Antallet af senge på sygehusene blev nedskåret med samme procenttal, fra 32.300 til 26.235. Tidlige hjemsendelser voksede støt – i perioden blev antallet sengedage på sygehusene blev nedskåret med hele 22 pct., fra 8,6 til 6,7 mio. (mens antallet af ambulante besøg steg med ikke mindre end 36 pct.), den gennemsnitlige liggetid blev nedskåret fra 9,6 dage til 6,1 dag. Belægningsprocenten i sygehussenge voksede samtidig fra 77 pct. til 88 pct. – mer end overfyldt hus.
Miseren fortsætter
Samtidig med at sundhedsminister Carsten Koch offentliggjorde den længe ventede rapport om ventelister og sygehusøkonomi, og propagandatrommerne var sat i højeste beredskab for at fremhæve de ’positive elementer’ og ’nytænkningen’ deri, kunne tre københavnske hospitaler (amtssygehusene i Glostrup, Gentofte og Herlev) meddele, at den ’dårlige økonomi’ nu ville få konsekvenser for patienterne. Personalet på Glostrup Amtssygehus vil blive reduceret med 100-150 personer.
-Vi begrænser for øjeblikket alle nyanskaffelser, udskyder indkøb af apparatur og sender mest muligt personale fra de kirurgiske afdelinger på afspadsering, siger sygehusdirektør Ida Sofie Jensen, Herlev Sygehus:
-Jeg kan ikke afvise, at ventetiden på operationer for grå stær, hofter. knæ og brok vil vokse.
På Gentofte Amtssygehus opereres resten af året kun patienter med kræft og akut indlagte patienter med livstruende sygdomme.
De elendige forhold på de fleste hospitaler, halvbeskidte, med fortravlet og stresset personale, med en behandling, der ikke sætter patienten i centrum, men hvor behandlingens overordnede mål er økonomiske hensyn, besparelseshensyn, er velkendte, både fra medier og folks personlige oplevelser. Og forbedringer et gentaget tema i de tilbagevendende valgkampe.
Standsning af medicinske fremskridt
Det danske sundhedsvæsens høje internationale standard var en realitet i en lang årrække. Nedturen er imidlertid en lige så veldokumenteret realitet.
Konklusionen er indlysende, og er f.eks. blevet fremhævet af Dr. Felix Weber, leder af McKinsey & Co.s afdeling i Schweiz for health care practice i Europa:Den enestående danske evne til at holde sundhedsudgifterne på et konstant niveau i 20 år har medført en standsning af de medicinske fremskridt i Danmark.
I Danmark var den gennemsnitlige vækst af sundhedsudgifterne i 20-års-perioden 1970-1989 4 %. I Sverige var den 22 %, i England 29, i Grækenland 33, i Holland 34, i Tyskland 39, i Schweiz 46, i Italien 47, i Frankrig 55, i Spanien 71 og i Belgien 79 %.
Den forringede sundhedsbehandling rammer derudover socialt skævt: Det er i første række arbejderne, og ikke mindst de ufaglærte, som har en markant lavere middellevetid end de mere velstående. I gamle arbejderbydele i København som Nørrebro og Vesterbro lever mændene 8,2 år og kvinderne 5,4 år kortere end landsgennemsnitttet.
I en ny fælleseuropæisk undersøgelse af 15 storbyer ligger den danske hovedstad på bundpladsen. 45 af 10.000 indbyggere dør, før de er 65. IStockholm og Madrid er tallet 20 - mindre end det halve!
Det danske sundhedsvæsen er efter moderne international standard med andre ord billigt, dårligt og asocialt.
Udviklingen er sket på trods af voldsomme protester fra personale og brugere af sundhedsvæsenet, et stort flertal i befolkningen, der har rejst sig i solidariske kampe mod forringelser, privatiseringer, sygehuslukninger o.s.v.
Et nedslidt sygehusvæsen kan kun rettes op ved tilførsel af nye og nødvendige midler – ikke ved nye udspekulerede besparelser og columbusæg udtænkte af økonomer og bureaukrater.
Den umiddelbare reaktion på den nye rapport har været en kritik fra amterne af dets forslag til at nedlægge døgnberedskabet på en række mindre sygehuse – endnu et smart sparetiltag. Sådan skal det ikke forstås, forsikrer den altid uskyldigt udseende Carsten Koch, fortaleren for en sund livsstil og et æble pr. dag og for den fortsatte misere, som er ved at udvikle sig fra en offentlig skandale til en folkelig katastrofe. -pp