Denne sommer går ferierejsen til Korsika. En varm og solrig ø med en utrolig varieret og smuk natur. Øen er godt i gang med at blive opdaget som den nye riviera af de rige og som et af de få steder i (vest-)Europa med en (endnu) uspoleret natur for dykkere, sejlere, bjergklatrere, skovvandrere, cykel- og campingturister.

Priserne bærer i høj grad præg af, at turismen efterhånden er øens største indtægtskilde. Kun ganske få varer er billigere end i Danmark, chokolade, baguetter, vin og cigaretter er det jeg bemærker. Men det er dyrere at spise på restaurant og leje bil for ikke at tale om at leje en cykel: 120 kr for en dag.

Korsika er 184 km lang, det samme som afstanden til Italien og 84 km bred, det samme som afstanden til Frankrig. Der bor ca. korsikanere 250.000 på øen og ca. samme antal udenfor øen. Befolkningen, der vandrer fra land til by og betår af mange forskellige grupper. I det indre af landet hyrder og bjergbønder, som sammen med fiskerne har boet der gennem hele historien og har været landets forsyningskilde i perioder også med lidt minedrift.

Byerne ligger i hovedsagen langs kysterne og følger nogenlunde mønstret med et citadel, et borgområde som er en hel by beboet af de rige, her fødtes bl.a. Colombus (hvis ikke det var i Genua), en midtby ved havnen beboet af de handlende og så de riges kæmpevillaer i udkanten af byen med en flot udsigt fra bjergskråningerne.

På Østkysten finder man en gruppe af franske soldater fra algier-krigen, de fik tildelt landområder her. Midt i landet på højsletten almindeligt landbrug.

Byerne har i perioder været lukkede samfund, hvor hyrder og fiskere ingen adgang havde. Landskabet og øens beliggenhed tilsammen gør, at der har eksisteret utallige forskellige samfund på øen. Fra fransciskanermunkenes kollektiv til små kongeriger styret af en fredløs i maki’en, fra klanerne til Pasquale Paolis statsdannelse midt i 1700-tallet. Med en forfatning, der kom til at danne forbillede efter den franske revolution og for den amerikanske forfatning.

Et sammenfald af bondeoprør med borgerskabets oprør mod det daværende styre fra Genua samt Frankrigs forsøg på at overtage kontrollen med øen skabte grobunden for 15 år med Paolis forsøg på at få oprettet et selvstændigt Korsika. I de 15 år fik han oprettet et universistet, indført et demokrati med adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt og stemmeret til kvinderne (i 1760!), han fik indført et nyt skattesystem, oprettet folkeskoler i landsbyerne, reformeret landbruget og jorfordelingen og fik slået mønt.

Fra den periode stammer også øens flag, valgt af de oprørske bønder.

Også her har der altså i tidens løb været forsøg på at ændre samfundsformen til gavn for almindelige arbejdere, fiskere og bønder.