Prodi har en plan

Union Euroland rykker hastigt frem. Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden 1.maj i år var antallet af officielt registerede arbejdsløse vokset til 15 millioner mennesker. På bare få år med stadig mere Union er der blevet 4 millioner flere arbejdsløse. Fra 11 millioner er antallet vokset til 15 millioner arbejdsløse. Officielle tal. Den skjulte arbejdsløshed – de udstødte, dem på nationale tvangsordninger – dem tæller man ikke længere i millioner af mennesker. De tælles i millioner af Euromønt - det det koster, at finansiere den særlige reserve-og lavtlønsarme for Monopolernes Europa. (Det kaldes også for socialpolitik i Unionen).

Knapt er den nye Unions-traktat trådt i kraft, før den nye formand for EU-kommissionen Prodi har annonceret, at en ny traktat må der til. Unionen skal fuldt udbygges – ikke engang ind i det ny årtusinde, men behandles nu allerede inden udgangen af i år på en regeringskonference.

Alt det, som den danske regering og koret af EU-tilhængere benægter, erklærer kommissionsformanden rent ud er den naturlige og logiske konsekvens af EUs økonomiske politik og udvikling. Ovenpå ØMU’en og Euro’en skal lægges den fuldt integrere fælles arbejdsmarkeds-, social- og skattepolitik. Den centrale statsdannelse i Unionen er en nødvendighed for helt at sikre Den europæiske Centralbanks økonomiske beslutninger. Det sidste råderum for nationale tiltag for at udvikle enkeltstaternes økonomi skal væk. Prisen for 1 stk. europæisk arbejdskraft skal ned på og helst under prisen på 1 stk. arbejdskraft i USA, for at supermagten EU for alvor kan blive konkurrencedygtig. Det har monopolernes EU forlængst gjort regeringscheferne klart. Og det er senest gentaget på juni-topmødet i Köln.

Kommissionen har konkret foreslået gennemførelsen af en fælles socialpolitik som skal kontrolleres årligt.

"Givet den større indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomi, som følge af ØMU’en, bliver social beskyttelse mere og mere et spørgsmål af fælles interesse for medlemsstaterne, konstaterer Kommissionen. Det konkrete indhold i kommissionens udspil lader ingen tvivl om, hvem der socialt skal beskyttes. De sociale ydelser skal ned, så lønnen på arbejdsmarkedet kan presses ned.

I England er timelønnen allerede nede på 38 kr. Herhjemme er forholdene i f.eks. det københavnske Metro-byggeri, med portugisiske arbejdere til 49 kr. i timen og ingen ved hvor lang arbejdsuge, ikke længere enestående tilfælde. I deres kontrakt står, at oplysninger om løn-og arbejdsforhold er fyringsgrund. Sådan fungere større "åbenhed i EU" i praksis.

Prodis plan for at udbygge kommissionens og EU-parlamentets magtbeføjelser ligger da også i klar forlængelse heraf. Omrokeringer og kompentancefordelinger i kommissionen skal hverken rydde op i den kolossale burokratiske korruption eller skabe mere åbenhed. Ændringerne skal blot få den til at fungere mere effektivt som Unionens regering, med Prodi som regeringschef og den forhenværende NATO-generalsekratær Javier Solana som udenrigsminister.

Supermagten EUs militære gren er også under fuld udvikling. Europahæren er en kendsgerning. Ikke med ens uniformer, ikke åbent og formelt besluttet – men med mobile internationale brigadestyrker i alle landene, der hurtigt kan rykke ud, hvor i verden den europæiske supermagts eller imperialismens fælles økonomiske interesser skal forsvares. Man skal være udenrigsminister i Danmark for at benægte denne kendsgerning. På EUs ministerrådsmøde i juli blev en fælles modernisering af de enkelte EU-landes militære styrker i de kommende år drøftet. Ligesom nedsættelsen af et permanent udenrigspolitisk udvalg i EU.

En imperialistisk supermagt, der ikke kan sætte militær undertrykkelse og magtanvendelse ind som led i sin udenrigspolitik er en for på forhånd amputeret supermagt.

Unionsopbygningen skærper klassekampen i de europæiske medlemslande. Prodis store planer vil skærpe den yderligere. Også for Danmarks vedkommende, hvor Unionsopbygningens realiteter så omhyggeligt holdes skjult.