Fleksibel hjemmehjælper
Rundt om i landets kommuner forberedes de kommende nedskæringer i næste års budgetter. Udlicitering, privatisering, tvangsaktivering, fyringer, mere fleksibel arbejdstid og sociale nedskæringer er nogle af kodeorderne.
Ældresektoren og hjemmehjælpen er et af de områder der må holde hårdt for. Vi har talt med hjemmehjælper Lis Rasmussen fra Randers.
Lis Rasmussen har været hjemmehjælper ved Randers kommune i 15 år, hvor hun især har kørt i de "tyndt" befolkede områder af kommunen, i yderdistrikterne. Lis har, som sine øvrige kollegaer, mærket, hvad der skjuler sig bag skiftende politikeres pæne ord og beslutninger om omlægninger og omstruktureringer.
"Da jeg startede for 15 år siden, kunne jeg have tre daglige, og højest op til 12 forskellige, hjem at besøge på en uge.
I dag, med rationaliseringer, omlægninger og besparelser, er det ikke ualmindeligt at skulle klare mellem 7 og 9 besøg på en arbejdsdag. De kollegaer, der arbejder i tættere befolkede områder med boligblokke, skal klare endnu flere.
Jeg bruger mindst en time på at køre de godt 40 kilometer, jeg har mellem dem jeg skal besøge på en vagt. Kommunen har ikke taget højde for, at vi hjemmehjælper også har vejret at slås med. Vi har oplevet isslag og glatte veje nogle gange denne vinter, og det forsinker besøgene.
Jeg føler det også meget frustrerende, at jeg i løbet af en arbejdsuge kan opleve over 30 skift af forskellige brugere. Det er mange at skulle forholde sig til."
En betingelse for kunne arbejde som hjemmehjælper i yderdistrikterne er, at man selv har bil. Lis er selv ved at slide bil nummer 4 op i øjeblikket. I den "base", hvor Lis arbejder, er der ansat 8 med egen bil. Kommunen har stillet én bil til rådighed, og der er muligvis en mere på vej. Men selvom det kan lyde som en lille forbedring, er Lis bekymret. For som hun siger :
"Når man kender Randers kommune, er det ikke unaturligt, at de på Laksetorvet har tænkt sig, at nye biler skal betales med yderligere forringelser af vores arbejdsforhold, i form af rationaliseringer, flere klienter og et højere arbejdstempo.
Lis fortæller videre:
"De, der kører aftenvagt, kan snildt have op til 28 besøg på en vagt. Det er umenneskeligt. Det kan godt være, at man et sted kun lige skal trække en strømpe af eller på, og et andet sted bare skal checke, at vedkommende er i live. Men de har da også brug for menneskelig kontakt, og den får de ikke af hjemmehjælperen mere. Det er bare lige ind og ud i en fart.
Tidligere følte man, at man gjorde en forskel. Nu kan man jage rundt med sin dårligere samvittighed. Og hvordan må det ikke opleves af de ældre og syge. Det er så uværdigt, som de behandles."
Fleksibel til ryggen knækker
Ved sidste års budgetforlig blev der skåret ned med, hvad der svarer til 25 fuldtidsstillinger indenfor ældresektoren i Randers. I år har Randers socialdemokratiske bystyre tænkt sig at gentage "successen". Der er planlagt nedskæringer til, hvad der igen svarer til 25 fuldtidsstillinger. Det er især indenfor plejen af de ældre, samt en ergoterapeut på hver center, der skal ryge.
I stedet for at ansætte flere hjemmehjælpere, der kunne lette den mere end umenneskelige og groteske situation har de såkaldt ansvarlige politiske i Randers byråd ved budgetforlig efter budgetforlig skåret ned, til skade for såvel de ældre som hjemmehjælperne.
Mange fuldtidsstillinger er i årenes løb skåret væk, og der er i stedet oprettet halvtidsstillinger. Ansatte der er gået på deltid har fået besked om, at hele deres arbejdstid skal presses sammen til fire fuldtidsdage om uge. Åbenbaringen og den store ånd for politikerne har været fleksibilitet – hjemmehjælperne skal være fleksible, meget fleksible.
Mange hjemmehjælpere er gået på deltid, fordi det hårde arbejde slider. Og har man børn, skal der jo også være overskud til at lave noget derhjemme.
"Det er svært, nu hvor jeg skal arbejde 8 timer om dagen i fire dage om ugen – og alt det øvrige skal presses sammen på en ugentlig fridag. Kommunen opdagede pludseligt, at med alle dem, de havde sat på deltid, så var der ikke nogen til at tage kaldeapperaterne om eftermiddagen efter klokken 14.00. Derfor skal jeg være der hele dagen.
Vi kører en 3-ugers turnus med 96 arbejdstimer. Midt på ugen har jeg en fridag, dvs. det hedder en 0-dag. Hvorfor? Fordi vi skal stå til rådighed. De kan ringe samme morgen og sige, vi skal møde ind samme dag, hvis der mangler folk.
Det er sjældent os gamle hjemmehjælpere, de ringer til. Men når de ansætter folk, får de besked om at være endnu mere fleksible. Det kan for eksempel være, at man skal gå hjem klokken 12 fra en dagvagt og så møde ind igen og tage en aftenvagt. Den slags udsættes især de nyansatte og unge for, og specielt de uorganiserede, de der ikke er med i fagforeningen. Og vi har rent faktisk ret så mange uorganiserede ansat. Ledelsen satser på at få nogen, som de kan skalte og valte med.
Da jeg startede, arbejdede jeg hver 6. week-end, og havde ret til to sammenhængende fridage bagefter. I dag arbejder jeg hver 3. week-end med kun 1 fridag. Vi har aldrig to sammenhængede fridage mere.
Udlicitering af bistandsmodtagere
Det er ikke kun dele af ældreplejen, kommuner som Randers planlægger at udlicitere til private firmaer. Nu udliciterer man også mennesker. Den nye arbejdskraft – tvangsaktiverede - følger nemlig bare med i en udlicitering. Som en slags inventar, den private arbejdsgiver får stillet til rådighed.
På det kommende byrådsmøde i Randers er det Projektgården, der skal købsslås om. I øjeblikket en kommunal institution, hvorfra kommunens tvangsaktiverede bliver sendt ud for at gøre hovedrenrent og lave havearbejde hos de ældre.
"For 6 år siden, da man lavede den nye omstrukturering med områdecentrer, som plejehjem og hjemmehjælp blev lagt ind under, var vi alle almindeligt ansat. I dag, hvor så mange af de ordinære stillinger er skåret væk, kniber det gevaldigt med at få arbejdet til at hænge sammen. Så f.eks. her i sommerferien bliver der ringet til bistandskontoret, når vi er i bekneb, om lige at sende to-tre tvangsaktiverede ud.
De sidste 2 år har vi konstant haft tvangsaktiverede til at fylde de nedlagte stillinger ud. Jeg kan gå sammen med en, der skal lave nøjagtig det samme som mig, men hendes løn med 5 til 8 kr. i timen oveni bistandshjælpen kommer jo aldrig i nærheden af min timeløn.
Så har vi så vores forbundsformand for FOA – Poul Winkler- der på trods af kongresbeslutninger støtter både udlicitering og det 3. arbejdsmarked, EU og alle dets forbandelser.
Vi bliver nødt til rundt omkring på områdecentrerne, på arbejdspladserne, at stille krav om at få vores underbetalte kolleger over i normale stillinger i stedet for det tvangsaktivering. Ingen andre end arbejdsgiverne kan være tjent med den slags.
Jeg synes, de presser citronen. Randers kommune kører sine hjemmehjælpere meget hårdt. Det giver meget sygefravær, der igen resulterer i, at vi skal løbe stærkere. Det er skruen uden ende. Der er meget utilfredshed blandt hjemmehjælperne. Men desværre er sammenholdet endnu ikke så stærkt, at utilfredsheden bliver kanaliseret ud i fælles aktioner. Det må vi jo have gjort noget ved."
Vito -