Ecuadors kæmpende arbejdere og bønder:
Opråb til verdens folk
14. juli 1999
Det ecuadorianske folks nye kampe på grund af den tyngende krise, som vort folk gennemgår, har forenet alle de folkelige kræfter, som er interesseret i at danne en folkelig enhed og magt gennem en regering, som repræsenterer deres klasseinteresser, en national, folkelig, demokratisk og revolutionær regering, som vi vil bruge til at opbygge et Ecuador uden udbyttere og udbyttede, et arbejdsomt og velstående Ecuador.
Denne kristelig-demokratiske regering er plettet af dens svar på det store flertals forhåbninger: Vendende det døve øre til og med arrogance står den bag knippelpolitik, forfølgelse intimidering mod hele folket - statsterrorisme. Kæmpende kammerater fra alle folkelige lag forfølges, arresteres, bankes, beskydes, og deres ledere lider under en omfattende undertrykkelse.
Ved hjælp af en antidemokratisk lov forsøger denne neoliberale regering at bringe de fredelige protester og de utilfredse stemmer fra næsten hele det ecuadorianske samfund til tavshed. Omkring 500 politiske fanger sidder i fængsel rundt om i landet, og dette antal vil vokse, når folket er beslutsomt, demokratisk og revolutionært. Lederen af Folkefronten, Luis Castillo, blev arresteret i Quito samme dag, som Mahuad fængslede den ledende aktivist Ivan Narvaez, folkelig leder og repræsentant for oliearbejderne. Lærernes Fagforening, UNE, har også mistet sine mest fremtrædende ledere, blandt hvilke vi kan nævne Alonso Lopez. Fra Sammenslutningen af Universitetsstuderende (FEUE) er Geovanny Atarihuana fængslet, andre ledere som Antonio Vargas gik under jorden, også Fernando Villa blev tilfangetaget og sendt i fængsel.
Ifølge pressen er 26 af de 390, som blev fængslet for at demonstrere under undtagelsestilstanden, ledere af strejken. Deres navne er:
Bolivar Ballesteros Gallegos, Miguel Vásquez Méndez, Ricardo Redin Beltrán, Orle Félix Narvaez, Manuel Valencia Bohórquez, Cesar Shunio Peñaranda, Osvaldo Jarrin Lopez, Febo Flores Andrade, Nicolás Páez Cornejo, Luis Vasquez Pazmiño, Claudio Silvio Merino, Lombar Torres Egas, Mauricio Viscaíno, Carlos Alcivar Zambrano, Héctor Restrepo González . . .
Ligeledes er 67 taxachauffører berøvet deres frihed. Hver dag vokser antallet af fængslede med 60 nye fanger. Hovedparten af lederne arbejder i dag under jorden, men alligevel er vort folks kamp og beslutsomhed ubøjelig, og lederne er selv i fængsel - sammen med Folkefrontens Luis Villacis - beslutsomme og tro mod vort folks kamp og de organisationer, som repræsenterer og udgør Fædrelandsfronten og folkekongresserne.
Neoliberalismen, populismen, grupper i oligakiet - som Leon Febres Cordero, Abdala Bucaram, Fabian Alarcon, Rodrigo Borja m.fl. - de ansvarlige for denne krise, tøver ikke med at benytte medierne til at forvirre folket og fremstille sig som dets forsvarere og vil dermed gentage det bedrag, som skete med Alarconato under de folkelige protester, der gjorde en ende på den korrupte Abdala Bucaram-regering.
Mens folket kæmper for at bestemme over sin egen skæbne, intensiverer statens og oligarkiets undertrykkelsesapparat, som kujonagtigt dræbte parlamentsmedlemmet for MPD (Den Demokratiske Folkebevægelse), advokaten Jaime Hurtado Gonzalez, parlamentssuppleanten Pablo Tapia og kammerat Wellington Borja, sine repressive, fascistiske aktioner med samtykke fra USA, der har store planer om at bruge vort territorium til at intervenere militært i Ecuador og Columbia under påskud af at ville stoppe den columbianske narkotrafik - som logisk nok til sin dødbringende handel benytter ruterne fra columbiansk område til Nordamerika og Europa, og ikke, som man hævder, til det sydlige Columbia.
Vi opfordrer verdens folk til at bruge alle demokratiske midler og folkelige aktioner til at afsløre og fordømme den hensynsløse undertrykkelse, som vort folk lider under.
Endvidere til fra alle egne af jorden at forlange frigivelse af den folkelige leder, Luis Villacis, samt mere end 400 politiske fanger.
Det er en nødvendighed, at hele verdenspressen har adgang til de fængslede, og at NGOer og demokratiske regeringer kræver garantier fra Mahuad-regeringen for den fysiske og psykologiske uskadthed samt frihed for enhver af de fængslede.
Vi anmoder om, at menneskerettighedsorganisationer holder øje med, hvad der sker i Ecuador, så disse kan træffe de nødvendige foranstaltninger og straffe de skyldige for de forbrydelser, som hver dag begås i vort land.
Det er nødvendigt, at man udefra orienterer verdensopinionen ved brug af internet, den skrevne presse og alle øvrige nyhedsmedier, klassemøder, folkelige møder, gademøder osv. om den kamp, som det ecuadorianske folk kæmper, imod det kreolske oligarki, neoliberalismen, imod IMFs planer, de multinationale selskaber og USAs imperialistiske militarisme.
Vi vil forsøge at holde jer orienterede om udviklingen i vort folks kamp gennem vort blad "En Marcha", og vi håber på jeres solidaritet og moralske hjælp. Vi bærer de forhåbninger, som blev udtrykt i folkekongresserne, fremad og videre i Folkefronten, Fædrelandsfronten og de øvrige organisationer.
En Marcha
14. juli 99
.