Strejke og aktioner blandt SAS-ansatte

mod dårlige løn- og arbejdsforhold

Ved midnatstide mandag d. 19. juli nedlagde kabinearbejderne i SAS Commuter arbejdet som følge af, at forhandlingerne omkring en ny overenskomst med SAS brød endeligt sammen om søndagen. Det lykkedes ikke i første omgang med forligsmanden indblanding at finde frem til en løsning.

Truslen om at varsle sympatistrejke, der i givet fald ville lamme alle SAS-flyvninger fik partnere til at indgå forlig iløbet af week-enden.

De 156 ansatte kabinearbejdere i SAS Commutere var stærkt utilfredse med ledelsens udspil, som de mener vil betyde en reallønsnedgang over de næste to år. SAS Commuter, der er et søsterselskab til SAS Airlines, hævder derimod, at en imødekommelse af kabinearbejdernes overenskomstkrav vil betyde en stigning i firmaets udgifter på 10 pct.

Ledelsen af SAS Commuter bedyrede dagen efter sammenbruddet i forhandlingerne, at man er parat til forhandle med de strejkende kabinearbejdere, men mødte de ansatte op med "de kendte krav" til forhandlingerne, var der intet at forhandle om. Så vil SAS Commuter ifølge Troels Rasmussen, der er informationschef i SAS, ikke længere være konkurrencedygtigt.

Derimod fastholdt formanden for kabinearbejdernes fagforening, CAU (Cabine Attends Union), Jan Rovsing, at at ledelsen måtte møde op med et nyt forhandlingspil, der indeholdt mere end blot lønstigninger.

Det er ifølge Jan Rovsing ledelsen af SAS Commuter, der ved sin afvisende holdning har bragt sig i den situation, de står i, og derfor må de selv bringe sig ud af situationen.

Siden d.14.juni har 2.000 ansatte i SAS i Norge gennemført en aktion,hvor de har nægtet alt overarbejde. Det sker i protest mod SAS-ledelsens planer om at flytte 7.000 arbejdspladser til andre selskaber, heraf 2.000 arbejdspladser fra Norge.

Det er ikke kun de lave lønstigninger, som kabinepersonalet i SAS Commuter protetser imod. Det er i høj grad også de arbejdstidsregler og arbejdsforhold, som de bydes. Og som vil blive forringet, hvis SAS*s udvidelsesplaner for SAS Commuter går som planlagt.Udvidelsesplaner, der skal styrke SASīs profitter på bekostning af de ansatte.

Det er især arbejdstidsbestemmelserne, der er det store problem, hvilket hænger sammen med den voldsomme ekspansion, som SAS Commuter er i færd med. I dag beflyver SAS Commuter en række af SASīs regionale ruter i Skandinavien, Østeuropa og det sydlige Europa. Der er tale om regionale ruter med et tyndt passagergrundlag. Det skal en ny struktur i SAS råde bod på.

Af profithensyn og for at styrke SAS i den internationale konkurrence skal søsterselskabet, der har karakter af at være et selvstænigt konsortium i SAS-Gruppen , fremover overtage en række af SAS Airlines danske indenrigsflyvninger. SAS Commuter skal styrkes på bekostning af SAS Airlines.

På linierne Århus-København og i mindre grad Ålborg-København skal SAS Commuter, der flyver med propelfly overtage SAS Airlines flyvninger. Propelflyene kan flyve op til 30 prct. billigere end SAS Airlines større jetfly.

Samtidig vil man indsætte større fly på SAS Commuters ruter, og kabinearbejderne har af den grund krævet, at normeringerne sættes op. Arbejdspresset er i forvejen meget højt. I SAS Commuter har de ansatte 198 såkaldte produktionsdage, mens tallet i SAS Airlines er 172.

Ifølge CAU er nedslidningen af kabinepersonalet - specielt blandt kollegaerne på 40 år og derover - meget stor.

SAS Commuter-strejken er altså andet og mere end en strejke mod reallønsnedgang. Strejken vender sig lige så meget mod følgerne af SASīs udviklingsplaner - med ringere løn- og arbejdsforhold og et større arbejdspres/større nedslidning til følge.

Det er ikke kun kabinepersonalets fremtid, der står på spil, men samtlige ansatte i monopolselskabet SAS vil blive ramt af "strukturændringerne".

Søderberg.