Kursgevinster og opsving

Mens industriproduktionen i USA i marts 1999 var vokset med 2 pct. i sammenligning med det foregående år, faldt den i EU og Japan med 1,2 pct. – i Tyskland tilmed med 3,4 pct.

Det ser ud på samme måde, når det gælder forventningerne til bruttonationalproduktets vækst. (I USA: tydelig vækst; EU: ringe vækst: Japan: fald i BnP)

Den uensartede udvikling afspejles også i andre økonomiske og erhvervsmæssige data.

Afkastet på 10-årige statslån har siden 1997 ligget hen ved 15 pct. højere i USA end i Euro-området. Og siden 1996 har rentesatserne på 3 måneders indlån ligget væsentligt højere end i Euro-området.

Af endnu større betydning er det, at mens det tyske aktieindeks har plasket en anelse frem siden 1998, så ligger det amerikanske Dow Jones-aktieindeks p.t. med 10.500 mere end 30 pct. højere end foregående års niveau.

Fordi de amerikanske aktier lover høje kursgevinster, men også fordi også statslån og kreditter kaster en højere renteydelse af sig end i Euro-området, vender finansoperatørerne sig mod dollaren. Det er forklaringen på euro’ens nuværende svaghed. Siden dens indførelse i januar 1999 er euroen faldet fra 1,18 dollar til omkring 1,03 dollar pr. euro, som følge af en voldsom kapitalafvandring.

"Banker såvel som forsikringsselskaber forstærker låneoptagelsen af euro, for at lægge det til indpumpningen af penge i dollars. De håber både at øge fortjenesten gennem højere amerikanske renteydelser, og desuden på valutakursgevinster i tillæg." (Frankfurter Rundschau 8.6.) – det sidste opnås nemlig, når de igen veksler deres dollars til en euro, der er yderligere faldet.

Lokket af aktiekursstigninger og høje renter er USA for tiden målet for enorme kapitalmængder, som flygter fra verdens kriseområder, fra Sydøstasien, Latinamerika og det af kriser i øst- og sydøsteuropa rystede Europa. Den internationale overskudskapital genererer børskursernes amerikanske opsving.

Da mange amerikanere er engageret i børshandel, profiterer også den private efterspørgsel af kursgevinster.

"Da den stigende efterspørgsel, der har kunnet iagttages i de seneste to år, i vid udstrækning kan føres tilbage til haussen på aktiemarkederne, ville et tilbageslag på børsen have alvorlige konsekvenser. Husholdningerne vil i fremtiden være mere udsatte overfor børsomskiftelser end tidligere, sådan at forbruget i højere grad er blevet afhængigt af aktiemarkedernes kursniveau", var de ord, som Börsen-Zeitung (21.5.1999) brugte til at beskrive den seneste OECD-rapports bedømmelse af USA: "En baisse på aktiemarkedet er en helt sandsynlig hypotese, mener OECD, som åbenbart ikke helt vil udelukke ny turbulens i Latinamerika eller Asien." (Sst.)

For første gang i 50 år har de private husholdninger i USA givet mere ud, end de har tjent hjem. I gennemsnit forekom der ikke længere nogen opsparing; indtil nu har opsparingen ligget højere end den samlede mængde af forbrugslån. I 1998 og første kvartal af 99 er virksomhedernes og de private husholdningers kreditter vokset med 12 pct. eller mere. (WiWo 27.5)

Spekulationskonjunkturen i USA førte til et højere importbehov, hvorved Brasilien, Argentina såvel som sydøstasiatiske lande kunne mildne deres kriser noget med devaluerede valutaer og billigere produkter.

Det amerikanske lokomotiv kan imidlertid ved et fald i aktiekurserne og ved udtrækning af overskudskapital gå hurtigere i stå, end det synes. Syv års højkonjunktur vil indenfor overskuelig tid blive afløst af krise. Så vil faldet i arbejdsløshedstallene, som stadig i dag bliver tilskrevet lavtlønnen, være slut sammen med den forbigående forbedring af statsfinanserne, som i 1998 kunne udvise et overskud. Efter den japanske økonomi i 1990 styrtede ned fra sine kreditfinansierede aktiekursers himmelflugt, vugger de trevent afsted. Det af udenlandsk kapital finansierede opsving i tigerøkonomierne endte med en mavelanding, præcis som det var tilfældet med den udenlandsk ffinaniserede højkonjunktur i Brasilien og Mexico.

USA styrer ligeledes mod en mavelanding, når det på tilstrømningen af udlanddskapital beroende aktieboom slutter. Hvor vil den skuffede karavane af finansspekulanter så vende sig hen? Hvis de, hvad der ikke er usandsynligt, drager til Europa, vil styrkeforholdet mellem Europa og USA – og i særdeleshed mellem Tyskland og USA – forskubbe sig væsentligt.