Spilledillen er over os.

Tipskuponen er på retræte til fordel for lotto, skrabelodder, dusino og hvad ved jeg.

Milliarder af kroner ruller hver uge over kioskdiskene. Ugen efter ruller nogle millioner med stor mediereklame den anden vej.

På arbejdspladsen forhåbningerne. Det er de få, som ikke spiller. Det er promiller ud af den daglige "styrke". Men det hænder, at nogle vinder.

Forleden meldte Niels-Erik ved mødetid:

- Så er der bajere på fredag. Jeg har vundet 4.500 kr. i lotto!

Og vi skulle altså ha´ lov til at smage lidt af sødmen. Vi protesterede da heller ikke. Tværtimod gav vi udtryk for, at det var lige lovligt billigt sluppet. Men han fik da et tillykke med på vejen. Hvad fand.. det handlede trods alt om næsten 2 ugers hyre efter skat. Lige ned i lommen.

Eller hvad?

Snakken begyndte:

Jacob havde gjort sin egen betragtning:

Underforstået: Positionen som lønslave er status quo. Den daglige drøm om at gå til direktørkontoret, fortælle ham sin uforbeholdne mening og smide opsigelsen på bordet, indfries ikke ved hjælp af en million.

Jacob er i midten af tyverne, far til en enkelt, hvilket gi´r et fast månedligt udlæg på 2.000 til vuggestue, og sidder i gæld efter etablering af en almindelig lejlighed i socialt boligbyggeri, samt køb af bil, som er tvunget for at nå fra Nivå til arbejdspladsen. De offentlige går ikke på tværs så tidligt om morgenen.

Faktisk en meget almindelig situation, som alle – med forskellige variationer – nikker genkendende til.

Men der er jo én sikker vinder i lotteriet. Statskassen skyller pengene ned i foret. Når så gevinsterne er udbetalt – som udgør mindre end halvdelen af indskuddene – så suges der én gang til ved hjælp af afgifter. Resten suges af erhvervslivet via ekstraforbruget.

Folketinget har herigennem sikret partierne et sugerør med en effekt, som gør enhver spillegal gul af misundelse. Partitilskuddene er så store, at de til tider har svært ved at bruge alle pengene. Eller det giver deres ungdomsorganisationer mulighed for at investere i store Strandvejsvillaer.

Resten kan så bevilges til diverse humanitære eller andre (eks. nazistiske eller naziinspirede) organisationer. Sportens organisationer får da også en del af kagen. Erhvervslivet er voldsomt tilfredse med beløbene til Team Danmark, der altid giver adgang til reklame.

Tilbage på "pladsen":

Niels-Erik havde alligevel scoret kassen. Vi andre så hen til næste mandag, hvor det selvfølgelig måtte være vores tur. Desværre gik det som det normalt går:

- Det blev heller ikke denne uge.

Det passer alligevel ikke helt. Keld kan hver uge irritere os med, at han igen har vundet:

- Jeg har nemlig sparet de penge, som I har spillet op. Jeg spiller nemlig aldrig.