Stop NATOs 'fred'

Hundredtusinder, for ikke at sige millioner, af krigsmodstandere gik på gaderne i NATO-landene under parolen Stop NATOs krig! Nu er bombardementerne ophørt, og en fred, der er krigens forlængelse, har lagt sig over Kosova, Serbien og Balkan. ’Freden’ har fået den blåstempling fra FNs sikkerhedsråd, som den opportunistiske del af fredsbevægelsen stillede som sit hovedkrav – med tilbagevirkende kraft, så at sige. Det betyder at NATOs besættelse af Kosova, dets omdannelse til et protektorat, har fået international ’legitimitet’.

Det ændrer ikke ved fakta. En aggressionskrig er blevet forvandlet til en imperialistisk fred. Resultat af krigen er et etnisk rent Kosova, hvor de albanske flygtninger vender hjem, mens det serbiske mindretal i titusindvis er flygtet sammen med de bortdragende jugoslaviske hærstyrker. Albanerne vender hjem til et nedbrændt Kosova, fuldt af lig fra etniske udrensninger og NATO-bombardementer. Og serberne drager til et sønderbombet, krigshærget og etnisk rent Serbien, hvor 2 millioner er blevet arbejdsløse som følge af bombningerne. Den kriminelle krigs ødelæggelser vil tynge albanere og serbere – de almindelige albanere og serbere – og alle Balkan-folkene i årtier fremover. Enorme økonomiske byrder vil blive lagt på dem i forbindelse med en genopbygning. De menneskelige og materielle tabstal er ved at blive fastslået: de er gigantiske.

NATO har bidt sig fast i et Kosova, der endnu engang er blevet tildelt Serbien, og agter ikke at flytte sig derfra i de næste mange år. De politiske kræfter i Albanien og Kosova, som allierede sig med NATO, støtter sig på en besættelsesmagt, mens det albanske folk både i det tidligere socialistiske Albanien og i Kosova uundgåeligt med tiden vil vende sig imod denne situation og slås for at smide de ny okkupanter på porten. Foreløbig har UCK accepteret at lade sig afvæbne. Den vil sandsynligvis blive omdannet til en NATO-kontrolleret milits. Men albanerne har stadig ikke fået det, de kæmpede for: selvbestemmelsesret. Og en folkeafstemning om Kosovas fremtid – som er den eneste fredelige og legitime måde til afklaring af dette centrale spørgsmål – afvises stadig af imperialistmagterne, Rusland og FNs sikkerhedsråd.

NATO har sat sig solidt til rette i hele Balkan-regionen, og har ikke i sinde at flytte sig igen. Nu forlanger USA Milosevic’ afgang og forbereder i fuld offentlighed en pro-amerikansk og provestlig marionetregering. Det serbiske folk, som har set deres land blive ødelagt af Milosevic’ chauvinistiske politik og imperialistmagternes røvertogter, vil være i samme situation som det albanske: det må rejse sig mod imperialismen og de reaktionære magthavere, hvadenten regeringschefen hedder Milosevic’ eller har et navn, som står højere i kurs i Washington og Bruxelles.

De russiske tropper ankom først i et prestigekapløb med NATO til Prishtina. Ruslands rolle i hele krigen har været yderst blakket. Rusland sikrede i sidste ende FNs blåstempling af det kriminelle og folkeretsstridige krigseventyr. Endnu er den russiske militære rolle ikke forhandlet på plads. Reelt set kommer russerne under NATOs kontrol og kommando. Clintons USA og Jeltsins Rusland lavede studehandeler hele vejen igennem. Nu har Rusland på det netop afsluttede G8-topmøde fået nye løfter om hjælp til sin kriseramte økonomi,. På samme topmøde traf disse imperialistmagter i øvrigt en stærkt medierost beslutning: at eftergive en del af u-landenes gæld. Nemlig lige præcis den del, de i alle tilfælde kunne skyde en hvid pind efter.

De imperialistiske alliancer og korridoraftaler har deres pris – og røverne deler i porten efter styrkeforhold.

Fremover vil det hedde: Stop NATOs fred! Eller rettere sagt: Stop stormagtdiktaterne!

NATO skal ud af Balkan. De danske soldater skal ikke derned. Og Kosova skal have lov til at afgøre sin egen fremtid.

Kosova-krigen vil blive brugt som model for fremtidig imperialistisk aggression. Det hersker der ingen tvivl om. Også derfor er det vigtigt at forsætte kampen mod NATOs ’fred’ og diktat på Balkan.

Redaktionen d. 21. juli 1999