Så er der Unionsløn

Topforhandlerne i Danmarks Lærerforening fik et ja gennemtvunget ved omafstemningen til deres overenskomst forræderi. Tricket med at flytte en konflikt til skolernes sommerferie fik omkring 3.000 lærere til ikke at stemme, så var et nødtvunget ja en realitet. Arbejdsgivernes overenstkomst-ramme, mere individuel løn og fleksibel arbejdstid, 3-årige overenskomster blev overholdt.

Fælles lavere EU-løn, fælles lavere korte dagpengesatser, mere fleksibel arbejdstid, nedharmonisering af de sociale ydelser. Listen over ulykker er lang, når resultaterne af EU-topmødet d. 3.- 4. juni gøres op.

Den såkaldte "beskæftigelsespagt" fra det tyske formandsskab i EU som EU-topmødet tilsluttede sig, fastsætter nemlig ikke alene, hvor meget lønnen må stige i de enkelte lande, men også at lønningerne i EU skal harmoniseres nedad.

Hvad har de to ting med hinanden at gøre ? Overenskomstforræderiet overfor de offentlige ansatte og fælles EU-løn.

At fælles rammer for lønstigninger allerede inden EU-topmødet er en realitet, der fungere i praksis, viser de to sidste overenskomstforhandlinger på det private og offentlige arbejdsmarked tydeligt. Når EU-kommissionen og EU Central Bank siger, lønnen ikke må stige mere end den fastsatte ramme, så stiger den ikke mere. Det sørger regeringen, DA og fagtoppen for.

Derfor klinger det hult, når LO-formanden Hans Jensens i den forbindelse udtaler : " man kan da godt sidde ved et skrivebord i Bruxelles og diskutere, hvad lønudviklingen skal være. Men det foregår altså på arbejdspladserne."

Lønpolitikken skal fremover fastsættes gennem EU trepartsforhandlinger. Et forum bestående af Den Europæiske Centralbank, af Eurolandenes økonomi-, finans-, social- og arbejdsministre, samt af de organisationer EU-komisionen har udnævnt til arbejdsmarkedet parter. Det vil bl.a. sige LO og FTF gennem det eurovitiske EFS.

Beslutningerne skal ikke kun være gældende for de lande der er med i ØMU’en, men også i Danmark, Sverige, Storbritannien og Grækenland.

For at sikre en fælles EU-løn kan blive effektiv, foreslog det tyske formandsskab desuden en harmonisering af både skattesystem og landenes sociale ordninger. Med det helt klart udtrykte formål, at det skal gøres billigere for arbejdsgiverne at købe arbejdere, ikke mindst de lavest uddannede.

Forud for topmødet blev disse ting diskuteret på et Econfin-møde mellem EUs finansministre.

Den socialdemokratiske regering har forud for EU-parlamentsvalget været påfaldende tavs om disse ting. De har nemlig altid benægtet, at en harmonisering af skatte, social og arbejdsmarkedspolitikken ville blive konsekvensen af ØMU’en og Unionsopbygningen.

Dansk Arbejdsgiverforening(DA) er dybt tilfreds med udsigten til, at der for alvor kommer skub i udviklingen af en fælles EU-lønpolitik med EU-topmødet i Køln.

Fælles finanspolitik i EU og Euro’en må understøttes af små lønninger, lyder det fra DA. Hvis nogen skulle være i tvivl.

De danske arbejdere får nemlig al for høj løn efter DAs og EU-kommissionens mening. En undersøgelse, bekvemt offentliggjort dagen før EU-regeringernes topmøde, viste at Danmark var det næst dyreste land for arbejdsgiverne at have ansatte i. I Portugal kan arbejdsgiverne få en arbejder til lidt over en fjerdedel af prisen for en dansk arbejder. Det "dyre" Danmark, trækker den gennemsnitlige pris for en arbejder i EURO-land alt for højt op. Det svækker EU overfor USA, der kan købe arbejdere til under EUs gennemsnitspris. Monopolernes EU er ikke i tvivl.