Sociale problemer bag indvandrervold

Et af de boligkvarterer, der normalt forbindes med en meget stor andel af indvandrere, med sociale problemer og med vold, er Vollsmose - et betonboligbyggeri i den nordvestlige del af Odense, hvor der bor godt 3000 familier.

Der er tale om socialt boligbyggeri til en forholdsvis høj husleje, og mange af beboerne er anvist til at bo der af Odense Kommune. Andelen af socialt hårdt belastede folk, af indvandrerfamilier, enlige mødre, folk uden arbejde, narkomaner og andre med sociale og økonomiske problemer er høj. Det er et af byens sorte kvarterer, og problemerne er voksende, da de såkaldt velfungerende familier flytter bort fra området.

En udvikling, der ikke har kunnet bremses af de mange gode initiativer, som beboerforeninger med videre har taget for at gøre Vollsmose bedre/mere tillokkende at bo i. Den økonomiske situation har ikke ændret sig til det bedre. Snarere tværtimod.

Det er ikke lykkes at stoppe ghettoiseringen af Vollsmose. Det hænger sammen med, at der ikke er ført nogen bevidst politik for integration af indvandrere i Odense Kommune. Indsatsen for at hindre forsumpningen af Vollsmose og ophobning af folk med svære økonomiske og sociale problemer har man i årevis set gennem fingrene med trods adskillige advarsler.

En af følgevirkningerne har været øget vold og kriminalitet og herunder opståen af indvandrerbander med unge helt ned til 10-12-årsalderen. En udvikling, der yderligere har skubbet på fraflytningen af "normale" familier, hvor forældrene har fast lønnet arbejde. Indvandrerfamilier som danske familier.

Senest er bydelen på ny kommet i offentlighedens søgelys, da det for nyligt var meget tæt på, at der opstod en større konfrontation - et kæmpeslagsmål - mellem politiet og godt 200 unge indvandrere. En mindre episode mellem en tyrkisk og en irakisk-kurdisk familie havde nær fået hadet mellem de unge indvandrere i Vollsmose og politiet til at bryde ud i lys lue.

Ifølge dagspressen havde et par kurdiske mænd et par dage inden overfaldet og slået på en tyrkisk kvinde i en af de 6 betonparker, Bøgeparken, som Vollsmose er opdelt i. Det skulle hævnes, mente kvindens familie, så et par dage senere troppede en gruppe tyrkiske mænd op på parkeringspladsen i Vollsmose og gik til angreb på kurderne, da de om aftenen ved halvnitiden vendte hjem.

Slagsmålet udviklede sig, slagsbrødrene anvendte både køller og sten, og beboerne tilkaldte politiet. 3 politibiler dukkede op for at stoppe urolighederne. Da politifolkene trådte ud af bilerne, stoppede det igangværende slagsmål. De tilstedeværende indvandrere vendte sig mod politiets indblanding - og i løbet af kort tid samledes over 200 unge indvandrere.

De omringede politifolkene, der måtte tilkalde forstærkning. 30-40 politifolk flere troppede op, men det dæmpede ikke gemytterne. Stemningen var på kogepunktet, og kun en indgriben fra IHFAD, en fædrergruppe i Vollsmose, forhindrede at situationen gik amok.

IHFAD fik overtalt politiet til at holde sig i skindet, mens de forhandlede med de unge indvandrere, og formåede at få dæmpet de unge.

Der er opbygget et had blandt de unge indvandrere i Vollsmose og de danske myndigheder/politiet, og hvis alvorlige konfrontationer skal undgås i fremtiden, så er man nødt til at gøre noget effektivt ved de sociale problemer i området.

Ikke mindst ved arbejdsløsheden, sådan som en rapport fra Nørrebro, hvor andelen af indvandrere også er høj, netop har slået fast. Det er nødvendigt at sikre de unge indvandrere og de unge arbejdsløse i al almindelighed en fremtid i dagens Danmark.

Den tårnhøje arbejdsløshed blandt de unge indvandrere er medvirkende til, at de føler sig udstødt af det danske samfund. Håbløsheden og frustrationer skaber et had til de danske myndigheder, der som eksemplet Vollsmose viser hurtigt kan føre til kaotiske tilstande med masseslagsmål mellem politiet eller grupperinger af danskere og unge indvandrere.