UNGDOM IKRIG

NATO og deres lakajer i den danske regering fortsætter deres krigshysteri - de vil have flere og flere bomber, våben og soldater.

Flere bomber mod Serbiens og Kosovas folk, bomber der koster flere civile livet, yderligere ødelægger infrastrukturen og koster milliarder af kroner, der ryger lige ned i lommerne på våbenfabrikanterne.

Flere våben til NATO-styrkerne i området, våben der sikrer NATOs overherredømme i hele regionen, våben vendt imod folkene på Balkan, våben betalt af NATO-landenes folk.

Flere soldater til besættelsen af Kosova og resten af Balkan. Unge kvinder og mænd der med livet som indsats lulles i søvn af NATOs krigspropaganda, af tomme ord om en "humanitær indsats" og "den nye Hitler". Unge mænd og kvinder der skal forsvare kapitalens interesser på Balkan hvor mange liv det så end skal koste.

I takt med at NATO-angrebenes antal og styrke øges må det samme ske for den organiserede krigsmodstand! Og gerne i et endnu højere tempo. Et af de områder hvor den organiserede krigsmodstand virkelig halter bagefter, er blandt ungdommen. Især i København er krigsmodstanden meget lidt præget af ungdommen.

Det er de unge, der skal kæmpe mod Kosovas og Serbiens folk. Det er de unge, der skal dø for storkapitalen. Blandt andet derfor er en organiseret modstand blandt ungdommen en meget vigtig opgave, ikke bare for DKU, men for alle progressive ungdomsorganisationer. Det er ikke nogen umulig opgave. På trods af krigspropagandaen er modstanden mod NATOs aktioner meget udbredt blandt unge, og dag for dag, bombe for bombe, vokser modstanden. Det drejer sig ikke "bare" om at trække flere unge til de eksisterende arrangementer, men også om at få udviklet mere militante aktionsmetoder og propaganda.

MEN!!! Det er meget vigtigt at forklare - også i den eksisterende antikrigsbevægelse, at med en "fredsaftale" og et stop for bombningerne stopper hverken krig eller krigsmodstand. Der vil være krig på Balkan til den dag folkene selv får lov at bestemme deres fremtid. Bosnien står som et indlysende eksempel på at stormagtsdiktater intet hjælper. Træk "fredsstyrken" ud af Bosnien, og der er krig igen indenfor et halvt år! Og at det er FN-tropper ændrer intet, for det er diktater der tager udgangspunkt i stormagtsinteresser, ikke i folkenes interesser. Imperialismen har med sine umenneskelige metoder kastet en hel region ud i en ustabilitet, der nødvendigvis vil føre til død og ødelæggelse, hvis ikke der lyttes til de, der bor der. Men det er heller ikke nok. Ikke før NATOs og FNs tropper er væk fra Balkan bliver der fred. I praksis er de fleste lande på Balkan i øjeblikket besat af FN eller NATO, og deres tropper er næppe på vej ud af området.

Mellem 350 og 1.000 MILLIARDER kr. (1000000000000!) vil genopbygningen af Kosova og Serbien koste. Hvem der skal betale vides ikke endnu, men Kosovarerne og Serberne skal nok komme af med deres broderpart. Men op mod 1.000 mia. er de næppe istand til at betale selv. Så er det jo interessant hvor de penge skal komme fra, og med stor sandsynlighed bliver det jo nok fra bl.a. Danmarks befolkning. Ikke nok med at vi skal betale våbenindustriens kæmpeprofitter, vi skal også være med til at finansiere oprydningen! Og det i en tid hvor angrebene netop på de unges rettigheder har været meget aggressive. Det gælder lige fra uddannelsessektoren som jo skæres gang på gang, til alle former for social sikkerhed.

Det er også vigtigt at krigsmodstanden ikke isoleret retter sig mod USA-imperialismen. Vel er NATO og delvist FN skødehund for guds eget land, men den eneste årsag til at Danmark ikke har flere kampfly og tropper på Balkan i dag, er at vi simpelthen ikke har så stor en hær. Det er tvivlsomt om Tony Blair og Bill Clinton kan slå vores egen Poul Nyrup og Niels Helveg i krigsliderlighed?!

Burde regeringen og Folketinget ikke blive stillet til ansvar for de krigsforbrydelser de har valgt ikke bare at sponsorere, men at lade Danmark deltage aktivt i.

Hykleriet når nye højder, når det kommer til diskussionen om en EU-hær. Det må siges at være et spørgsmål af interesse for Danmarks unge om de skal dø for EU, og de danske politikere kan ikke længere påstå at der ikke er planer om et fælles EU-militær. De unge krigsmodstandere er nødt til at afsløre den groteske krigsophidselse fra for eksempel de unge socialdemokrater i DSU.

Det meget berømte "forsvars"forlig som vores fredselskende regering og folketing med socialdemokraterne i spidsen har produceret, har på overfladen store besparelser - ja der bliver jo fyret en hel del mennesker. Men dykker man ned under overfladen, rummer det dystre fremtidsperspektiver for den danske ungdom. Langt størstedelen af de "sparede" penge går til nyt udstyr, bl.a. til den internationale brigade (DIB), for efter at have "revurderet" Danmarks situation og stilling internationalt, har de kloge hoveder fundet ud af, at det der er brug for, ikke længere er et forsvar af landet.

Nu er tiden kommet hvor Danmark skal deltage i "konfliktløsning" gennem "fredsskabende" operationer overalt i verden, (for resten helst i EU-regi), og i krigsterminologi betyder det, at Danmarks hær skal omstilles fra hovedsageligt at have forsvarsopgaver, til en decideret angrebshær med helikoptere og professionelle specialtropper som nogle af de centrale elementer. Man kan ikke lade være med at se en rent professionel dansk hær, som en mulig fortsættelse på den udvikling. Jamen, er det ikke meget godt? Nej! En imperialistisk hær er altid en skræmmende fjende af folket. Men en imperialistisk hær af professionelle er dog langt mere skræmmende end en imperialistisk hær hvor tvangsudskrevne faktisk udgør en så stor del. Og man skal ikke undervurdere betydningen af den våbentræning som en stor del af de unge danske mænd er blevet påtvunget. Der kan komme et tidspunkt hvor Danmarks arbejderklasse tvinges til at gribe til våben for at forsvare sine rettigheder.