Valget i Sydafrika

Det andet såkaldt frie valg i Den Sydafrikanske Republiks historie blev en gentagelse af ANC-sejren fra for 5 år siden. I skrivende stund ser det ud til, at ANC har gode chancer for at få 2/3 flertal i parlamentet i Cape Town.

Mange kommentatorer har udlagt opinionsundersøgelserne før valget og det pæne valgresultat som et udtryk for stor tilfredshed med de første 5 år med sort flertalsstyre under ANC.

På samme måde er der herhjemme og i Sydafrika skrevet og talt meget i medierne om de magiske 2/3 flertal, som kan give ANC mulighed for at forandre den nuværende forfatning, der blev til i overgangssituationen mellem apartheid og sort flertalsstyre.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er ikke af den opfattelse, at valgresultatet er et udtryk for tilfredshed blandt det store flertals af befolkningen. Tværtimod er der en udbredt og voksende utilfredshed med manglen på resultater i de forløbne 5 år.

Det er rigtigt, at der vitterlig er skabt enkelte forbedringer for dele af den fattige sorte befolkning:

- Der er kommet elektricitet ud til flere landområder, men eftersom varen er dyr og leverandøren gerne vil tjene store penge, så kan mange fattige ikke kobles på nettet, førend de får flere penge mellem hænderne.

- Flere sorte børn er kommet i skole, men de samlede budgetter for det offentlige skolevæsen er så lave, at der i de fattige landdistrikter ofte er op til 100 elever i hver klasse, men til gengæld ingen lærebøger, elektricitet eller kvalificerede lærerkræfter. - Der er kommet rent vand til flere områder, hvilket klart er en forbedring for befolkningen i de pågældende områder.

- Der er bygget flere hundrede tusinde huse til de fattige og hjemløse. Problemet er bare, at der er for få huse, at de er utroligt små, og at de ligger med 10 meters mellemrum på de allermest ufrugtbare jordlodder. Alt i alt er der tale om meget få og meget sparsomme resultater af 5 års sort ledelse af Sydafrika. De store resultater ligger helt andre steder, og de handler om international samhandel og extremt dårlige løn- og arbejdsforhold på hjemmefronten. Det har forgyldt over -klassen i endnu højere grad end under apartheid, samtidig med at toppen af ANC med venner og familie virkelig har skummet fløden.

Alle kan se det, alle ved det, og hos det store flertal af fattige sorte er skuffelsen og frustrationen stor. Mange er vrede, men endnu flere resignerer, trækker på skuldrene og affinder sig med situationen, ligesom de gjorde under apartheid. Hvorfor får ANC så det flotte valgresultat?

Der er flere grunde, men nogle af de vigtigste kunne være:

- Der er ikke reelle alternativer.

- "Vi må hellere stemme på ANC for at undgå, at de hvide kommer tilbage."

- ANC er så altdominerende på den politiske scene, at du er nødt til at støtte det, hvis du gør dig håb om at forbedre din situation. Det gælder fra det mindste lokalråd og lige op til regeringsbygningerne.

Hvad angår spekulationerne omkring ANC´s muligheder for at ændre forfatningen med 2/3 af pladserne i parlamentet, så har jeg uhyre svært ved at se, hvilke forbedringer det skulle medføre for den sorte befolkning.

Herhjemme ville vel ingen progressiv med blot en smule viden om de politiske forhold i Danmark blive specielt begejstret ved tanken om, at partiet Venstre skulle få stemmer nok i Folketinget til at gennemføre en grundlovsændring.

Ikke desto mindre er det den begejstring, der lægges for dagen, når talen falder på Sydafrika og ANC. En del mennesker synes at have glemt, at ANC indenfor de sidste 5 år har ændret politiske signaler, så det klodser! Det politiske program af i dag er nyliberalt og ret så strømlinet. Man reklamerer ikke meget i medierne med den del af den politiske linje, der minder om Uffe Ellemann. Talen falder langt oftere på, hvordan man kan forbedre forholdene for det fattige flertal, men der er ingen tvivl om, at i direktionslokalerne, hvor der tidligere kun var adgang for hvide, tales der åbent og ærligt om nyliberalismens fortræffeligheder.

Det er sørgeligt, men sandt: De fattige sydafrikaneres vej ud af fattigdommen er deprimerende lang og går under ingen omstændigheder via det nyliberale ANC.