Kommunale
håndfæstninger undervejs

Startskuddet til udarbejdelsen af de kommunale og amtslige nedskæringsbudgetter for det første år i det nye årtusind lød i selvsamme øjeblik, som forhandlingerne om det kommende års økonomiske aftaler mellem den socialdemokratisk ledede regering med finansminister Mogens Lykketoft i front og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen begyndte.

Regeringen Nyrups udspil til en ny økonomisk aftale (læs: håndfæstning) var ikke til at tage fejl af. Nedskæringspolitikken skal fortsættes. Kommunerne og amterne skal også det kommende år bastes og bindes til yderligere at forringe den sociale service, herunder i form af udlicitering/privatisering af offentligt arbejde.

Også år 2000 sættes der snærende bånd for kommunernes og amternes økonomiske muligheder. For det såkaldte kommunale selvstyre. De kommunale udgifter må ikke stige med mere end 1 pct. Eller i realiteten kun 0,6 pct., da de 0,4 pct. allerede er brugt i år på grund af kommunernes og amternes overskridelser af rammerne fra sidste års håndfæstninger.

Den minimale økonomiske ramme for udgiftsstigningerne næste år skal og vil tvinge kommuner og amter til at skære ned på den offentlige service - på sygehusene, hjælpen til ældre og handicappede, børnepasningen, folkeskolerne, bybusdriften, kulturen mv.

Den minimale økonomiske ramme har intet at gøre med de faktiske udgiftsstigninger indenfor den kommunale og amtslige sektor. Der er ikke tale om at bevilge de nødvendige økonomiske midler til kommunerne og amterne, så de kan opretholde det nuværende serviceniveau. For da slet ikke at tale om at forbedre det.

Det kommunale selvstyre består i dag i, at kommuner og amter har fået frihed til at eksperimentere med udlicitering af offentlige opgaver, til at gennemføre forsøg med privatisering af hjemmehjælp, til at finde alternative veje til at "løse" sociale opgaver på, som kan koste det offentlige færre penge, med videre…

Det sørger den siddende regering effektivt for. Kommunerne og amterne får straffen at smage næste gang, hvis de ikke opfylder de indgåede økonomiske aftaler/håndfæstninger med staten/regeringen. Som udspillet til dette års forhandlinger vidner om.

Håndfæstningerne sætter på den ene side tommeskruerne på kommunerne og amterne, der tvinges til at gennemføre kyniske sociale nedskæringer og privatisering/udlicitering af offentligt arbejde. At udføre det beskidte rakkerarbejde med at tilpasse de sociale forhold til EU.

På den anden side fralægger regeringen sig med håndfæstningerne ansvaret for konsekvenserne af den førte, arbejderfjendske politik.

Ansvaret for de påtvungne sociale nedskæringer kastes over på kommuner og amter, mens regering og Folketing vasker hænder og udarbejder fine handlingsplaner om dette og hint: om børnepasning, pleje af ældre, folkeskolen, afskaffelse af ventelister til sygehuse m.m. Opfyldes handlingsplanerne ikke, så er det ikke deres skyld. Det er kommunerne og amterne, der har ansvaret for, at opgaverne løses på en forsvarlig måde.

At bevillingerne til de pålagte opgaver ikke følger trop med "handlingsplanerne", men halter stadigt længere bagud, det lukker man helt og aldeles øjnene for.

Omvendt forsøger kommunerne at fralægge sig ansvaret for de beslutninger om forringet offentligt service, der år efter år vedtages i forbindelse med de kommunale/amtslige budgetforligene i oktober måned. De økonomiske rammer tvinger os til at holde igen. Vi gør det, så godt vi kan, men pengene er begrænsede, lyder det.

Men det er imidlertid ikke nogen frikendelse for at svinge sparekniven. Hvis de socialdemokratiske kommuner, som der er flest af, ville en anden politik end den socialdemokratisk ledede regering, så ville de starte et oprør mod de økonomiske aftaler med regeringen. Mod håndfæstningerne.

Det er der ingen udsigt til.

Oprøret er ikke på vej. Derimod arbejder kommunerne og amterne pligttro og med stor energi for at opfylde regeringens fastsatte rammer. Det skal vi nok få opleve på ny i løbet af sommeren, hvor de kommunale og amtslige embedsmænd vil udarbejde forslag til nye nedskæringsbudgetter, der pænt holder sig indenfor de af regeringen fastsatte rammer.

Kommunerne og amterne spræller dog lidt i tovene. Der er en vis utilfredshed med den økonomiske spændetrøje, som staten/regeringen pålægger dem, med stadig nye opgaver med færre midler stillet til rådighed.

Deres oprørstrang mod regeringen lider imidlertid af stærke begrænsninger. Det socialdemokratiske flertal af borgmestre i Kommunernes Landsforening og Venstre-borgmestrene i Amtsrådsforeningen er ikke uenige i, at de sociale udgifter skal presses i bund. De er grundlæggende enige i den politik, der føres fra Christiansborg.

Svaret på regeringens udspil har ikke været en afvisning af regeringens rammer. Det har tværtimod været at foreslå at lade børnefamilierne betale gildet i form af højere daginstitutionspriser. Forslaget lød i første omgang på at hæve grænsen for forældrebetalingen op over de 30 pct., der gælder i dag, og derpå mere specifikt at indføre taxameter-princippet. Jo længere tid, dit barn er i daginstitution, jo mere skal du betale for at få dit barn passet.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) bliver mange børn passet på overtid, dvs. over 37 timer i ugen i daginstitution, uden det koster forældrene ekstra. Nogle børn i mer end 50 timer i ugen. Efter kommunernes mening er der tale om børn af karriere- og pendler-forældre, der bør betale en højere institutionstakst. Folk, der skulle have råd til at betale for den gratis pasning og som burde prioritere deres børn højere.

Gået nærmere efter i sømmene viser forslaget sig at være dybt asocial. Det vil især ramme de socialt svagest stillede grupper, som f. eks. enlige mødre, småbørnsforældre og indvandrerfamilier. Det er i høj grad de familier, der har deres børn længst tid i daginstitution, oplyser "ventelisteudvalget", der består af repræsentanter for forældreorganisationen FOLA, de pædagogiske fagforeninger, PMF og BUPL, Forbundet af Offentligt Ansattes pædagogiske sektor, DUI-Leg og Virke og Landsforeningen af frie børnehaver og fritidshjem.

Ventelisteudvalget har derfor taget skarp afstand fra ideerne om at indføre en taxameter-ordning på børnepasning, da forslaget klart vender den tungeste ende nedad.

Det betyder langt fra, at forslaget er taget af bordet. Kommunerne ser det som en mulighed for at få ekstra kroner i kassen, så nedskæringerne på andre følsomme områder som ældrehjælpen måske kan blive knap så drastiske i denne omgang. De kommunale nedskæringer har på en lang række områder for længst nået smertegrænsen

Forhandlingerne om de nye økonomiske rammer for amter og kommuner, håndfæstningerne, er ikke afsluttet endnu.

Resultatet er dog givet. Håndfæstningerne vil resultere i mere udlicitering/privatisering af offentligt arbejde og fortsat undergravning af resterne af den sociale velfærd. Kommunerne og amterne er ved at tage arbejdstøjet på. Udarbejdelsen af de kommunale og amtslige budgetter for det første år i det nye årtusind er ved at gå i gang for alvor.

I Odense Kommune, hvis borgmester desuden er formand for Kommunernes Landsforening, har de kommunale embedsmænd fået besked om at udarbejde det såkaldte tekniske budgetforslag, der skal danne udgangspunkt for efterårets budgetsforhandlinger.

Kommunens embedsmænd har fået besked om, som sædvanligt, at udarbejde et katalog af forslag til nedskæringer efter grønthøsterprincippet. Et digert værk med besparelser på mindst 1 pct. indenfor samtlige budgetposter. Forslag til nye nedskæringer, som de kommunale politikere så kan vælge og vrage imellem, når det endelige budget for år 2000 skal vedtages endeligt.

Om nedskæringerne i sidste ende vedtages ud fra grønthøster-metoden, eller eksempelvis børnefamilierne, som foreslået af Kommunernes Landsforening, specielt udses som ofre i denne omgang. Det er endnu uvist.