Fagopposition hvorhen?

Et nyt tillidsmands for storkøbenhavnske tillidsfolk og fagforeningsansatte blev dannet d.18. maj. En historisk dato for den københavnske arbejderklasse, hvor københavns politi trak pistolerne og skød med skarpt mod en demonstration ved EU-omafstemningen i 1993 på Skt. Hans Torv.

Der er i høj grad brug for tværfaglige forummer, hvor de fælles problemer kan diskuteres og som kan give signal til fælles handling på trods af fagpampernes forræderiske klassesamarbejdslinie og ustandselige forsøg på at knægte og isolere arbejderklassens kampe og krav. Det viser det seneste års to overenskomstkampe kun alt for tydeligt.

Hvorvidt dette netværk vil udvikle sig til at få den ønskede betydning og effekt vil afhænge af om det bliver istand til at bryde med den herskende klassesamarbejdspolitik, i de situationer hvor det gælder.

Sidste forårs tillidsmandsmøde i Nørrebrohallen under de privatansattes storkonflikt endte i en forsmædeligt sejr til den såkaldte venstre-socialdemokratiske opposition. Ingen kamp for at fastholde arbejdspladserne krav, ingen mobilisering mod regeringens indgreb i storkonflikten. Det samme gentog sig i efteråret omkring den socialdemokratiske regerings angreb på de arbejdsløse og efterlønnen. Med en telefonafstemning som kampskridt latterliggjorde man arbejderklassens vrede og modstand og forhindrede, at den blev rettet mod regeringen og fagbevægelsens top.

Samme scenarie har udspillet sig dette forår omkring de offentlige ansattes overenskomst.

Tillidsmandnetværket vedtog en støtteudtalelse til sygeplejeskernes aktuelle ok-strejke. Men initiativtagerne sikrede desværre at muligheden for at sætte fælles handling bag en afvisning af det regeringsindgreb, der ikke overraskende kom kun 3 dage senere, blev forpasset. Det blev reduceret til " vi vil følge sygeplejerskerne opfordring i tilfælde af regeringsindgreb".

I en situation hvor det er indlysende, at regeringsindgreb og knægtelse af den fri strejkeret, ikke bare er et "sygeplejeske-problem", men et angreb på den samlede arbejderklasse, burde der have lydt en opfordringtil de københavnske arbejdspladser omat deltage på demonstrationen på Christiansborg Slotsplads d. 21. maj mod regeringens indgreb. Det undgik forfatteren til udtalelsen, Jan Mathiesen, ved at forsøge at placere ansvaret for fælles aktion og handling hos sygeplejeskerne. Jamen de sagde jo ikke noget, så hvad skulle vi gøre?

"Sygeplejerskerne skal bare henvende sig, så står vores løfte med magt" udtaler Jan Mathiesen (DKP/ML), ansat i RBF og åbenbart talsmand for kontaktgruppen i det storkøbenhavnske tillidsmandsnetværk, samme dag som regeringen greb ind i en overenskomstkonflikt. Selvom det umiskendeligt minder om et svagt ekko fra en vis tidligere højtråbende sømandsboss "bare kom til mig piger, så skal farmand her nok ordne det" betegner Jan Mathiesen hans egen indsats som "led i fagbevægelsen protest mod regeringsindgrebet". Hvilken protest ?

Tillidsmandsnetværket besluttede, at der skal tages initiativ til en OK-konference i september i Nørrebrohallen i København for at forberede OK-2000.

Hvilket rejste en diskussion om de fælles hovedkrav – den 6. ferieuge eller nedsat fast ugentlig arbejdstid. Hovedangrebspunktet for såvel private som offentlige arbejdsgivere er indførelsen af den fleksible arbejdstid, som flere feriedage ikke rokker ved, hvilket blev påpeget af en del af de tilstedeværende på mødet.

Der blev på mødet nedsat en koordinerede gruppe til fremtidige møder og aktiviteter.