Hvad skal danske tropper i Kosova?

Meget tyder på, at også danskerne er begyndt at gennemskue løgnene i den officielle skønmalende retorik fra NATO-regeringernes og alliancens side. Den lovede ’hurtige løsning’ og afslutning på krigen er udeblevet. Nu tales der om, at NATOs militæroperation kommer til at vare måneder eller halve år. Det er alliancens ’optimister’. . .

Et af bombardementernes såkaldte militære mål har været de jugoslaviske Tv-stationer og kommunikationslinjer. På et tidspunkt krævede alliancen tilmed, at de jugoslaviske medier skulle sende de vestlige propagandaudsendelser for at blive ’skånet’. Ønsket var og er en fuldstændig kontrol med alle informationer om krigen og dens gang, herunder ikke mindst at undgå billeder af de omfattende civile ødelæggelser, forårsaget af bomberne.

Det er imidlertid ikke lykkedes at få skabt en situation som under Golfkrigen i årtiets begyndelse, hvor krigen (i medierne) foregik nærmest rent og klinisk, uden mennesker og uden ofre.

Ikke bare billeder af fordrevne og opskræmte albanere, men også civile serbiske ofre, gør indtryk på i de imperialistiske lande - selvom de vestlige fjernseere nænsomt skånes for de serbiske lidelser. Det har været umuligt at opretholde myten om en krig uden civile ofre, en krig rettet mod ’militæranlæg’ og ’infrastruktur’. Disse viser sig at være broer, hospitaler, fabrikker, boligkvarterer, og tilmed udenlandske ambassader i massevis.

NATOs aktion var ikke ’hurtig’ og den var ikke ’præcis’. Og den har ikke ’hjulpet’. Flere og flere er begyndt at tale om fiasko, om en ’fejlslagen operation’ . . .

Eftertankens tid er begyndt. Den massive krigsophidsende propaganda bider ikke længere så hårdt, efterhånden som ugerne og månederne går. Et omsving i opinionen for at stoppe NATOs krig begynder at kunne spores. Det ses blandt andet af en opinionsundersøgelse i slutningen af maj, som viser, at et flertal af danskerne nu er imod luftkrigens udvidelse til en landkrig. Tidligere målinger havde angivet et solidt flertal herfor.

Tvivlen om, hvad det nytter, er ved at få fat. I lande som Grækenland og Italien, hvor befolkningerne massivt har protesteret mod NATOs aggression, er regeringerne begyndt at foreslå bombestop inden forhandlinger. Revnerne i alliancen bliver stadig tydeligere. Det er ikke mindst de små lande, der bliver mere tøvende, mens de store som USA og England fastholder en ’benhård’ kurs.

Netop på dette tidspunkt kommer den danske statsministers udmelding om, at ’Danske tropper skal til Kosova’. Med USA i spidsen tager NATO fortsat skridt til forberedelse af en landkrig ved at udvide antallet af soldater og baser i tilstødende lande.

Men Nyrup tænker fremad:

- Jeg har (til NATO) sagt på Danmarks vegne, at vi er parat til at tage vores del af ansvaret. Og ja, vi skal indstille os på, at danske soldater skal være tilstede i området i den tid, det tager. Vi skal være der så længe, mindretallene har brug for, at vi er der. Vi skal være der så længe, der er tvivl om, at demokratiet er sikret.

Og han tilføjer: - Vi kommer til at være der i mange år. (Jyllands-Posten 23.5)

Nyrup (og NATO) er i gang med at forberede ’løsningen’: Kosovas omdannelse til et protektorat, ’i første omgang’ under en NATO-styrkes besættelse.

Altså indrykning med landtropper – med eller uden serbisk accept. Ifølge Nyrup er ’alle i NATO’ enige om, at det ikke er nu, der skal gås ind med landtropper:

- Men alle ser for sig, at der kommer en dag, hvor det skal ske. Ikke nu, for det vil være at sætte soldaternes og de civiles liv på spil. Vi går først ind, når flybombningerne har gjort sit. (Sst.)

Hvad skal danske tropper i Kosova?

De skal befæste ’sejren’. De skal rykke ind, når den jugoslaviske hær er knækket i en grad, hvor det er relativt risikofrit. For NATO fører kun krig, når det går ud over andre, militære eller civile. Nyrup vil hævde, at de skal sikre ’freden’ og ’flygtningenes tilbagevenden’.

I virkelighedens verden vil de danske tropper være en del af imperialistmagternes diktat til Balkanfolkene, indbefattet serbere og albanere. De vil være en del af en besættelseshær, i NATO eller evt. FN-regi, der forvandler Kosova til et internationalt protektorat. Hvad det vil betyde, kan man se i tilfældet Bosnien. Det betyder det modsatte af national selvbestemmelse, det modsatte af en positiv og uafhængig udvikling.

De danske soldater skal være en del af imperialismens væbnede nyopdeling af Balkan. De skal tjene en sag, der hverken er danskernes, Kosova-albanernes eller de øvrige Balkanfolks.

Derfor:Ingen danske tropper til Kosova! Hverken i NATO- eller FN-regi! Nyrups plan er en udvidelse af den danske krigsdeltagelse, som stadig flere vender sig imod.