Bosnien:
Imperialisternes protektorat
- med FN-mandat
Imperialisternes plan for Kosova er ikke at sikre selvbestemmelsesretten, men dets omdannelse til et vestligt protektorat i NATO- eller FN-regi.
Rambouillet-aftalen rummede dette. Denne aftale konstaterede også, at det økonomiske system i Kosova skulle være ’markedsøkonomi’.
I denne artikel fra Roter Morgen
opridses betydningen heraf.
For der findes et eksempel – Bosnien.
Mange modstandere af krigen i Jugoslavien har det standpunkt, at besættelsen af Jugoslavien til nød kan foregå under FN-mandat, men ikke under NATOs. Også den tyske imperialismes repræsentanter ville have foretrukket en FN-løsning med russisk deltagelse. Schröder og Fischer anser FNs militære intervention for mulig, også uden den jugoslaviske regerings godkendelse.
"Et FN-mandat forudsætter ikke nødvendigvis Beograds godkendelse" – sådan omskrev CDUs udenrigspolitiske talsmand Pflüger SPD/de Grønnes regeringsstandpunkt (Frankfurter Rundschau 6.5.) Også Jugoslaviens besættelse under FN-flag er en imperialistisk be-
grænsning af en stats suverænitet.
Når det drejer sig om, hvorvidt tingene sker i NATO- eller i FN-regi, så drejer det sig udelukkende om magtfordelingen inden for den imperialistiske koalition mellem USA og EU.
Hvad det betyder militært at besætte et land under et FN-mandat, kan man se i Bosnien.
Protektorat Bosnien …
60.000 soldater, først og fremmest fra USA og Storbritannien, sikrer, at denne nyoprettede stat står under de imperialistiske staters økonomiske og politiske kontrol, og at nationaliteterne i Bosnien bliver holdt nede. Christian Clages, forbundekanslerembedets Bosnienekspert, erklærede forsigtigt, at Bosnien udviste "træk af et internationalt protektorat" (FR 6.5.). Nej virkelig?
Dayton-"fredsaftalen", der også blev underskrevet af Rusland, stiller Bosnien under en højkommissær - der for tiden er udpeget af EU. Denne har ret til at sætte alle den bosniske føderations og delrepublikkernes regeringsbeslutninger ud af kraft. Uden udlandets pres ville Bosniens statsborgere ikke kunne løse nogen konflikter, mener Clages.
Landets økonomiske politik bliver afgjort af EU’s, hhv. USA-imperialismens, organer. Chefen for den bosniske centralbank bliver udnævnt af IMF. Centralbanken kan ikke yde kreditter, der kan virke pengeskabende, dvs. den kan ikke trykke pengesedler, for dermed at sætte sving i økonomien eller afdrage på gæld.
Den europæiske genopbygnings- og udviklingsbank udnævner formanden for den kommission, der regulerer den offentlige økonomiske virksomhed, der igen lægger rettesnoren for alle statslige virksomheder. Denne kommissions opgave er at privatisere statsvirksomheder.
Vigtige stillinger i den bosniske stat indtages af repræsentanter for udenlandske finansorganisationer. Følgelig erklærer Clages, at der eksisterer en international overrepræsentation, "et Babylon af hundreder af internationale regerings- og ikke-regeringsorganisationer", for hvem egen fordel som regel tæller mere end Bosniens interesser.
Til gavn for hvem?
Genopbygningen bevæger sig (efter Clages udsagn) kun langsomt fremad:
40% af Bosniens indbyggere siges at være arbejdsløse, mange fabrikker og færdselsårer er stadig 3 1/2 år efter krigens afslutning ødelagte. Med genopbygning forstår de imperialistiske landes 'internationale statssamfund' tildeling af genopbygningskreditter.
Hvem der skal tilbagebetale disse kreditter, vides ikke.
På denne måde ydes der kreditter, der går til at tilbagebetale gamle lån. Der ydes også kreditter til at dække en del af udgifterne til FN-besættelseshæren.
Det er umuligt at bringe en krigshærget økonomi på fode med udenlandske lån. Denne økonomi kan jo ikke engang udvikle kræfter til at tilbagebetale gælden. Derfor sker der kun en genopbygning i Bosnien på nogle få delområder, som interesserer vestlige banker og koncerner økonomisk.
Bosnien-Hercegovina er en koloni under forvaltning af USA og EU, med russisk tilslutning.
De imperialistiske magter, der handler i ly af FN, har en massiv interesse i at Eks-Jugoslaviens folk fordriver og bekæmper hinanden indbyrdes. Kun når de hidser dem op mod hinanden, kan de beherske dem.
Det gælder uanset om de vestlige imperialister opretter deres protektorat på Balkan med eller uden Rusland som vedhæng,
Roter Morgen 7, 99. Overs. CH.