Social omsorg på EU-skråplan

Som følge af nedskæringerne indenfor hjemmehjælpsområdet forsøger kommunerne at presse de mange folk, der arbejder frivilligt som besøgsvenner til at udføre hjemmehjælpernes arbejde.

Det frivillige sociale arbejde skal som i de dominerende EU-lande i høj grad erstatte den offentlige indsats. Er du i nød, må først familien, så kirken og de sociale hjælpeorganisationer yde støtte. Sidst i rækken kommer det offentlige. Ødelæggelsen af det danske velfærdssamfund møder nu modstand fra de frivillige sociale arbejdere. Besøgsvennerne i Ældre sagen og dansk Røde Kors siger nej til at udføre stadigt flere hjemmehjælpsopgaver…

Det er et udtryk, der har haft en særlig klang hos nedskæringsivrige borgerligt/socialdemokratiske politikere de seneste år.

Almindelige menneskers ønske om at gøre noget er blevet forvandlet til spekulationsprojekt. De skal udnyttes i de danske, EU-liderlige politikernes forsøg på at privatisere/individualisere store dele af den sociale indsats overfor først og fremmest ældre, syge og handicappede.

Sideløbende med afviklingen af det såkaldte danske velfædssamfund har stat, amter og kommuner bevidst fremmet forskning i, projekter og eksperimenter med at styrke det frivillige sociale arbejde. Det er ikke et tilfælde, men fuldstændigt bevidst.

Der er oprettet "frivillighedscentre", der har formidlet folk, herunder arbejdsløse, til projekter, hvor de kunne komme i frivilligt, altså ulønnet socialt arbejde, samt oprettet netværksgrupper, hvor folk med sociale problemer eller vanskeligheder har kunnet støttet hinanden i selvhjælpsgrupper mv. På frivillig basis, men med beredvillig støtte fra det offentlige.

Centrer for frivilligt socialt arbejde, der skulle forske i og udvikle mulighederne for dette, har set dagens lys.

De mange tilsyneladende velmenende politikere der så gerne ville sprede ideen om socialt arbejde og med sukkersød stemme lovede, at det det frivillige sociale arbejde ikke skulle udbredes på bekostning af de arbejdsopgaver, der ligger i den sociale sektor, har haft held til deres beskidte formål.

Mange advarede mod faren for politisk misbrug. De offentlige ansatte i projekterne, såsom i mange tilfælde lederne, forsværgede, at der lå andre end gode hensigter bag den stærkt voksende offentlige interesse i socialt arbejde.

Kritikken blev fejet af banen med, at der kun var tale om onde rygter. Det ville da aldrig gå så galt, at de frivillige sociale arbejdere ville overtage opgaver fra det offentlige som følge af nedskæringer. Det er ikke vore intentioner, lød det fra de ledende, oftest offentlige ansatte, folk. De fulgte op med forsikringer om, at et sådant misbrug af socialt arbejde var de frivillige sociale arbejdere for socialt ansvarsbevidste til.

Det var bare om at udvikle det sociale arbejde og udvide rammerne for det. Det ville ikke få nogen uheldige konsekvenser i form af nedskæringer og privatisering/individualisering af socialt arbejde, men derimod medvirke til at gøre flere folk socialt ansvarlige.

I dag råber de frivillige sociale arbejdere alarm. Det er gået, som skeptikerne forudsagde. I stadigt flere kommuner og amter, forsøger man nu at presse de sociale arbejdere til at udføre kommunale arbejdsopgaver. De sociale nedskæringer har ramt så dybt, at det frivillige sociale arbejde er blevet en absolut nødvendighed for blot at holde standarden lidt oppe.

Blandt de frivillighedsorganisationer, der protesterer mod misbruget af frivillige sociale arbejdere, er Røde Kors´s besøgsvenner og Ældre Sagen, der også har mange medlemmer, der arbejder som besøgsvenner på frivillig, ulønnet basis.

Besøgstjenesterne er ikke blevet dannet med det formål at skulle udføre hjemmehjælpsopgaver eller aflaste hjemmehjælperne i deres almindelige arbejde som følge af manglende tid. Det har kun været meningen, at besøgsvennerne skulle virke som socialt selskab for ensomme ældre, der sjældent fik besøg udover af hjemmehjælperne.

Der har været en klar adskillelse af besøgsvennernes rolle og de funktioner, som hjemmehjælperne har skullet løse, men den adskillelse arbejder kommunerne nu aktivt og målbevist for at fjerne. De frivillige sociale arbejdere skal gratis løse en række hjemmehjælpsopgaver, hjemmehjælperne ikke længere selv magter som følge af flere års nedskæringer på hjemmehjælpen.

Besøgsvennerne mærker på deres krop følgerne af den kyniske nedskæringspolitik, politikerne har ført på ældreområdet.

Ældre Sagen fastslår, at deres besøgsvenner, 4.500 i alt, presses til at udføre praktisk hjælp som rengøring, indkøb, madlavning og pleje. Efter adskillige års nedskæringer på ældreområdet forsøger kommunerne at holde serviceniveauet kunstigt oppe ved at lægge hjemmehjælpsfunktioner over på besøgsvennerne.

- Vi modtager flere og flere beretninger om, hvordan kommunerne flytter grænserne for de opgaver, som de frivillige tager sig af, udtaler afdelingschefen for Ældre Sagen, Birgitte Holst.

Dansk Røde Kors har tilsvarende eksempler. Nana Rieman, der koordinerer besøgsvennerne i Røde Kors, kalder det et skråplan. Besøgstjenestens formål er at give opmuntring til de ældre og afhjælpe ensomhed.

De to organisationer advarer mod en udvikling, der længe har været i gang. Hjemmehjælpsopgaver og plejeopgaver skal også fremover løses af hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. Ikke af de frivillige sociale arbejdere, lyder deres advarsel.

EU-Danmark befinder sig på et skråplan. Den sociale politik er hastigt på vej mod EU-tilstande. For den ældre befolkning med katastrofale følger. Den sociale omsorg i Danmark er i færd med at blive forvandlet til en opgave for familien eller de frivillige hjælpeorganisationer - med de yderligere forringelser for hjemmehjælp, pleje mv., som uundgåeligt vil blive et resultat af den førte EU-tilpasningspolitik.

Udvidelsen af det frivillige sociale arbejde til at omfatte flere og flere offentlige sociale opgaver må stoppes. Samtidig skal den offentlige indsats overfor de ældre styrkes og hjemmehjælpen og plejen udbygges, så hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker kan blive i stand til at løse det behov for en ordentlig hjemmehjælp og pleje, der reelt er.

Det kræver en effektiv kamp mod den nedskæringspolitik som regeringen, amterne og kommunerne i fællesskab har ført - og en styrket kamp mod dansk EU-medlemskab.

Det er en direkte sammenhæng med den sociale politik, der føres herhjemme, herunder den bevidste fremmen af frivilligt socialt arbejde på bekostning af det fælles ansvar for at sikre de ældre og svage grupper en rimelig tilværelse, og det det danske EU-medlemskab.