OK-konflikt må gøres effektiv

I København har 2 ud af 3 lærere stemt nej. På min skole kender jeg kun 2 ud af 32 lærere, der har sagt ja. Tilliden til at kommunen ikke vil skære i vores forberedelsestid og forlange mere undervisning er ikke stor. Husk på, de nuværende lærere har været igennem 20 år med nedskæringer på skoleområdet. Det er den erfaring, vi har for at kommunen skulle sikre kvalitet, forberedelse, tid til skole-hjem arbejde m.m..

OK 99 fjerner loftet for lærernes undervisningstimer og der er en udbredt frygt for at kommunen vil løse det kommende børneboom på folkeskolerne ad den vej, uden at ansatte flere lærere. Hvis kommunen forlanger 2 timer ekstra af alle lærere på vores skole, kan der proppes 2-3 ekstra klasser ind på skemaet, uden en eneste ekstra lærer. Hvad det betyder for undervisningen og børnene kan enhver regne ud.

Forslaget til den ny arbejdstid er i direkte modstrid med beslutningen fra Danmarks Lærerforenings sidste kongres, der højt og tydeligt sagde "fingerne væk fra lærernes forberedelsestid". Det har fagtoppen ændret uden diskussion med lærere, kun med arbejdsgiverne.

Samtidig er der stor modstand mod "Ny Løn", der er en forsættelse af de gamle "fedterøvstillæg". Det er arbejdsgiverne, der kræver det indført. Et individuelt lønsystem, hvor man stiger på bekostning af kollegaerne, vil være fuldstændig splittende overfor den arbejdspladskultur, hvor man tager et fælles ansvar for klassens og børnenes udvikling. Den er opbygget gennem mange år på skolerne, men kan nedbrydes langt hurtigere med den "Ny Løn".

Ja-fløjen i Hovedbestyrelsen har ført en aktiv Stem Ja-kampagne under parolen "Ja til en OK med en ungdomsprofil - højere startløn til nye lærere". Hvad de glemte at fortælle var, at lærerne ikke har fået flere lønkroner i puljen, pengene skal tages fra de nuværende læreres livsløn (dvs. muligheder for senere lønstigninger).

Målsætningen i "Ny Løn" er, at en lærers grundløn kun skal udgøre 60%, resten er individuelle tillæg, man selv skal skaffe sig. Der er stor modstand mod "Ny Løn", hvilket fagtoppen bevidst underspiller.

Endelig er der det, at overenskomsterne nu gøres 3-årige. Det betyder vi stort intet får det første år - o,64 % er der lagt dér; det bliver næsten gratis for arbejdsgiverne.

Ebbe : Det eneste rimelige var, at de, der forhandler vores overenskomst, på vores vegne sagde nej til KTO-forliget, ligesom deres medlemmer har gjort og forlanger flere penge på bordet.

Det har de ikke gjort. Tværtimod, de har accepteret den alt for lille ramme, som KTO-forliget giver til bedre løn-og arbejdsforhold, så tilbage står at flytte kommaer indenfor den. Nu går det så i "Forligsen", samtidig med, at der er varslet lovlig konflikt. I København på 17 ud af 60 folkeskoler. Det der må diskuteres nu på lærerværelser og tillidsmandsmøder er, hvordan vi kan gøre en konflikt aktiv og effektiv. Og den diskussion er allerede i gang.

Ja-fløjen i Danmarks Lærerforening hævder, det hele kun drejer sig om at få flyttet 800 stemmer blandt lærere, og at det kun handler om lærernes arbejdstid. Men ingen af delene er rigtigt.

Der er stor utilfredshed blandt de offentligt ansatte, sygeplejerskerne og mange andre har stemt nej. Selv i de grupper hvor det blev et ja, er utilfredsheden stor, det handler bestemt ikke kun om lærerne. Skal lærere have mere, indenfor KTO-forligets ramme, må det tages fra sygeplejeskerne eller andre grupper - og omvendt.

Fagtoppens forræderi er åbenbart. De har fra start af lagt en taktik, hvor det der skulle være et forhandlingsfællesskab, i stedet er hver gruppe for sig, der forsøger at få den størst mulige del på bekostning af de andre. På den måde får de indført "Ny Løn" gruppevis. Det er helt galt, det splitter de offentlige ansatte ud mod hinanden og forhindrer, at der udvises kontant solidaritet. Derfor må KTO-forligets rammer sprænges.

Ebbe: - Der ligger en række spørgsmål i at forberede den varslede konflikt, så den bliver andet end et paradenummer, der skal tage luften ud af ballonen.

For det første blandt lærerne selv. Der må sikres en bevægelse, hvor der holdes faglige møder og aktiviteter. 2/3 af lærerne er tjenestemandsansatte - de har ingen strejkeret overhovedet. Det nytter jo ikke med en konflikt, hvor 2-3 overenskomstansatte lærere på en skole er i strejke, mens størstedelen af lærergruppen arbejder videre. Hvad gør man så? Man kan godt forestille sig de konfliktramte lærere tage blokadevåbnet i brug - 2 mand foran hver skole. I sidste uge lavede gymnasieeleverne blokader, så de tjenestemandsansatte lærere måtte gå hjem. På daginstitutionsområdet her i København så vi for nogle år siden forældrene lave blokader foran daginstitutioner i protest mod forringelser. I det hele taget har vi alle muligheder for at få aktive medspillere under en konflikt med det røre, der er blandt forældre og ikke mindst eleverne.

Vi må også have helt klare regler for, hvad der vil være konfliktramt arbejde på skolerne.

Det korte af det lange er, at det nytter at slås for sine krav. Vi har lige oplevet en aktiv Stem-nej kampagne give resultat. Blandt alle de offentlige ansatte har vi set hvilken virkning den har haft, alle steder har den givet synlige resultater.

Det er en tanke værd, at samtlige undervisere - lærerne på universiteterne, gymnasierne, de tekniske skoler, folkeskolerne, alle har sagt nej til OK 99. Det viser, hvor langt ned undervisning af børn og unge prioriteres - og at der er stor modstand mod denne udvikling.