Lad os stoppe NATOs krig
Natten til tirsdag den 12. april bombede NATO så igen, denne gang var det ifølge Nato en militær konvoj, som bestod af traktorer. Det viste sig, at denne traktorkonvoj var Kosovo-albanske flygtninge. I alt blev ca. 75 civile dræbt og yderligere 125 såret.
NATO nægtede i første omgang, at det var dem og deres dræbende missiler, og beskyldte serberne for at stå bag drabene. Da NATO endelig erkendte, at de ved en fejl havde ramt en flygtninge konvoj, undrede de sig over, at et enkelt missil kunne gøre så megen skade!
Jeg kan kun græmmes over deres udtalelser om, at serberne nok har haft en finger med i spillet, de har nok fjernet soldater og militærkøretøjer.
Selvsamme tirsdag beklager NATO’s militære øverst ommanderende, general Wesley Clark "en uhyggelig tilfældighed", hvor en NATO- pilot mandag 2 gange rammer et tog, der var ved at passere en bro i den sydøstlige del af Serbien. Det kostede 10 civile livet.
Denne krig er det rene vanvid, flere og flere civile bliver dræbt eller er på flugt.
Ifølge FN er 700.000 ud af 1,8 millioner Kosovo-albanere fordrevet fra deres hjem og deres land, de cirka 550.000 siden NATO’s første bomber.
Imens det fattige Albanien har modtaget 320.000 flygtninge, har NATO-landene ikke videre travlt med at tage deres del af ansvaret for krigen. Danmarks regering burde krybe i musehuller af skam.
Der er nærmest det ene forhindringsløb i gang efter det andet. Vi må have en særlov, siger regeringen, men den har flygtningene ikke brug for eller tid til at vente på.
Godt at dette ikke skete under 2. verdenskrig, hvor tusinder også var på flugt, fra Hitlers tyranni!
Forhindringsløb 2:
Hvidovre opkøber Avedøre kaserne for at udgå flygtningecenter. "Det ville have ødelagt vores planer", siger Borgmesteren Britta Christensen.
Hvilke planer? kunne man spørge om. De kan umuligt være vigtigere end mennesker i nød og på flugt fra etnisk udrensning. At Hr. Nyrup spiller dobbeltmoralski samme sag, gør den ikke bedre. Og sådan kører det slag i slag.
Så for at dulme alles dårlige samvittighed og afmagt, stiller DR 1 og TV 2 sig i spidsen for et massemedie-reklamesjov,"Flygtninge-indsamling for Kosovo", og alle - og især kendte - stiller sig frem - Har I nu set mig og min store ydelse? Dyne-Larsen først i køen.
At samle midler ind til at hjælpe andre i nød er en mægtig fin og god ide. I alt blev der indsamlet ca. 78 millioner, men det skal sgu ikke være på den måde.
Den danske regering har da heller ikke videre travlt med at hjælpe, tvært imod diskuterer man stadig om en særlov for de Kosovo-albanske flygtninge, som nogenlunde lyder sådan: de kan få 2 års opholdstilladelse, men skal hvert halve år søge om fornyet ophold og andre kringlerier. Enhver kan jo se, at det ikke handler om at tage ansvar for egne handlinger.
Først efter FN har bedt regeringen om hjælp, har den indvilliget i at modtage 1500, men dog først om en uge fra dags dato den 24. april.
Anderledes ser det ud, når der skal bevilliges 16 nye jagerfly-mandskab til at forsætte krigen.
Ifølge Morten Danielsen fra Forsvarsakedemiet kan bombningerne og krigen fortsætte i op til 6 måneder endnu. Man kan næsten blive i tvivl om, der er nogen eller noget liv tilbage efter 6 mdr. mere.
Men midt i min vrede, og harme over NATO’s imperialistiske krig, kan jeg glædes over at flere og flere er imod krigen og Nato’s bomninger af Jugoslavien, og at flere og flere viser det ved at demonstrerer .
Og i ly af denne krig og dens rædsler, sker der ting og sager.
Nynazisterne breder sig nu med deres 3 borge, og trods 8000 underskrifter og store demonstrationer mod deres eksistens i Nørresundby, bor de der sgu stadigvæk.
Hvem tror Nyrup han er - lidt af en landsforræder må han være, han falder jo ganske simpelt den danske befolkning og arbejderklassen i ryggen. Den ene gang efter den anden.
For i sidste ende er det jo arbejderklassen, der kommer til at betale henholdsvis krigen i Jugoslavien og nazis eksistens.
Man kunne jo foreslå Hr. Nyrup, at også det, man har tænkt sig at støtte nynazisterne med, kunne gå til hjælp til de Kosovo-albanske flygtninge.
Hvad jeg vil sige er:
Lad os alle slå os sammen og kræve, at NATO omgående stopper deres bomninger i Jugoslavien, og trækker sig ud af Balkan og finder en anden måde at få fred på.
En stor modstander af krigen og de etniske udrensninger.