Stop NATOs krig!

NATO fejrer sit 50-års-jubilæum ved at gå i krig mod Jugoslavien. Den 24. marts indledtes en omfattende luftkrig fra baser i Italien, fra flåden i Adriaterhavet og andre steder med en regn af krydsermissiler og bomber, som sigter på at tilføje den jugoslaviske hær et så lammende slag, at den ikke i fremtiden vil være i stand til at spille en væsentlig rolle i opdelingen af Balkan og nyordningen af denne region. Det politiske mål er angiveligt at tvinge Jugoslavien til at underskrive den såkaldte Rambouillet-aftale.

Denne NATO-aktion støttes af alle alliancens medlemsstater, og et flertal af disse – indbefattet Danmark og Tyskland – deltager direkte i de uprovokerede krigshandlinger med fly, mandskab og materiel.

NATO har kastet masken. Denne angivelige forsvarsalliance fører aggressionskrig udenfor sit territorium, under eget navn og eget flag. Med denne krig ønsker USA at fastslå NATOs rolle i den såkaldte ’ny verdensorden’ som international politibetjent under den amerikanske imperialismes overkommando. USA, NATO og EU vil med denne krig styrke sine positioner på Balkan og sikre og udbygge sine strategiske interesser i hele denne region.

En dansk socialdemokratisk regering med en radikal udenrigsminister er for første gang mere end hundrede år engageret i en interventionskrig udenfor landets grænser.

Og for første gang siden Hitler-Tysklands nederlag i 2. verdenskrig er Tyskland atter i krig under en socialdemokratisk-grøn regering – og forfølger igen nogle af de samme mål på Balkan og i Europa som for 60 år siden.

Knægtelsen af Kosova-albanernes rettigheder og serbernes etniske udrensninger bliver brugt som påskud for krigen. Det er angiveligt for at forsvare deres rettigheder, at Jugoslavien skal tvinges til at underskrive Rambouillet-aftalen og for fremtiden acceptere tilstedeværelsen af NATO-tropper i Kosova.

Med krigen vil man samtidig undgå en ’humanitær katastrofe’, som det hedder.

Det er en kendsgerning, at Milosevic-regimet krænker Kosova-albanernes legitime rettigheder og har ført en politik for skærpet national undertrykkelse siden ophævelsen af Kosovas relative autonomi. Albanerne har grebet til våben for at hævde og vinde deres fulde nationale rettigheder, og er blevet mødt med militær undertrykkelse og etniske udrensninger, der har drevet hundredtusinder på flugt.

Indtil albanerne greb til våben interesserede USA, NATO og EU-landene sig imidlertid ikke det fjerneste for undertrykkelsen af Kosova-albanerne og afviste deres krav om fulde nationale rettigheder. Under stærkt pres fra USA og EU har Kosova-albanerne undertegnet Rambouillet-aftalen, som ikke sikrer disse rettigheder fuldt ud. Dermed har Kosova-albanernes politiske repræsentanter allieret sig med USA, NATO og den vestlige imperialisme, og accepteret en fremtidig status som dets protektorat.

NATOs pludselige interesse for kosovarernes nationale rettigheder er så meget mere hyklerisk, når man ser på den nationale undertrykkelse i en række NATO-lande, som alliancen både tillader og understøtter – som Tyrkiets massive militære undertrykkelse og fuldstændige fornægtelse af det kurdiske folks legitime rettigheder.

Forhindrer NATOs luftangreb en ’humanitær katastrofe’ i Kosova med nye massive flygtningestrømme? Det er indlysende at krigen i sig selv skaber nye flygtningestrømme og vil anspore kampene mellem serbere og albanere.

Det er NATO med USA i spidsen, som har ønsket og fremprovokeret denne krig.

Den tjener ikke Kosova-albanernes grundlæggende interesser. Kosovas fremtidige status må afgøres politisk – gennem en FN-overvåget folkeafstemning.

Den tjener ikke til at skabe stabilitet på Balkan eller i Europa, men destabiliserer freden og sikkerheden, samtidig med at den øger den amerikanske imperialismes kontrol over det europæiske kontinent med EU-landene som den svage og afhængige partner.

NATO søger at fremstille sig selv som garant for freden i Europa. Den har vist sig at garantere krig og igen afsløret sig som en aggressiv imperialistisk militærpagt. Med krigen mod Jugoslavien søger ikke mindst USA at skabe en præcedens for en fremtidig rolle for NATO på den globale scene, som vil gøre den til et effektivt instrument som global politibetjent udenom FN og folkeretten. USA og NATO skal kunne gøre hvad de ønsker, hvor de ønsker det – uden at nogen som helst magter at forhindre det. Det er et eklatant udtryk for imperialismens såkaldte ’ny verdensordens’ fundamentale retsløshed.

Krigen er imperialismens krig. Den socialdemokratiske, radikale og grønne støtte til den afslører, at disse politiske strømninger ikke udgør en opposition til imperialisme og militarisme – men bedrager arbejderne og folkene med progressiv, pacifistisk og grøn retorik.

Kosova-albanernes fulde nationale rettigheder og stabilliteten på Balkan vil aldrig kunne sikres gennem imperialistisk aggression og diktat. Det er bevist af hele det 20.århundredes blodige historie.

Freden og sikkerheden i Europa sikres ikke gennem NATO som er et redskab for imperialismen og dens undertrykkelse og udbytning af folkene. Det er den forbryderiske aggressionskrigs lære.