Se til venstre Nyrup! Tinge-linge-later om igen: Man tager en gammel DKP-parole fra 70erne - "Se til venstre Anker" - og skifter navnet ud. Så tilsættes økologisk venstresocialistisk pluralisme, godt lagret. Det krydres med lidt trotskistisk socialdemokratisme. Og så er man ved at have Enhedslistens nylig overståede årsmøde. Hele retten holdes sammen af én ting: folketingsrepræsentationen.

Enhedslisten vil samarbejde med socialdemokratiet og sikre regeringen flertal for de tunge områder, som kommende finanslove og forsvar-og militærpolitikken, lyder det fra liste Øs årsmøde.

"- Hvis regeringen lader være med at lave en stribe forlig med højrefløjen, skal vi nok hjælpe med at stemme besparelserne igennem. Det samme gælder næste finanslov", lover finansordfører Frank Aaen på vegne af folketingsgruppen . Han henviser til finansloven i 1997 og pinsepakken i 1998 som eksempler på hvad Enhedslisten kan udrette, når de får "indflydelse". Samtidig bedyrer han, at partiet ikke vil være sikkerhedsnet for en socialdemokratisk regering, der gifter sig til højre.

Partiets årsmøde skulle egentlig have behandlet et strategisk program, et program for socialismen. Det gjorde man ikke, så landsmødet gjorde, hvad det altid har gjort: orienterer sig mod dagen og vejen, i forhold til den givne parlamentariske situation. Det betyder også, at det lever videre med brokker af gamle og miskrediterede DKP- og VS-strategier: Også i 70erne var strategien for et såkaldt ’arbejderflertal’, der skulle vende samfundsudviklingen, bestående af socialdemokratiet arbejderparti og dets små støttepartier på venstrefløjen, forkert. Siden da har Socialdemokratiet kun ændret sig i retning af at blive et endnu mere strømliniet "euro-socialistisk" parti, der har stået i spidsen for afmonteringen af det danske velfærdssystem. Alligevel har Enhedslisten valgt at traske videre ad den gamle vej. Det reducerer liste Øs politiske rolle til figenbladets. Når det borgerlige socialdemokrati har brug for alibi for sin renlivede klassepolitik vendt mod arbejderklassen, er Ø parat. For alle andre end Enhedslisten selv er det ligeledes svært at forstå, hvordan man både kan være erklæret EU-modstander og samtidig ville støtte en regering, der ikke bevæger sig en milimeter uden for en EU-dikteret politik.

Alligevel vil Enhedslisten endnu engang forsøge at bilde sig selv og omverdenen ind, at socialdemokratiet kan presses til venstre, til at føre en anden politik. Se til venstre Nyrup! Med bifald fra alle støttepartierne i og udenfor listen. Socialdemokratiet er ude i en af sine værste kriser og både SF og Enhedslisten er ved at falde over hinanden med respirator og kunstigt åndedræt. I en situation hvor aktiv dødshjælp til klassesamarbejdets og reformismens ypperste repræsentant havde været på sin plads.

Årsmødet vedtog selvfølgelig en række udmærkede udtalelser, bl.a. om ældrepolitik og aldersracisme. Desværre forbliver de lapper, der langt fra kan dække hullerne i Enhedslistens kludetæppe. Ideologisk og politisk pluralisme kaldes det, når Enhedslisten med den ene hånd kan vedtage en udtalelse, der kræver stop for nedskæringerne på ældreområdet og med den anden er med til at stemme for de samme nedskæringer på ældreområdet på Østerbro i København, uden at det får nogen konsekvenser!

At være et parti uden et vedtaget politisk program giver vide muligheder for at sige et og gøre noget andet. For det gamle VS – hvis politik sætter sit klare præg på liste Ø - er det nærmest et princip: man overlever ved at undlade at tage stilling til de afgørende spørgsmål og i stedet lade dem forsvinde ud i gruppediskussionernes tåger.

Derimod blev der tid nok på årsmødet til både diskussionen om borgerløn, der er ved at blive en fast tradition, samt om partiets rotationssystem. Der blev blødt op på princippet om at folketingspolitikkerne kun må sidde der i 7 år, selvom et forslag om helt at afskaffe det faldt. Kommer der valg, inden topfolkene falder, kan de sidde endnu en periode.

Forud for landsmødet havde MFerne Albrechtsen og Søndergård oplyst, at Enhedslisten i særlige situationer kunne støtte dansk krigsdeltagelse i internationale (USA, NATO og EU’s) militære operationer uden FN-mandat. Naturligvis kun rent humanitære militæroperationer!

Hvordan imperialistiske magter og deres militæralliancer kan komme ud i rent humanitære militæroperationer langt udenfor landenes grænser, er et dilemma som Albrechtsen og Søndergård mener venstrefløjen må løse.

For hvis de nu kunne, så ville Enhedslisten gerne støtte imperialismen som en humanitær og fredsskabende foranstaltning. For at sige det groft og ligeud.

Denne ladeport for en kommende støtte til bl. a. USA’s og EU’s agressionspolitik for egne økonomiske interesser blev hurtigt smækket i igen. Årsmødet skulle slet ikke tage stilling til d’herrer ærede folketingsmedlemmers ideer - det var bare et synspunkt!

Enhedslisten kan snart fejre sit 10 års jubilæum: 10 år som pseudo-revolutionært alternativ.

Eller, som Aktuelt rammende skrev på lederplads: - Hvis den ikke eksisterede, måtte nogen til at opfinde den - for at sikre, at der er liv i den yderste venstrefløj, og for at undgå det, der er værre.(!) -dg