Kommunisme i går, i dag og i morgen

Den 23. januar afholdtes landskonferencen "Kommunismen i Danmark i går, i dag – og i morgen" i København. Et halvt hundrede mennesker deltog i konferencen, der var arrangeret af OKTOBER.

Beslutsomhed og optimisme prægede konferencen, der fra en scene, prydet med et stort banner med indskriften "Frem mod arbejderklassens kommunistiske parti", kunne høre oplæg fra en række gamle og unge kommunister med rige erfaringer fra den kommunistiske bevægelse i går og i dag, og gik ind i debatten.

Det var en opfølgning af den partiforberedende kommunistiske landsorganisation OKTOBERs Appel til hele den kommunistiske bevægelse i Danmark fra sit landsmøde i september sidste år om at kaste sig ind i kampen for at opbygge et stærkt kommunistisk parti for det næste århundrede!

Oplægsholderne repræsenterede – som forsamlingen gjorde det - mere end 60 års uafbrudt revolutionær virksomhed, fra Komintern-tidens DKP til dagens rød-grønne udgave, fra 60ernes og 70ernes marxistisk-leninistiske bevægelse, DKP/ML, KPiD …

Talerrækken indledtes af Anker Holm, veteran fra det revolutionære DKP, og lysende af ungdommelig revolutionær begejstring, når han talte om sit DKP og om det ny kommunistiske parti, som er ved at blive opbygget på basis af alle erfaringerne, positive som negative:- Der var ingen slinger i valsen med mit DKP fra dengang, 30ernes og modstandskampens DKP, sagde Anker Holm. Ingen slinger i ideologien eller strategien: Det kæmpede for en proletarisk revolution, for at sønderbryde den kapitalistiske stat og oprette proletariatets diktatur.

Han gennemgik i selvoplevede episoder partiets arbejde for at organisere de arbejdsløse i 30erne og forbinde sig med arbejderklassen, som var så afgørende for, at det som illegalt parti under besættelsen kunne spille den ledende rolle i modstandskampen. Det var tyskerne, socialdemokratiet og de andre kollaboratørpartier, som forbød DKP – men DKP var også forberedt på illegaliteten, og selv massearrestationer af partiledere, fængslinger, tortur og død, kunne ikke stoppe dets virksomhed. Han understregede den store vægt, det forbudte parti lagde på den marxistisk-leninistiske skoling af medlemmer og nye kammerater. Først og fremmest i SUKP(b)s historie med de righoldige erfaringer fra Oktoberrevolutionen.

- Partiet begyndte at skride efter befrielsen, da Stalin og Den røde hær var enormt populær, og alle gik rundt med hammer og sejl i reversen: Det gik med Aksel Larsen i spidsen i regering sammen med stikkeren Vilhelm Buhl. Revisionismen begyndte at rumstere, partiet svulmede op og lod sig beruse af hele 18 folketingsmedlemmer! Det var "modent" til at omfavne den antikommunistiske og revisionistiske platform, som SUKPs 20. Kongres og Hrustjov udstak, der førte til socialismens og de kommunistiske partiers ødelæggelse. Stalin begik efter min mening én stor fejl: at han gik hen og døde.

Anker Holm understregede, at også dagens revisionister frygter og bekæmper arbejderklassens kommunistiske parti, som må skabes i det næste årtusindes første år.

Eric Skytte tog tråden om DKPs udvikling fra 60erne op. De negative erfaringer med den moderne revisionisme, med det gorbatjov-inspirerede DKP og med KPiD. Et uddrag af hans indlæg kan læses andetsteds i dette nummer af Kommunistisk Politik.

Den tidligere formand for DKP/ML Klaus Riis understregede, at tre væsentlige faktorer er gået igen i kampen mellem marxisme-leninisme og den moderne revisionisme i forskellige perioder i den kommunistiske bevægelses historie i Danmark: Parlamentsfikseringen og drømmene om fredelig overgang til socialismen, faglegalisme og illusioner om socialdemokratiet samt drømmen om "det kommunistiske masseparti", det kommunistiske vælgerparti, som følger med de to andre afvigelser. Socialdemokratiets styrke og dets reformistiske opdragelse af arbejderklassen har været den historiske betingelse for de danske kommunistiske bevægelse – og dens pres har medført revisionistisk kapitulation.

-De danske kommunister, som mener det alvorligt, og ikke kalder sig kommunister af sentimentale grunde, må slutte op i kampen for at skabe arbejderklassens kommunistiske parti på basis af alle de dyrekøbte erfaringer, sagde han.

Jan Steinholt fra ML-gruppen Revolusjon i Norge fortalte om kampen for samling af kommunisterne i et parti på marxistisk-leninistisk grundlag der, om den herskende ideologiske og politiske uklarhed. Han betonede kraftigt nødvendigheden af det internationale samarbejde mellem de marxistisk-leninistiske kommunistiske partier, organisationer og kræfter – og fortalte om udviklingen af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Parrtier og organisationer siden 1994.

Det afsluttende oplæg stod Carsten Kofoed fra Kommunistisk Ungdomsforum for. Han gennemgik de unge kommunisters særlige betydning i forskellige perioder i den kommunistiske bevægelses historie og opgaverne for det kommende kommunistiske ungdomsforbund og dets opbygning.