Når rotterne forlader skuden

Det begyndte som et TV-indslag: Et indslag om en initiativrig kapitalist, en ukuelig matador, der prøvede igen. Kurt Thorsen. En glad Dyne-Larsen, der gør det i store byggeprojekter.

Det endte lynhurtigt med, at ballonen revnede. Man ville se hans kapitalstærke bagmænd. Hans selskab blev sat på fondsbørsens observationsliste. Det blev en sag om kriminalitet og forfalskede underskrifter. Fængslinger og røde ører. En ny skandale i det så respektable danske erhvervslivs top. Diverse direktører, bestyrelsesformænd, topjurister og en tidligere statsminjister har fået vanvittig travlt med at vaske hænder. Med røde ører.

Det er muligt, at sagen aldrig vil blive undersøgt til bunds, men at Kurt Thorsen hænges ud som den eneste skyldige. Thorsen er gået over stregen, har tilsyneladende handlet direkte kriminelt, ved at overtale en direktør i PFA Byg til at forfalske underskrifter på lån til godt to milliarder kroner i PFA. Lånene er underskrevet i den øverst ansvarlige direktørs navn.

Det er for meget at forvente, at sådanne sager bliver fuldt belyst. De har det med at være sejge. Der er mange, der både har magt – og noget i klemme. Hvad hedder de alle sammen, disse store sager, som bliver ved at dukke op? Færø-banksagen, Nordisk Fjer, Hafnia-sagen, Akkumulator Invest. Navnene er talrige, og snart glemte …

Det kan sagtens ske, at en række uafklarede spørgsmål vil stå tilbage, vil være fejet ind under gulvtæppet, når røgen har lagt sig, fordi en tilbundsgående undersøgelse af sagen vil grave for mange ubehagelige oplysninger frem i lyset:

Var den århusianske byggematador og ejendomsspekulant, entrepenør Kurt Thorsen, en undtagelse? Var alle hans støtter i erhvervslivet, blandt politikere og advokatfirmaer mv. blot uvidende nokkefår, der blindt stolede på hans falske garantier og forsikringer? Blev alle de såkaldt respektable personer, der deltog i Thorsens spekulationsprojekt som rådgivere og advokater eller bestyrelsesmedlemmer i hans forskellige firmaer, ført bag lyset?

Det lyder mere end usandsynligt. Det er mere nærliggende at antage, at de mange for Kurt Thorsen nødvendige støtter har været klar over, at der var tale om et projekt af mere tvivlsom karakter, men holdt gode miner til slet spil i håb om en fed gevinst, hvis det risikable projekt omkring oprettelsen af et nyt, stort ejendomselskab skulle lykkes.

I 1992, hvor mange kendte kreditforeningsselskaber, forsikringsselskaber med videre var i dyb krise på grund af prisdyk og overbelåning på boligmarkedet, gik Kurt Thorsens daværende firma konkurs efter forfejlede spekulationer på ejendomsmarkedet. Blandt de andre firmaer, der blev ramt hårdt af krisen, var forsikringselskaberne Baltica og Hafnia. Hafnia gik ned, mens Baltica blev rekonstueret under navnet Gefion.

Kurt Thorsen var ikke ene om at investere penge uden den nødvendige sikkerhed eller give folk lån uden nogen reel form for sikkerhed for at få penge tilbage. Selv "agtværdige" selskaber deltog ivrigt i spekulationerne på ejendomsmarkedet.

Thorsen blev berygtet for sine forretningsmetoder. Dog ikke så berygtet, at han kunne genopstå som storspekulant blot seks år senere. Trods hans plettede rygte stod mange klar til at hjælpe ham i gang. Ingen stillede pinlige spørgsmål. Hverken om hans fortid eller om, hvordan en person, der officielt var helt uden personlig formue, kunne kaste sig ud i nye spekulationsprojekt.

Hvordan kunne det være, at ingen fandt det nødvendig at undersøge Thorsens økonomiske forhold. Kan det virkeligt skyldes naivitet, at man sov i timen, eller anså man det som en bagatel i forhold til de økonomiske gevinster, hvis Thorsens planer gik igennem.

Eller var der tale om endnu et eksempel på, at moral og etik er begreber, der ikke eksisterer, når der er udsigt til at kunne tilrane sig en fed profit ved risikofri spekulation med andres penge. At sjakren med milliardformuer på et mere end tvivlsomt grundlag er i orden. Går det galt, som i dette tilfælde med forfalskning af underskrifter, så kan man jo altid vaske hænder. Vi var ikke klar over, hvad der foregik. Vores gode navn og rygte er blevet misbrugt…

Kendsgerningen er, at man medvirkede til at blåstemple Kurt Thorsen. Han havde ikke kunnet føre sig frem igen som storspekulant uden den kærkomne hjælp. Det var "vennerne", der åbnede dørene på vid gab for Thorsen.

Thorsens mål var at opbygge sit nye ejendomsselskab ved en fusion mellem hans eget firma, GVI International, og ejendomsselskaberne Gefion og Norden. Dertil krævedes penge. Og for at skaffe sig lån var det nødvendigt med folk, der kunne give projektet et skær af seriøsitet. Såsom tidligere statsminister Poul Schlüter, der d. 7. december 1998 trådte ind i bestyrelsen for GVI.

Thorsen opkøbte 40 prt. af aktierne i Gefion af en norsk aktie-spekulant, og tanken var, at Schlüter skulle være formand for Gefion. Aktierne skulle betales med de forfalskede lån. Af de to milliarder, der blev malket fra PFA. Ligesom opkøbet af Norden samt af to attraktive grunde, der blev købt af Statens Ejendomsselskab, bl. a. en del af dok-øen på Holmen i København.

De forfalskede underskrifter blev også udnyttet til at optage lån i Spar Bank Vest i Skive - til opkøb af en tom grund ved Svanemøllen, ligeledes i København. Forfalskningerne af PFA-direktør Andre Lupins underskrift begyndte i februar 1998, men først i januar i år blev svindelen afsløret, og Kurt Thorsens spekulationsprojekter brød sammen.

Helt frem til direktøren i PFA-afdelingen PFA Byg, Rasmus Trads, indrømmede at have forfalsket underskrifterne, forholdt Schlüter med flere sig passivt. Den stigende mistanke om, at der var noget rivende galt med financieringen af Thorsens projekt, gjorde åbenbart intet indtryk.

Kurt Thorsen gik så vidt, at han anvendte kriminelle metoder for at opbygge et ejendomsimperium, og det endte i hans tilfælde galt. Men det er ikke nogen garanti for, at denne form for projektmageri og spekulation ikke er en enkelt svale.

Det danske, kapitalistiske samfund er plaget af spekulation.