Hvad der i historien er gået over som "Slaget på Fælleden" var en stort anlagt politiaktion for at knuse den hastigt voksende socialistiske bevægelse og en ung arbejderbevægelse, der var begyndt at organisere sig og slås for sine rettigheder.

Den foregik som et grundlovsbrud, gennem terrorfængslinger af bevægelsens ledere Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff og ved at sætte København i undtagelsestilstand gennem et massivt opbud af politi og militær.

I skæret af flammerne fra Pariserkommunen organiserede de danske arbejdere sig. Dels som et selvstændigt arbejderklasseparti – som en dansk sektion af den af Karl Marx stiftede Internationale – dels i fagforeninger. I maj 1872 havde partiet mere end 10.000 medlemmer på landsplan. Fra april var Socialisten blevet et dagblad, der støttede en storstrejke blandt de københavnske murere – for nedsat arbejdstid og højere løn.

Den 2. maj indkaldte Socialisten de københavnske arbejdere til et folkemøde i Fælledparken den 5. maj. Det var første gang nogensinde, arbejderne kaldtes på gaden til demonstration. Som en demonstration af bevægelsens styrke og som en solidaritetsmanifestation med de strejkende:

"Lad os da holde mandtal over alle, frie arbejdere, over alle, som vil hjælpe os i kampen mod kapitalen, vi vil da få at kende vor egen magt og vore fjenders svaghed, samlede i tusindvis vil vi stille vore fordringer og love hverandre at stå last og brast, indtil sejren er vor!", hed det i indkaldelsen. Man forventede at 50.000 ville deltage i denne fredelige mønstring.

For første gang skulle den grundlovssikrede demonstrationsret stå sin prøve. Det opskræmte borgerskab så det derimod som en anledning til at slå hårdt ned på både socialisterne og de opsætsige arbejdere.

I forståelse med regeringen forbød politidirektøren mødet! Det var et eklatant grundlovsbrud. Samtidig arresterede man natten før de tre vigtigste ledere, der blev anklaget for at opfordre til opstand. Og satte reelt København i undtagelsestilstand: Fælledparken blev afspærret af politi, militær og rytteri. Militær bevogtede Rådhuset, Christiansborg, Amalienborg, Tøjhuset samt andre strategiske steder med skarpladte våben. Tilmed flåden holdtes i beredskab. De herskende tog ingen chancer!

På trods af at Socialisterne aflyste mødet, forsøgte tusinder af arbejdere at samles på Fælleden i raseri over arrestationerne og det grundlovsstridige demonstrationsforbud. De blev drevet tilbage af politi og husarer. Det lykkedes dog en tusindtallig gruppe at trænge igennem politiafspærringerne. I kæder, arm i arm, mødte de det angribende rytteri og politi, mens de sang Socialisternes slagsang med omkvædet: Til arbejdet! Liv eller død!

Der var ingen dræbte ved sammenstødene. 74 husarer og 23 betjente blev såret af stenkast. Arbejdernes skader kendes ikke.