Imperiebyggeri
"Den danske unionsdebat har altid foregået på basis af EU-politikernes løgne om Unionens egentlige mål:Europas Forenede Stater, en ny imperialistisk supermagt.
Tilhængermedierne undgår omhyggeligt at referere ’imperiebyggernes’ aktiviteter. Det er grunden til, at den tyske udenrigsminister, den ’grønne’ Joschka Fischer næsten ikke er blevet omtalt for den tale, han holdt den 12. januar i EU-parlamentet, hvor han fremlagde det tyske formandskabs program.
Dens prioriteringer for det næste halve år og ’visioner’ for EU fortjener ellers nok at blive kendt. Fischer skjuler intet:
"Med 1. januar 1999 og oprettelsen af euro’en, den fælles valuta, af elleve medlemsstater, har Europa taget et historisk, ja måske endog et revolutionært skridt, som vil give den europæiske integrationsproces en ny kvalitet … Valuta, sikkerhed og forfatning, det er moderne nationalstaters tre vigtigste suveræniteter, og med oprettelsen af euro’en blev der taget det første skridt til deres fællesgørelse i EU. Man vil sikkert først med tiden kunne begribe den fulde betydning af dette skridt for Europa og den internationale politik. Oprettelsen af den fælles mønt er ikke i første række en økonomisk, men frem for alt en suverænitetsmæssig og derfor i eminent grad en politisk handling. Med den fælles mønt har Europa også besluttet sig for en selvstændig vej i fremtiden, og i nært forbund med vore transatlantiske partnere for en selvstændig rolle i morgendagens verden…'''
Euro’en må følges op af ny dristige skridt ’til at fuldføre den politiske Union’, sagde Fischer:
"Vi må derfor styrke EU’s handledygtighed og indrette dens indre forfatning på de nye opgaver"
Konkret for det næste halvår opregner han fire hovedprioriteringer: Afslutning af forhandlingerne om Agenda 2000 den 24.-25. marts. Fremskridt for en effektiv beskæftigelsespolitik. Den hurtigst mulige udvidelse af EU, og styrkelse af Unionens udenrigspolitiske handlekraft.
Altså: Fuld fart på den fortsatte integrationsproces. Fælles arbejdsmarkedspolitik, og medfølgende harmonisering af skatte og socialpolitik. Fuld og umiddelbar implementering af Amsterdam-aftalen efter ratifikationen – særlig fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik og skabelsen af en effektiv militær ’krisestyringsmekanisme’ og en fælleseuropæisk ’sikkerheds- og forsvarsidentitet’. Imperiet skal på skinner.
"I vor formandsperiode vil også den strategiske planlægnings- og tidlige advarselsenhed blive oprettet og det nye instrument ’Den fælles strategi’ indført… Det vil straks blive anvendt i forhold til EU’s naboregioner, og der skal fastlægges en første fælles strategi i forhold til Rusland, og om muligt også Ukraine. Den langsigtede oprettelse af et velstående civilsamfund i Rusland er af største betydning for hele Europas stabilitet …
Kun forenet vil vi europæere være på højde med globaliseringens udfordringer. Eksport af stabilitet til vore naboregioner er for Europa ikke bare en historisk og moralsk opgave, men er også i vores egen grundlæggende interesse …
Efter Maastricht og Amsterdam vil spørgsmålet om en europæisk forfatning rejse sig langt mere intensivt end tidligere. En sådan diskussion vil give nye impulser til den politiske integration …"
Og sådan bliver han ved og ved: Det er Unionens førende magt, der taler. I skikkelse af en "rød" og "grøn" regering. Det er ikke noget, der rager den danske befolkning, mener de danske unionspolitikere og de danske unionsmedier. . Den kunne tage skade af det. Modstanden mod euro’en, ØMUen, imperiebyggeriet, og mod Europas Forenede Stater som imperialistisk supermagt risikerer at blive stærkere. Kampen for at få Danmark ud af dette fedtefad kunne blive aktuel igen. Og det ville jo ikke være så godt. Vel? lv