De offentlige overenskomster
Fleksibilitet, fleksibilitet og atter fleksibilitet
Et af tidens kodeord er fleksibilitet.
Det er et centralt begreb i Den europæiske Unions arbejdsmarkedspolitik. Det er monopolernes krav.
Nu skal den igennem!
Mere fleksibel arbejdstid og individuelle lønaftaler er - sammen med det sædvanlige krav om løntilbageholdenhed - nøgleord ved de igangværende forhandlinger. Det fremgår klart af kravene fra de offentlige arbejdsgivere og følger anvisningerne og direktiverne fra EU.
Arbejdstiderne, arbejdsdagens længde, tilrettelæggelse af arbejdet, den enkelte ansattes løn. Alt skal decentraliseres. Kun rammerne skal fastlægges ved centrale de forhandlinger. Der skal være en øvre grænse for lønstigninger, for normeringer mv. De offentlige udgifter skal holdes i ave - eller rettere presses nedad. Pasning af småbørn, undervisning af skoleelever, hospitalspleje og hjælp til ældre gøres billigere, osv., osv.
Lønningerne skal med de nye lønformer gøres individuelle. Til et spørgsmål mellem den enkelte ansatte og lederen. Så det faglige sammenhold blandt de offentlige ansatte ødelægges. Tænk kun på dine egne løn- og arbejdsforhold for dig selv - skide være med resten.
Maksimal udbytning af arbejdskraften til de lavest mulige udgifter er målet. Et af midlerne er øget individualisering og opsplitning af de offentlige ansatte på den enkelte arbejdsplads, men samtidig også arbejdspladserne imellem, så de får svært ved at sætte sig til modværge mod nye forringelser og privatisering/udlicitering af deres arbejde.
Danskerne skal arbejde mere, lyder budskabet fra landets statsminister. Arbejderne skal have pisken over nakken. Også når de er ansat ved det offentlige.
De nye lønformer - Ny Løn - sælges som et sandt columbusæg. Et genialt lønsystem, der både sikrer de ansatte højere lønstigninger og holder lønudviklingen i ro! Statistikkerne beviser, at de offentligt ansatte får mere i løn , når de går på Ny Løn. Det tror da pokker, når de som lokkemad gives ekstra løntilskud. Løntilskud, som de offentlige ansatte, der siger nej til de nye fedterøvstillæg ikke får del i form af en højere, generel lønstigning.
For lærernes vedkommende består Ny Løn i 3 nye, individuelle lønformer:
1 Funktionsløn: Det giver ekstra i lønningsposen, hvis man har en klasselærerfunktion, en såkaldt afdelingslederfunktion, osv.
2 Kvalifikationsløn: Opnås f. eks. ved at deltage i bestemte kurser, i efteruddannelse mv.
3 Præstationsløn
Hvordan præstationslønnen skal opgøres, om lærerne fremover aflønnes efter, hvordan deres elever klarer sig ved eksamen, som det kendes fra England, eller om de skal aflønnes efter de projekter, som de sætter i gang, eller... Det er endnu uvist.
Men et er givet. Det kan godt betale sig at stå på god fod med ledelsen, hvis man vil sikre sig sin del af løntilskuddene. Det er ikke med urette de nye lønformer i daglig tale hedder fedterøvstillæg. Der er tale om lønsystemer, der bygger på individuelle lønforhandlinger/indgåelse af individuelle aftaler (overenskomster) mellem den enkelte lærer og ledelsen på den pågældende skole fremfor kollektive og solidariske OK-aftaler.
Mo/Od