Nej til øget fleks og Ny Løn

De offentlige arbejdsgivere kom et langt stykke ad vejen ved overenskomstforhandlingerne i 1997, men de helmer ikke, før alle offentlige ansatte er tvunget over på Ny Løn. I mange forbund har modstanden blandt de menige medlemmer været så stor, at det ved sidste overenskomst lykkedes at afvise de nye lønformer. Det gjorde sig bl.a. gældende hos pædagogerne, hvor de almindelige pædagoger sagde nej, mens lederne sagde ja.

Men BUPL har på topplan opgivet videre kamp mod Ny Løn. Mens Danmarks Lærerforening på topplan har sagt ja til at diskutere nye arbejdstider. Det er ikke fra de faglige ledere kampen mod de nye lønformer og mod den fleksible arbejdstid rejses. Det er nedefra. På lokalt plan har lærerne givet et klart tilsagn om, at de er parat til at kæmpe for den arbejdstidsaftale, som de indgik med Kommunernes Landsforening ved de seneste overenskomstforhandlinger.

For regeringen Nyrup, der har lagt stramme rammer for de igangværende overenskomster, for det danske borgerskab og de offentlige arbejdsgivere, er et hovedkrav øget fleksibilitet. Det blev klart tilkendegivet, da statsministeren før forhandlingernes start bekendtgjorde, at "danskerne skal arbejde mere".

De offentlige ansatte "effektivitet", dvs. arbejdstempo, skal skrues i vejret, de skal møde på arbejde på de tidspunkter, som arbejdsgiverne ønsker, de skal arbejde mere over uden nødvendigvis at afspadsere deres overarbejdstimer, normeringerne i folkeskolen, i daginstutionerne og på sygehusene skal gøres 'mindre stive' , så pædagogerne – kan passe flere børn, så klassekvotienterne kan sættes yderligere op, så de hospitalsansatte kan passe flere patienter uden at øge personalet.

Også løn- og ansættelsesforholdene skal gøres mere fleksible. De nye lønformer vil betyde, at lønningerne kan svinge fra arbejdsted til arbejdssted. Er du offentligt ansat, vil lønnen afhænge både af, hvor i landet, du bor, på hvilken institution i den enkelte by, du har fået arbejde, af hvilke kurser udover uddannelsen, du har taget, hvilket "ansvarsområder" du har fået tildelt, af…

En pædogogløn er ikke bare en pædagogløn. Den kan svinge fra kommune til kommune, og indenfor den enkelte kommune fra daginstitution til daginstitution. Og på den enkelte institution fra pædagog til pædagog. Det samme gælder arbejdsforholdene og arbejdstiden.

Og forskellene på løn- og arbejdsforhold kan være meget store.

Kravene om en radikal forandring - smadring - af de offentlige ansattes løn- og arbejdsforhold kommer fra EU. Udgifterne til den offentlige sektor skal barberes kraftigt, og mulighederne for at føre faglig kamp mod foringelserne af arbejdsforholdene, privatiseringsvanviddet samt de øvrige forringelser af den offentlige service ødelægges. Udbygningen af det tredje arbejdsmarked tjener samme forhold.

Alligevel har toppen i KTO, Kommunale Tjenestemands- og overenskomstansattes Organisation, luget alle overenskomstkrav bort, der kan modvirke tvangsaktiveringen og udnyttelsen af de arbejdsløse som løntrykkere og billig arbejdskraft, omdanne de utallige "aktiviseringstilbud" til rigtigt arbejde på overenskomstmæssige vilkår, stoppe indførslen af Ny Løn og fleksibel arbejdstid.

Dens hovedkrav er indførslen af den 6. ferieuge eller i det mindste det første skridt på vejen mod den 6. ferieuge. Det kan sagtens forenes med arbejdsgivernes varmeste ønsker om øget fleksibilitet. Et par ekstra feriedage er det forventede "kompromis", der skal få en ny minusoverenskomst til at glide ned. De faglige, socialdemokratiske ledere i KTO har fuld forståelse for regeringens politik.

Fagtoppen i de enkelte forbund er heller ikke interesserede i at gå mod regeringen Nyrups og de offentlige arbejdsgiveres ønsker. De ønsker ikke at kaste grus i den politik, som deres partifæller på Christiansborg fører. Som BUPL, der nu argumenterer for de nye lønformer på trods af de menige medlemmers afvisning, eller Danmarks Lærerforening, der har sagt ja til forhandling om en ny arbejdstidsaftale.

Det er på gulvet, den ægte modstand mod løntilbageholdenhed, tvangsaktivering, øget fleksibilitet, Ny Løn og privatisering/udlicitering af offentligt arbejde findes. Det er nedefra kampen mod arbejdsgivernes ublu krav om Ny Løn og mere fleksibel arbejdstid skal opbygges og styrkes.