Onsdagsklubben, Brohusgade
Ny sæson – nye oplevelser
nsdagsklubben, Brohusgade, på det indre Nørrebro, har fuld fart på som aktiv pensionistklub.
Den frigjorde sig for halvandet år siden fra rollen som økonomisk malkeko for partiet Fælles Kurs og har siden udviklet et væld af initiativer og aktiviteter. De økonomiske vilkår har været trange, fordi betydelige økonomiske tilskud er faldet væk. Igennem lang tid har den først og fremmest været holdt oppe af medlemmerne – og blevet hjulpet på vej med støtte fra dens mange venner. Nu skulle der være bedre tider på vej også på det felt, oplyser formanden Musse Møller. Klubben er ved at slå solide rødder på det indre Nørrebro.
Den fortsætter ufortrødent sine aktiviteter under alle omstændigheder. Den har netop taget hul på sin nye sæson – og det fremgår af programmet, at der spændes vidt – fra rejsefilm og udflugter (bl.a. til Tyskland), fest og hygge til en hel stribe foredrag, der spænder fra emner som ’Humorens livsglade væsen’ og ’Revyhistorier’, erindringsfortællinger, spørgsmål om ældreforhold og sundhed til foredrag om ’Tyskland efter valget’ (v. Harald Rasmussen), ’Foran EU-parlamentsvalget (v. Jens Borking fra Snedker- og Tømrerforbundet, som er kandidat på Folkebevægelsen mod EF-unionens liste). Andre oplægsholdere er folk som journalist Leif Larsen og Dorte Grenaa fra Den koordinerende Gruppe eller Anni Christensen fra Indre Nørrebros bydelsråd.
Sæsonen indledtes den 6. januar – og afsluttes den 12. maj.
Husk det er hver onsdag kl. 11 – 14 i Brohusgade 17, 1, 2200 Kbh N.
Alle pensionister kan være med. Program fås hos
Musse Møller – Telefon 43 54 74 82.