Anti-antinazismen i offensiv

En af de nyeste måder reaktionen bekæmper den antginazistiske bevægelse på er v.h.a. de borgerlige domstole. "Retten"taler sort!

En del "sager" i de senere år har med al ønskelig tydelighed afsløret, at der også i det danske samfund findes kræfter, som med alle til rådighed stående midler søger at skræmme og lamme antinazisterne og deres bestræbelser på at holde Danmark fri for den genoplivede nazisme.

Denne offensiv foregår i to "lag", en åben og til dels håndgribelig, og en mere lydløs og formummet.

I stigende grad er der tale om, at forskellige interessegrupper har fundet sammen bag kulisserne, således at der er ved at blive etableret et samarbejde, som med rette kan kaldes en front imod antinazismen. I flere lande har dette fænomen været kendt længe under betegnelsen anti-antinazismen. Bevægelsen har været særlig fremtrædende i Tyskland.

Ny dom mod antinazister

I Danmark har anti-antinazistiske kræfter bl.a. gjort brug af det legale undertrykkende system, der kaldes retsvæsen. Dansk lovgivning, der mere tager sigte på at beskytte erhvervslivets interesser end de mere luftige menneskerettigheder og den lille mands rettigheder i forhold til den store mand, er affattet på en sådan måde, at der ikke skal meget til, før man risikerer at blive slæbt for retten og idømt straf og bod.

Det skal dog siges, at det kun er i undtagelsestilfælde, at seriøse personer går "retten"s vej for at få ret i f.eks. en strid om ord. Som enhver ved, eller burde vide, er "retfærdigheden" et meget elastisk begreb, og det kan ofte være vanskeligt for "almindelige mennesker" at forstå mange af de domme, der fældes. Derfor er tilliden til myndigheder, politi og domstole blevet stærkt devalueret i de senere år. Tidligere kunne folk i knibe trygt henvende sig til præster, læger, sagførere (advokater) og andre studerede specialister. Det sker ikke så ofte nu. De fleste viger nok tilbage for uden videre at lægge deres "skæbne" i andres hænder.

For nylig har anti-antinazismen kunnet notere en ny "sejr", idet Københavns Byret har dømt to kendte antinazister for "bagvaskelse". Det drejer sig om kultursociologen Jaques Blum og hans samlever, journalisten Eva Bøggild. De var blevet anklaget af den kontroversielle "arkivar" og "nazijæger", Frede "Farmand" Rasmussen.

Sagen tog sin begyndelse for ca. fire år siden, da "Farmand" endnu ikke var offentlig kendt som agent for Politiets Efterretnings-Tjeneste (PET) og heller ikke for at have bistået den tyske Auschwitz-løgner Thies Christophersen med imod betaling at fremstille en pronazistisk propagandafilm, "Die Gedanken sind frei" (Den frie tanke).

Jaques Blum og Eva Bøggild arbejdede dengang på en artikelserie om dansk nazisme og fik derfor kontakt med "Farmand", som dengang blev promoveret i medierne som gæv antinazist, der under dække havde afsløret de danske nazister, "Hitlers børn". "Farmand" modtog betaling for materiale, han angiveligt lå inde med. Men det var "tyndbenet", og det kom til en ophedet diskussion, hvor de to journalister følte sig truet på livet. De tog truslerne så alvorligt, at de fandt det tilrådeligt at "gå under jorden". Under retssagen blev det i øvrigt oplyst, at da journalisterne besøgte "Farmand" i dennes daværende hjem i Århus, optog han deres samtale ved hjælp af en mikrofon, der var skjult i et lasagnefad.

Byretsdommer Pernille Kjærulff mente ikke, at journalisterne med tilstrækkelig vægt havde sandsynliggjort rigtigheden af deres opfattelser, der blev kaldt "beskyldninger".

Den høje fr. Justitia dømte journalisterne til hver 30 dages hæfte, altså fængsel, der dog blev gjort betinget. Desuden skal de hver betale Frede "Farmand" 50.000 kr. i erstatning samt 30.000 kr. til offentliggørelse af dommen . I en sag som den foreliggende må denne dom siges at være ekstraordinær hård. Hvis ikke "Farmand" og hans advokat selv havde forsinket sagen, ville den idømte fængselsstraf ikke være blevet gjort betinget, hedder det udtrykkeligt i dommen.

Dommen skabte straks en vis opsigt i Mosaisk Troessamfund. Jacques Blum blev sidste efterår valgt til ny formand i den jødiske menighed, hvor der tidligere har været en del strid, og han har bl.a. repræsenteret en udadvendt linie, som medvirkede til a skabe den brede samling om den 9. november sidste år at markere 60-års dagen for Krystalnatten i Tyskland.

En i en række

Dommen over de to antinazister er den tredie i en række. Først var der en dengang i 1994 meget omtalt sag, hvor en tidligere Schalburg-mand, altså en landsforræder og SS-mand, var forsøgt indsluset i ledelsen af Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN). Han nåede frem til at besætte posten som hovedkasserer og redaktør. Det medførte protester og offentlig debat med afsløring af den pågældendes identitet og kriminelle fortid. Den pågældende, Børge Sartou Jensen (BSJ), rejste ved advokat Hans Mogensen, Aalborg, injuriesøgsmål imod fire kendte modstandsfolk, Erik Holck, Jakob Jensen, Frede Klitgård, lb Rahbek. Sagen endte med total frifindelse, men kostede alligevel hver enkelt mange tusinde kroner samt en masse bøvl og besværligheder. Sagsøgeren blev dømt til at betale en del sagsomkostninger, men det har han aldrig gjort, og det vedkom naturligvis ikke hans advokat. Til gengæld fik sagsøgeren bevilget "fri proces", således at advokatens honorar m.v. var sikret forlods. Mens BSJ var på vej til tops i FMN, skete der i øvrigt det opsigtvækkende, at de danske nazister kom i besiddelse af navnelister fra organisationen.

I en udsendelse i tv-2 pralede de åbenlyst med deres "bytte". Dette kup skabte uro og en vis angst i FMN. Det medførte i øvrigt en del udmeldelser. Sagen er aldrig blevet helt klarlagt. En af dem, der førte SS-manden frem i FMN, var vikarbureauejeren Jens Sejersen. Der var andre, som kendte til hans meriter, men holdt tand for tunge, deriblandt Erik Jensen fra Demos. Nogle folk har også 1øftet øjenbrynene, fordi PET-agent og -mikrofonholder Frede "Farmand" er tilknyttet Demos som skribent og fotograf.

Moralske tabere

Den "interessante sag", som det voldsomt opreklamerede erkendelsesterroristiske tidsskrift Faklen i 1997 rejste imod Frede Klitgård (FK), redaktør af det antifascistiske tidsskrift Håndslag, er afsluttet med at Faklen kan hovere over en juridisk sejr. Den i sig selv banale fejltagelse, der straks blev offentligt beklaget af Frede Klitgård, blev dømt usædvanligt strengt ved både by- og Iandsret. Der blev også - er det da ikke helt besynderligt - givet afslag på ansøgning om fri proces ved en appel til højesteret. Til gengæld må Faklen og de ovenud sensible fakkelbærere notere et politisk og moralsk tab af store dimensioner.

Frede Klitgård havde svaret på en artikel i Dagbladet Arbejderen, hvor fakkelmanden Rune Engelbreth Larsen (REL) bl.a. havde indrulleret FK i, hvad han kaldte våbendragere for højrefløjen. FK havde ved en fejl forvekslet Faklen med et nazistisk tidsskrift af samme navn, men havde straks beklaget dette. Det var ikke nok for REL, og advokat Peter Hjørne, Roskilde, der af mange vil være kendt for sin optræden i Rocker-sager, fastholdt kravet om straf og erstatning. Med en vis succes, må man sige, selv om det ikke var til 100 pct.

Faklen og REL har ihærdigt forsøgt at promovere sig som "landets førende antifascistiske tidsskrift", men har ikke fået domstolenes officielle stempel på dette.

Det kan kun betragtes som falsk varebetegnelse. Det kan heller ikke tages alvorligt, at han ser sig selv som offer i en "smædekampagne". Det er bemærkelsesværdigt, at Faklens "indsats" i den antifascistiske bevægelse hidtil har bestået i at forsvare nazimarcher og udbredelse af nazipropaganda.

Argus