Hvem skal nu betale?

Debatten kører om det er de unge eller de gamle, der skal betale for fremtidens ældre ?

Grundlaget denne debat føres på er: har vi overhovedet råd til alle de ældre, som der vil være alt for mange af i fremtiden!!!?

Hvordan kan der være for mange ældre ? Hvem er det, der er tilovers, for mange af ? Hvem vil man skaffe sig af med ?

Det er således et absurd grundlag for fremtidens ældre-og pensionspolitik, at der skulle være for mange ældre.

At der fremover vil være færre yngre erhvervsaktive til at betale skat er en hel anden ting. Det er et resultat af årtiers fejlslagne familie-, børne-og ungdomspolitik med konstante nedskæringer. Og en arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitik, hvor man har ment det profitabelt helt at udelukke store dele af hver ungdomsårgang fra arbejdsmarkedet og i stedet lade dem overleve på diverse overførelsesindkomster. At den situation opstår må de ansvarlige politikker selv tage ansvaret for.

Den er ikke opstået, fordi de ældre lever længere.

For reaktionære politikere er der måske "trøst" at hente i de seneste statistiske oplysninger om danskernes middel-levealder: Den er hastigt på vej nedad. Vi er for længst rutsjet bagud i forhold til de nabolande, vi normalt sammenligner os med. Både for mænds og kvinders vedkommende.

Årsag: sundhedsvæsenets nedtur, massive besparelser, mangelen på modernisering.

For mange pensionister i fremtiden? Det lyder ildevarslende, synes mange. Og med rette.

De såkaldte vismænd udsendte endnu en rapport her før jul, hvis konklusion fortsætter disse påstande. Vismændene siger heri, at hvis der ikke gennemføres drastiske reformer - a la efterlønsangrebet - vil resultatet være en skattestigning på 8 % de kommende ti-år, fordi færre erhvervsaktive skal betale folkepension, sygehuse, hjemmehjælp m.v. til flere ældre.

Ifølge vismændene vil fremtidens pensionister have 40% højere indtægter end i dag. Dette gælder dog kun for de velstillede.

HK har lavet en undersøgelse af fremtidens HK-pensionister. Her tales om "Hummerholdet", "Kattekonen" og "Leverpostejsfolket", alt efter hvad ens løn og arbejdsmarkedspensionsbidrag har været:

.

Hummerholdet (ca.100.000 HKere): Årsløn: 220.000 kr. Årlig pension ca. 220.000 kr.

Kattekonen (ca. 100.000 HKere): Årsløn:150.000 kr. Årlig folkepension og ATP ca. 120.000 kr.

Leverpostejsfolket (ca. 150.000 HK ere):

Årsløn : 170.000- 220.000 kr. Årlig pension ca. 150.000 kr.

Når vismændene skal løfte sløret for hvad kommende reformer kan komme til at betyde tales der først og fremmest om 2 ting:

En generel nedsættelse af folkepensionens grundbeløb til alle. Som alle velstillede ikke vil blive berørt synderligt af, men kun vil ramme de fattigste.

Samt et hidtil uset omfang af brugerbetaling af alt, hvad der har med hjemmehjælp og ældrepleje at gøre. Når man så tænker på hvordan nogle kommuner i dag betragter hjemmehjælp som noget, der kun kan gives til ældre, der ikke selv kan bruge en telefon og derigennem skaffe sig hjælp, de selv betaler, så er det næsten svært at forestille sig hvad "et hidtil uset omfang af brugerbetaling" betyder.

Vismændene stiller tingene op, som om der kun eksisterer disse to muligheder - enten tages der kun fra de yngre . Eller også tages der fra de dårligst stillede ældre.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at både nutidens og fremtidens pensionister selv har betalt for både deres alderdom og folkepension gennem et langt livs arbejde og skatteflåning.

Den fordelingsdiskussion, der angiveligt er i gang, handler i virkeligheden ikke om, hvorvidt de unge skal betale for ældre eller omvendt.

Den handler i stedet om at undgå følgende to spørgsmål:

Handler den såkaldte debat - hvor både nuværende og fremtidige pensionister udenfor socialgruppe 1 er usynlige - mon i virkeligheden ikke om at gennemføre EU-statens krav om at minimere de offentlige ydelser også på ældreområdet - ned til et punkt, hvor de bliver ren fattighjælp, ren "overlevelses"hjælp til alle dem, der ikke har andet?

I adskillige årtier er folkepensionen systematisk blevet udhulet - af såvel borgerlige som socialdemokratiske regeringer. Da ØD gik hen og døde strådøden som socialdemokratisk kongstanke i Anker Jørgensens statsministertid, fandt også fagtoppen ud af, at der var milliarder og atter milliarder af kroner i pensionsfonde. Arbejderklassens traditionelle krav om en dyrtidssikret og stadig forbedret folkepension blev lige så stille droppet til fordel for de store pensionsfonde, som spiller en stadig større rolle i samfundsøkonomien.

Resultatet er øgede klasseskel, også blandt pensionisterne. I dag og i fremtiden. Og skabelsen af et stadigt voksende pensionistproletariat af kattemænd og -koner.

Kampen for en økonomisk nogenlunde sikker alderdom for arbejderklassens og den øvrige brede befolknings gamle er blevet et stadig mere centralt spørgsmål i dagens klassekamp.