LO-toppen vil ha euro

Uventet kan man ikke kalde det, da Nyrup Rasmussen endnu engang i sin nytårstale optrådte som løftebryder. Nu i forhold til ’det nationale kompromis’ og de fire danske forbehold, som han forkyndte skulle væltes ved en folkeafstemning om euro og ØMU.

Det kommer vel næppe heller som en bombe, at den socialdemokratiske fagtop siden nærmest har stået på tæerne af hinanden for at udbrede sig om euro’ens og ØMUens velsignelser. Et stort flertal af LOs forretningsudvalg vil ha’ euro. Så meget som muligt og helst med det samme. Mange af dem vil have en folkeafstemning allerede i år.

Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund Kirsten Nissen har angiveligt været modstander af EU og Maastricht, men er siden Amsterdam-aftalen blevet overbevist tilhænger af unionsguldet. Derfor trækkes hun frem med følgende rørende bekendelse:- Jeg har fortrudt min holdning til de fire forbehold, fordi jeg mener, det er bedst for Danmark, hvis vi er med i euro’en. Og jeg mener, man skal holde afstemning om euro’en i forbindelse med EU-parlamentsvalget til sommer.

-Det vil jo være oplagt, tilføjer hun, men desværre tror jeg ikke, at Socialdemokratiet kan holde til en så hurtig afgørelse.

Den glødende euro-tilhænger Poul Winckler, formand for det trediestørste forbund FOA, vil have en afstemning hurtigst muligt:

-Jeg hæfter mig ved, at økonomerne konkluderer, at det er til skade for Danmark at stå uden for ØMUen, forkynder han. Hvad det betyder for hans medlemmer, beskæftiger denne euro-patriot sig ikke med.

Lilian Knudsen fra Kvindeligt Arbejderforbund vil også have de danske forbehold ophævet, men ser helst en afstemning om nogle år.

Max Bæhring fra Dansk Metalarbejderforbund satser på, at Danmark i hvert tilfælde er med, når euroen indføres som sedler og mønt 1. januar 2002:

Hvordan Danmark kan tabe en afstemning, forklarer Bæhring ikke. Han ved nemlig, at Danmark er unionstilhænger.

Anton Johansen, NNF, vil have afstemning i år. Flertallet i hovedbestyrelsen vil ha euro.

Formanden for Træ-Industri-Byg Arne Johansen vil ha euro. Formanden for RBF Preben Rasmussen vil ha euro, men har det problem, at der i hovedbestyrelsen er ’et mindre flertal’, der fastholder de danske forbehold.

En rundspørge, dagbladet Aktuelt har foretaget, viser, at kun et fagforbund er helt imod ØMUen og euro’en: Pædagogisk Medhjælperforbund.

LO-toppen har fuldt og helt indstillet sig på tilværelsen i Unionen. Den er også glødende tilhænger af det såkaldte EURO-LO, Den europæiske faglige samorganisation (ETUC), der har eksisteret siden 1973, og den trepartsstruktur, der er i færd med at blive opbygget i unionsregi, som gør "lødmodtagerorganisationerne" til aktive partnere i unionsbyggeriet. EURO-LO og det danske LO er i realiteten en del af den ny europæiske statsdannelse.

Hele LOs daglige ledelse vil ha euro. Den har iværksat en analyse af dansk medlemskab af ØMUen, som skal være færdig til sommer, derpå diskuteres i forbundene, og på LO-kongressen i 99 skal der tages endelig stilling til ØMU-forbeholdet, som LO-sekretær Wistisen siger.

Den, der sætter en kasse bajere på højkant om, hvad denne rapport vil anbefale, kan ikke undgå at vinde.

Det er næsten pinligt at se, hvordan toprepræsentanterne for fagforeninger og forbund, der tidligere har været unionsmodstandere, eller i det mindste stærkt unionsskeptiske, nu nærmest undskylder deres holdninger.

De fjerner sig stadig mere fra den arbejderklasse, de påstår at repræsentere. Den har ikke opgivet sin kamp mod unionen og al dens væsen. Senest viste den det ved Amsterdam-afstemningen i 98, hvor de fleste arbejdere sagde klart nej. Fagtoppen lever i den illusion, at arbejderne fulgte dens anvisninger og sagde Ja.

Den vil blive meget klogere i løbet af året 99 – mens unionens og euro’ens ’velsignelser’ bliver stadig tydeligere.

Den helt igennem reaktionære, imperialistiske, af kapitalen underkøbte fagtop forlanger nu honorar i euro.

Den gør sig fortjent til klassens store spark.

-pp