Den, der gemmer til natten, gemmer til katten
KaŽ vi nu for helvede ikke selv få lov til at bestemme, hvornår og hvordan vi vil vise, at vor kone eller kæreste er den sødeste på kloden?
Det var irritationen over sidste uges medieskabte massehysteri op til Skt. Valentinsdag, der til sidst fik tålmodighedens ballon til at revne. Der var ingen grænser for usmagelige og dekadente gaver, man burde forsyne sin udkårne med. Hjerteformede sæbeskåle for nu at nævne een køb-og-smid-væk-genstand og tilsvarende burde i følge medierne for at bevise ens hengivenhed. Fødselsdage, juleaften, mors- hhv. fars dag er ikke længere tilstrækkelige metoder til kapitalens proptrækkeri. Og når så ideen kommer fra Guds eget land, så er den da brilliant.
Når nu vi er ved det teologiske, så stammer dagens navn i virkeligheden fra en munk -Valentino - som i middelalderen i sin næstekærlighed forærede folk blomster. Det blev han så i øvrigt erklæret kætter for, og derefter henrettet. Siden blev han af meldt ind i klubben "Kristne martyrer genopstandne som helgener".
Skt. Valentinsdag er ikke den eneste trend, der er påduttet os af den amerikanske kulturimperialisme siden 2.verdenskrig. Den eneste forskel er, at i dag varer det ikke år, før the american way of life også finder sted i Euro-land.
Nyrup-regeringen praktiserer også næstekærlighed. Løfter og garantier vælter over hinanden - befolkningen kan være helt tryg. Hvis andet skulle vise sig, så er Nyrup altid rede til en undskyldning.
Det behøves til gengæld ikke i forbindelse til den ny efterlønslov, da den er grundlovssikret.
Underligt nok er der ikke i vores frokostpauser udtrykt andet end fortsat skepsis og mistillid.
Logikken lyder: - Hvis betalingen er grundlovssikret, så burde der ikke være problemer med at skrive garantien ind i lovteksten.
Simpelt nok for så vidt. Andre har imidlertid påpeget, at hvis grundlovens paragraf om den private ejendomsrets ukrænkelighed er gældende ved efterlønsbetalingen, - ja, så skal Nyrup, Lykketoft og Stavad-triumviratet udbetale mere end 150 milliarder fra den sociale pensionsfond - tvangsindbetalt af hundredtusinder af lønarbejdere i 70Žerne med løfte om en større folkepension. Denne sum er i stedet kanaliseret over i statskassen, så bundlinien kunne accepteres af EU og ØMUŽens konvergenskrav. Den tyske finansminister løste problemet ved kunstigt at opskrive værdien af guldreserverne. Keine hexerei, nur behändigkeit.
Men Ove Hygums løfter til efterlønsbetalere på baggrund af Grundlovens ukrænkelige ejendomsret kaŽ få langt større konsekvenser:
Jens fik fiskefileten galt i halsen, fordi han var faldet over et læserbrev, der glædede sig over justits- og arbejdsministerens fortolkning af paragraffen:
- Her er sgu en gut, som i sit læserbrev skriver, at vi har masser af millioner af kroner til gode, fordi regeringen må tilbagebetale alle de ikke-indfriede valgløfter, som vi stadig betaler skat til!
Det korte af det lange er, at selv når regeringen hænger deres garantier op på den hellige grundlov, så vækker det ikke yderligere tillid. Ved mit frokostbord er vi enige om, at man skal da højst haŽ et œ år tilbage inden de 60, hvis man hopper med på betaling til sin egen efterløn.
Men måske er der nogle i de kristelige fagforeninger, der mener, at træerne vokser ind i himlen!
- Så er Nyrup da sikret nogle tillidsvækkere. Reno