Åbent brev
til regering og Folketing
Folkebevægelsen mod Nazisme, Københavnsafdelingen, har på et offentligt møde den 4. februar 1999 diskuteret justitsminister Frank ensens lovforslag nr. 65 fremsat 28. oktober 1998.
Mødet var enig i, at selve lovforslaget med at udpege tre medlemmer til en undersøgelseskommission, som skal undersøge Politiets Efterretningstjenestes forhold siden 1968 er helt forfejlet.
Dels skal undersøgelsen føres fra 1998 og helt tilbage til 1940, hvor registreringen af tusinder af borgere fandt sted. Oplysningerne blev anvendt af danske myndigheder til - som angivere - at orientere den tyske besættelsesmagt om registrene og til at arrestere hundredvis og udlevere dem til tyskerne.
Men undersøgelsen skal også omfatte samme periode fra 1940 og til dato for Forsvarets Efterretningstjeneste(FET), Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) og forgængeren Hovedstadens Informations og Propaganda Afdeling (HIPA) ikke at forveksle med nazisternes HIPO).
Endelig bør undersøgelseskommissionen bestå af 10 medlemmer, udpeget efter indstilling fra hvert politisk parti i Folketinget, et medlem udpeget fra hvert historisk fakultet på landets seks universiteter, samt et medlem udpeget fra hver af de to landsretter.
Danmark bør drage lære af norske og svenske erfaringer med undersøgelser af de to landes efterretningsvæsener, og lægge alt frem for offentligheden i delbetænkninger efterhånden som undersøgelsen skrider frem.
Således vedtaget af mødet
Ebbe Riis Klausen
mødeleder