Peter Kleist sendt i ufrivillig eksil

Mandag den 8.februar tog solidariske støtter fra Ribus konflikten i Esbjerg en værdig afsked og et på gensyn med Peter Kleist Christiansen, forud for hans afgang til fængslet i Sdr. Omme.

Scenen var Rutebilstationen i Esbjerg, hvor der var en afsked med taler, sange og blomster. I Sdr. Omme venter der ham en afsoning af ca halvanden måneds fængsel - et åbenlyst udtryk for kriminalisering af den faglige kamp og arbejdersolidariteten. Hans forbrydelse var, at han under hele Ribus konflikten i Esbjerg havde været en ledende kraft i de fritstillede chaufførers Støttkommite.

Tove Andersen fra Støttekommiteen i Esbjerg understregede i sin tale den politiske karakter af den dom, Peter nu fængsles for og endte med at sende tanker tilbage til den politiske kamp mod apartheid i Syd Afrika.

Hun sagde bl. a.:

- Årsagen til at du skal i fængsel skyldes, at du har udvist solidariet. Byretten dømte dig, landsretten dømte dig, men een ting har de glemt at tænke på, og det er, at den sidste instans- historien- vil frikende dig. Da Winnie Mandela i sin tid blev sendt i eksil udtalte hun: De troede, at de ved at forvise mig, kunne forvise de politiske tanker og ideer. Reelt kunne de ikke vise mig nogen større ære.

-Kampen for solidaritet fortsætter, for den kan man ikke sætte bag tremmer.

Tove Andersen kom også ind på Esbjerg Politi’s rolle i Ribuskonflikten, hvor det er afsløret, at politiet har gjort brug af politiagenter og falske rapporter I længden kan det ikke holdes skjult, hvilken forbryderisk rolle Esbjerg Politi har spillet efter ordre højere oppe i systemet, konkluderede Tove Andersen.

Peter Kleist Christiansen takkede for talen og manifestationen og kom også ind på Esbjerg Politis rolle og sagde bl.a.

-Tingene tager sin tid, men jeg er ikke i tvivl om, at Esbjerg Politis rolle vil blive afdækket mere og mere hvis vi holder fokus på det.

Hvis de tror det hjælper at fængsle mig i 40-50 dage, tror de fejl!

Der blev sunget revolutionære sange, hvor visesangeren Kurt Wilken spillede for. Bl.a den kendte Solidaritetssang med den knyttede hånd fra Ribus konflikten skrevet af Jesper Jensen og sangen om Joe Hill, den amerikanske fagforeningsaktivist, der blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.

Men Rutebilen, der skulle køre kl. 12.17 kom ikke afsted til tiden. De solidariske støtter fik pludselig busfobi og lavede en kortvarig symbolsk blokade af små 10 minuttes varighed.

Herefter var det knyttede næver, farvel og på gensyn.

Peter Kleist Christiansen og John Andersen blev ved landsretten i december måned idømt politiske domme på henholdsvis 5 måneders og 2 måneders fængsel, beskyldt for at være bagmænd til omfattende hærværk. Domme der skal forsøge at skjule politiets omfattende kriminelle rolle i Ribuskonflikten og legitimere den langvarige gidseltagning af den fritstillede chauffør Bjørn Marcher, samt de to solidariske støtter Peter Kleist Christiansen og John Andersen. Bjørn Marcher blev frikendt ved byretten. Peter Kleist og John Andersen’s domme bliver modregnet de 53 dage de sad gidselfængslet under konflikten. Det betyder at John Andersens dom er udstået, mens Peter Kleist forventes at skule afsone ca. halvanden måned. n