På Overdanmarks side - med garanti!

"I Socialdemokratiet holder vi, hvad vi lover. Vi har lovet danskerne en garanti for efterlønnen. Den kommer nu. Med finanslovsaftalen for 1999 har vi sikret efterlønnen en gang for alle." (Poul Nyrup)

-Det er vel nok godt, vi har Socialdemokratiet, midt i disse for vort land så trange tider, jubler børsspekulanterne. De forstår at sælge rådden fisk. Fisken er endda mere ildelugtende end den dårligste B-fisk, der sælges på de danske fiskeriauktioner.

Socialdemokratiet gør sit yderste for at forvandle sort til hvidt. At forsvare den dybt reaktionære, arbejdsgiver- og EU-venlige finanslov, der er blevet så asocial, som man kunne forvente og frygte.

Hør her: "Men efterlønnens fremtid er ikke det eneste, vi har sikret. Med finanslovsaftalen har vi fået mulighed for at gennemføre en række reformer, der er nødvendige, hvis vi vil fremtidssikre velfærden. Og det vil vi."

Hvis det passer, hvorfor bliver finanslovsaftalen så ikke modtaget med stormende jubel af arbejderklassen? Hvorfor fanden er efterlønnerne, bistandsmodtagerne, dagpengemodtagerne, pensionisterne m.fl. så sure? Er de da blot professionelle kværulanter, der aldrig kan få nok i løn eller offentlig hjælp, eller er de på grund af deres enfoldighed og manglende politiske viden ikke i stand til selv at forstå, hvad der er til deres eget bedste?

Folk kan i deres dagligdag tydeligt mærke, hvilken politik der føres af den socialdemokratisk ledede regering. Det kan nok så megen og nok så skinger demagogi ikke skjule.

Det viser oprøret i SiD og dele af fagbevægelsen, bistandsmodtagernes oprør, pensionistbevægelsers protester, vælgerflugten fra Socialdemokratiet mv. Modstanden mod den endelige borgerlige-socialdemokratiske afvikling af den danske "velfærdsstat" er taget kraftigt til i omfang.

Den nye finanslov er kulsort. Som sædvanligt. Det gør ingen forskel, om det er Socialdemokratiet eller den borgerlige "opposition", der er ved magten. I kulissen står Venstre rede til at fortsætte afviklingen af velfærden, når regeringen Nyrup snart er slidt op.

"Det borgerlige Danmark" har midlertidigt "fredet" regeringen. Lige nu er der brug for det socialdemokratiske slagteri. Der er tale om et politisk bestillingsarbejde, der bedst gennemføres under kapitalens for tiden foretrukne regeringsparti, her såvel som i det øvrige EU. Det er de såkaldte borgerlige oppositionspartier bevidste om, så de er lige nu ikke interesseret de i valg i utide, selvom galluptallene taler for dét. Socialdemokratiet gør det beskidte arbejde - og vedtager samtidig nye økonomiske lettelser for erhvervslivet. En politik til gavn for de rige, som de øvrige borgerlige partier ville have svært ved at få gennemført alene.

Regeringens politik er så hårdhændet og asocial, at SF har fundet det tilrådeligt at stå udenfor finanslovaftalen. Mens Enhedslisten, der i foråret agerede som støtteparti for regeringen, da Pinsepakken skulle vedtages, klogeligt har vendt tommelfingeren nedad for ikke at miste al troværdighed.

De to partier indgår gerne forlig med regeringen, når det er påkrævet. Pinsepakken var et vigtigt led i den samme politik som den nye finanslovsaftale - ikke et tegn på noget kursskifte fra Nyrup og Co.

Forsvaret for at stemme for den det asociale indgreb var, at "den sociale profil i pinsepakken ikke måtte omgøres gennem andre initiativer, bl. a. over for børnefamilierne". En noget luftig aftale, som regeringen, som man kunne forvente, ikke lod sig stoppe af. Tilbage står, at Enhedslisten agerede redningsplanke for regeringen, da det viste sig nødvendigt.

Den berømmede garanti for efterløn er ikke meget bevendt. Efterlønnen kan være totalt afskaffet, inden man bliver gammel nok til at udnytte ordningen. Og i så fald er "efterlønsbeviset" intet værd.

Den garanti, der udstedes, forhindrer hverken den nuværende regering eller en fremtidig regering i at fjerne efterlønnen helt. Man behøver blot at påstå, at de økonomiske forudsætninger for garantien desværre er bristet. At stole på politikernes løfter og deres moralske habitus vil være mere end naivt.

Uanset alder, om du er 20, 30, 40 eller 50 år, er der ingen sikkerhed for, at du nogensinde får udbetalt noget i efterløn. Mulighederne for at optjene retten til efterløn begrænses yderligere. Du skal fremover være medlem af en a-kasse minimum 25 år ud af de sidste 30 år, når du søger om efterløn.

Men ikke nok med det. Udover at betale dit a-kassekontingent, skal du "spare op" til efterlønnen. Det vil for en almindelig arbejder betyde en udgift på godt 2500 kr. om året. I første omgang, for beløbet kan meget vel blive skruet i vejet de kommende år.

Så er det med at opveje fordele og ulemper. Tør jeg bevare en usikker chance for engang ad åre at kunne gå på efterløn, eller vil jeg spare de penge og nøjes med det almindelige a-kassekontingent. Sige nej til lotteriet og være sikker på at kunne bruge de penge, der ellers ville skulle gå til "tvangsopsparingen".

Og hvad nu, hvis du skulle blive arbejdsløs og måske endog overgå til bistandshjælp. Har du så råd til at betale det nye "a-kassekontingent med indbygget tvangsopsparing". Og hvis ikke, så er din opsparing til efterløn i alvorlig fare.

Og går du på efterløn, når du runder de 60 år, så får du kun udbetalt 130.000 kr., svarende til 91 pct. af maksimum-understøttelsen. Det er det, som Poul Nyrup Rasmussen frejdigt kalder at sikre efterlønnen. Andre vil nok nærmere mene, at ordningen har fået dødbringende salve, som den næppe vil overleve.

Selv ikke nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år kan siges at være nogen reel forbedring. De fleste går i dag på efterløn, inden de fylder 65 år, på grund af nedslidningen på arbejdsmarkedet, og det er billigere for staten, at folk får folkepension fremfor den højere efterløn.

Et andet socialdemokratisk løfte, der nu er borte med blæsten, er det højtidelige løfte om, at nedskæringerne i boligstøtten kun vil gå ud over de velstillede borgere.

Som det gælder for efterlønnen, for folkepensionen og for tilsvarende solidariske ordninger, som arbejderklassen har tilkæmpet sig, således også for boligstøtten: Afviklingen er sat i værk. Boligstøtten forringes samlet med 728 millioner kr., men det er først og fremmest fra indkomster under 250.000 kr., pengene frarøves. I alt 559 mill. kr., hvoraf halvdelen tages fra indtægter under 140.000 kr., der svarer til maksimumdagpenge.

Mon der er andre end regeringen, der betragter dagpengemodtagerne som velstående ligesom studerende, førtidspensionister, folkepensionister og andre på overførselsindkomst?

En enlig studerende på SU, hvis husleje er på 18.000 kr. mister 2.700 kr. årligt. To førtidspensionister med et barn 7.200 kr. årligt, mens to folkepensionister, hvor den ene modtager ATP, og med en husleje på 47.000 kr., mister 2124 kr., osv., osv.

Børnefamilierne hører også til de velstående i Nyrups verdensbillede, så det første barn regnes ikke længere med, når beregningen af deres boligstøtte foretages. Staten tilraner sig på den konto 304 mill. kr.

Den økonomiske slagside skyldes, at det i høj grad er folk, der bor i dyrt, socialt boligbyggeri, der får deres boligstøtte skåret kraftigt ned. Og det er i høj grad folk, der anvises dertil af kommunen og kun kan klare den tårnhøje husleje som følge af boligstøtte.

Jo, Nyrup og Co. passer godt på velfærden. De riges velfærd. De mange annoncer i dagbladene overbeviser ingen om, at den nuværende regering er dagens svar på Robin Hood. Mo/Od