Finanslov 99

Den endelige slagtning
af "den danske velfærdsmodel"

"På seks år har vi forvandlet os fra et arbejdsløshedsland til et land med høj beskæftigelse, og vi praktiserer den største omfordeling fra rig til fattig"

Poul Nyrup Rasmussen, november 1998

Finanslovsforliget mellem Nyrup-regeringen og den åbent borgerlige "opposition" er en foreløbig kulmination på den generaloffensiv mod arbejderklassen og det store flertal, som Nyrup og Co. har indledt.

Det er den endelige slagtning af det, som socialdemokratiet brystede sig af gennem årtier som dets største bedrift: den danske "velfærdsmodel". Den definitive tilpasning til Den europæiske Union, til monopolernes Forenede Europa, og dens arbejderfjendske, nyliberalistiske "model". Et gigantisk angreb på arbejdernes rettigheder og cementering af et "tredje arbejdsmarked" af tvangsaktiverede løntrykkere. Systematisk omfordeling fra fattig til rig, fra arbejdere, arbejdsløse, bistandsmodtagere, pensionister og unge til de rige, til kapitalen og monopolerne – gennem forøgelse af skattetrykket for det store flertal, beskæringer af overførselsindkomster som efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse, beskæringer af folkepension, boligstøtte m.m.

Finansloven er sort, asocial og reaktionær hele vejen igennem.

Omfordeling til fordel for kapitalen – sociale forringelser

Den øger skattetrykket på det store flertal gennem næsten en – angiveligt frivillig - fordobling af A-kasseindbetalingerne, nye energiopkrævninger (på ca. 500 kr. årligt pr. dansker) og medicinbetaling på op til 500 årligt (300 kr. for kronisk syge), samtidig med at selskabsskatterne nedsættes med 2 pct. (og senere med yderligere 2 pct.); goodwill-beskatningen forringes og ejendomsskatterne for landbruget nedsættes med 2/3 (til et loft på 8 promille). Arbejdskøbernes "arbejdsmarkedsbidrag" bortfalder helt.

For den almindelige lønmodtager (der ønsker at bevare muligheden for efterløn) betyder det ekstra årlige udgifter på 3500-5000 kroner.

De rige bliver rigere. Kapitalen forgyldes endnu engang.

Nyrup-regeringen har søgt at skabe en positiv stemning omkring sine dramatiske nedskæringer og forringelser ved at påstå, at de ville ramme de velhavende, herunder de relativt velstillede "mellemlag".

Kendsgerningen er, at det er de fattigste, der bliver ramt hårdest. Det er først og fremmest arbejderklassen som helhed, og ikke mindst dens arbejdsløse, dens bistandsmodtagere, dens unge, efterlønnere og folkepensionister gennem en lang række sociale nedskæringer og asociale "besparelser". Det indbefatter nye forringelser for de i forvejen hårdt pressede unge under 25 under uddannelse eller på bistandshjælp/aktivering, nedsættelse af medicintilskud og et gigantisk indhug på 725 millioner kroner i boligstøtte.

Klapjagt på de arbejdsløse – cementering af "det tredje arbejdsmarked"

Med gennemførelsen af den såkaldte "3. fase af arbejdsmarkedsreformen" bringes den danske arbejdsløshedslovgivning reelt ned på det almindelige unionsniveau: understøttelse i maksimalt 1 år.

Derefter jages de arbejdsløse over i det såkaldt tredje arbejdsmarked med tvangsaktivering og puljejobs, uden ’normale’ lønmodtagerrettigheder – sammen med den anden store gruppe arbejdsløse: bistandsmodtagerne.

Den reelle understøttelsesperiode halveres – fra to til et år – derefter er den arbejdsløse jaget vildt.

I en situation med højkonjunktur og massearbejdsløshed, som den vi har set, berører disse forringelser allerede hundredtusinder. Når den begyndende økonomiske verdenskrise for alvor slår igennem, vil antallet af ramte vokse drastisk.

Det tredje arbejdsmarked skaber en enorm løntrykkerhær – som på en række områder suppleres af import af billig sort arbejdskraft.

Angrebene på de arbejdsløse gennem "arbejdsmarkedsreformen" og den allerede gennemførte "ny sociallov" – og dermed cementeringen af det "tredje arbejdsmarked" - er nøgleledet i borgerskabets generaloffensiv. Det er et gigantangreb på hele arbejderklassen, på alle arbejdende, som sigter på at give kapitalen en overflod af billig arbejdskraft, og derigennem sænke lønningerne i almindelighed.

Bombe under efterlønnen – grove angreb på pensionerne

Under valgkampen udstedte Nyrup-regeringen en garanti for at der ikke ville blive pillet ved efterlønnen. Som på så mange andre felter har den afsløret sig som løgner og løftebryder.

Finansloven lægger en bombe under efterlønnen.

Den betyder en radikal ændring og en generel forringelse af efterlønsordningen – og er det første skridt til dens fuldstændige afskaffelse. Også forringelsen og fjernelsen af efterlønsordningen er en harmonisering til EU og en fjernelse af de sidste rester af den danske "velfærdsmodel".

Nyrup har udstedt en "fornyet garanti" for den stærkt barberede efterløn. Nu forudsætter efterløn 25 års A-kasse-medlemskab, og "valgfri" særbetaling til den beskårne ordning. Det vil pr. automatik undergrave den fuldstændig. Da "Nyrup-garantier" intet er værd, vil der med garanti blive yderligere pillet i den, hen imod en omlægning og fjernelse – så mulighederne reelt bliver de nedslidtes forbliven på arbejdsmarkedet, overførsel til understøttelses- og bistandsordninger på det tredje arbejdsmarked eller evt. åbning for adgang til reduceret førtidspension. Især de lavtlønnede, de ufaglærte mænd og kvinder – der har mest brug for efterlønnen p.g.a. nedslidning – vil i praksis miste den.

Benytter den gruppe, der fortsat vil være berettiget til at gå på efterløn, sig af muligheden for at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige, vil man i hele efterlønsperioden få 130.000 kr. årligt i de fem efterlønsår, svarende til 91 pct. af dagpengesatsen. Alle pensionsordninger vil blive modregnet, 60-62-årige sidestilles med andre i forhold til tvangsaktivering. Venter man med at gå på efterløn til man er 63, vil man få udbetalt den fulde dagpengesats (143.000) i tre år, mens kun løbende pensionsudbetalinger – som i dag – modregnes. Fortsætter 63-årige med at arbejde, indføres en skattepræmie.

Med andre ord: Der skabes nye sociale skel mellem dem, der er over 60 – og endnu større i fremtiden. Det er først og fremmest arbejderklassens gamle, som bliver ramt af forringelserne. Angrebene på efterlønnen står i centrum for generalangrebet på pensionsordningerne.

Men også folkepensionen berøres dramatisk af finansloven.

Den generelle folkepensionsalder har længe burde nedsættes. Det kapitalistiske arbejdsmarked nedslider størstedelen af de arbejdende længe inden de fylder 65. Nu nedsættes den med 2 år – til 65 – som en forringelse, en omfattende besparelse, som en straf og en hån mod arbejdsmarkedets veteraner.

I forvejen er 6 ud af 7 af de 65 og 66-årige på efterløn. De vil blive straffet med en indtægtsnedgang på hen ved 10.000 kr. årligt. Også folk med pensionsopsparinger, der nu vil blive folkepensionister som 65-årige, vil blive straffet med en væsentlig lavere pension.

De nuværende folkepensionister rammes bl.a. gennem den fortsatte konfiskation af Den sociale Pensionsfond og hører til blandt dem, der rammes af ret omfattende nedskæringer af boligstøtten og medicinbetalingen.

Samtidig gøres det vanskeligere at opnå førtidspension. Den statslige refusion til kommunerne, der administrerer ordningen, reduceres fra 50 til 35 %. Det vil betyde endnu flere afslag på førtidspension til nedslidte.

Sæt en stopper for borgerskabets og EU’s generaloffensiv!

Nyrup-regeringen vandt en spinkel sejr ved forårets folketingsvalg gennem en lang række valgløfter og "garantier". Ikke bare hans egne vælgere blev bedraget og rent ud sagt tørret i røven. Det gælder hele arbejderklassen og det store flertal af befolkningen. Nyrup og Co. vil gå over i historien som dem, der slagtede den danske "velfærdsmodel" til gavn for monopolerne. Fra nu af er det absurd at tale om at forsvare den danske model. Den eksisterer ikke længere, bortset fra løsrevne stumper. Virkeligheden er, at den reaktionære, asociale nyliberale unionsmodel er trukket ned over hovedet på de danske arbejdere og det store flertal – som aldrig har ønsket den..

Denne sorte finanslov er et klart bevis på, at socialdemokratiet ikke står for en progressiv politik til fordel for de arbejdende og det store flertal, men at Nyrup-regeringen er kapitalens regering, monopolernes regering, unionens regering. Endnu engang er det blevet demonstreret, at der ikke er nogen væsensforskel mellem en åbent borgerlig og en socialdemokratisk ledt regering.

Den socialdemokratiske styrede fagbevægelse og LO-toppen har spillet en skammelig og forræderisk rolle i udarbejdelsen af den sorte finanslov – ikke mindst gennem "arbejdsmarkedsreformen", som blev til gennem trepartsforhandlinger mellem regeringen, DA og LO.

Nu ser LO-toppen det som sin mission at forhindre, at harmen blandt arbejderne og det store flertal giver sig udtryk i effektive protester, der kan vælte den sorte finanslov og bremse Nyrup og Co.s generaloffensiv.

Det må ligeledes konstateres, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som regeringens "parlamentariske grundlag" er medansvarlige for og medvirkende til udviklingen af denne offensiv. Deres linje for samarbejde med socialdemokratiet, deres begejstrede forligsvilje og beskedne ’fingeraftryk’ på regeringspolitikken, har lettet Nyrup og Co.s sorte arbejde i kapitalens interesse. Der eksisterer ikke en opposition fra venstre i folketinget, ingen klasseopposition. Når disse partier nu tager afstand fra finansloven og vil stemme imod den er det tomme slag i luften.

At overlade kampen mod den socialdemokratisk anførte generaloffensiv mod arbejderklassen og det store flertal og kampen mod den sorte finanslov og dens konsekvenser til den socialdemokratisk ledte fagbevægelse og den parlamentariske venstrefløj er på forhånd at dømme den til nederlag.

Vreden og harmen blandt arbejderne, de arbejdsløse, pensionisterne og de unge vokser og vokser, efterhånden som de barske kendsgerninger om Nyrup og Co.s politik står klart.

De skal ikke slippe godt af sted med løftebrud og sort politik!

Tiden er kommet til at sige fra, så det kan mærkes.

Tiden er kommet til demonstrationer og protester, til strejker og aktioner.

Det er kun arbejderklassens og det store flertals aktive kamp, der kan stoppe kapitalens sorte offensiv!

 

 

Den kommunistiske organisation

OKTOBER

Landsledelsen

27. 11. 1999

 

Stop Nyrup og Co.s generaloffensiv mod arbejderklassen og det store flertal!